Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danmark og end ikke for Middelalderens
Vedkommende lader sig sikkert paavise i det
nuv. Kongerige, paavirker her i høj Grad
Bygningens Indretning. Da de enkelte Huse p. Gr.
a. Hjørnernes fremspringende Bjælkeender maa
beholde Tømmerets Længde og ikke kan øges
sammen, men højst stilles Side om Side
(medens de omvendt let lader sig forhøje med et
øvre Stokværk), hindres den Sammenvoksning
til Langlænger, der er saa karakteristisk dansk.
Indhusene skiller sig regelmæssigt i tre
sammenstillede, men tydeligt kendelige Bygninger;
i Midten en enetages Ryg-Aas-Stue med
Skorsten, aaben Tagstol og Vindue i Taget og for
Enderne to toetages Huse, »Forstuen« og »Baghuset«.
Udlængernes Tal og Placering minder vel om
danske Forhold, men den nordskaanske Type
nærmer sig dog stærkt den norske. (Litt.: R.
Mejborg, »Gl. danske Hjem« [Kbhvn 1888];
Samme, »Bygningsskikke i Slesvig« [Kbhvn
1891]; Samme, »Nordiske Bøndergaarde« I,
Slesvig [Kbhvn 1892]; P. Lauridsen, »Om
dansk og tysk Bygningsskik i Sønderjylland«
[»Hist. Tidsskr.«, Række 6, Bd 6]; K. Rhamm,
»Urzeitliche Bauernhöfe«, I [Braunschweig
1908]; jfr J. Olrik i »Danske Studier« [1911];
Dansk Folkemuseums Kataloger; Chr. Ax.
Jensen, »Stolper og Suler« [Fortid og Nutid
I, 1915]).
Norge. Ejendommelig for den norske B.’s
Plan er det store Tal af Enkelthuse; ikke
alene de forsk. Behov har deres særskilte
Bygninger, men efterhaanden som Brug og
Velstand øgedes, byggedes der stadig fl. Huse:
Sommerstue og Vinterstue, Loft og Stabbur,
Boder, Lader og Foderhus, Hestestald, Fjøs,
»Sauehus« o. s. v., Smedie, Kværn, Badstue. Et
Tun i Gudbrandsdalen kunde omfatte 20—30
Huse. I de store østlandske Bygder var Husene
gerne ordnede i to Grupper, Folkehusene i
»Mangarden« og Fæhusene i »Nautgarden«.
Andetsteds, som i Sætersdalen og Telemarken,
stod Indhusene (Loft, Ildhus og Nystue) gerne
paa Række, og i de Egne, hvor der ikke var
Enkeltgaarde, men tættere sammensluttede
Landsbyer med Grandefællesskab, ordnedes
Stuehusene gerne i een Rad med Gavlene
fremad, medens de tilsvarende Sove- og
Forraadshuse fik Plads paa den anden Side af
Grændens Gade.
Byggematerialet har i hist. Tid næsten
udelukkende været Fyrretræ, der blev tophugget
og oplagret i Aarevis saaledes, at det fik Kraft
til at modstaa Tidens Tand, saa meget mere
som man kunde tillade
sig kun at bruge
Adelvedet og endda ofte have
Tømmer paa 1 m’s
Tykkelse. Norge har da
bevaret forholdsvis meget
gl. Bondebygninger. Paa
Jaastad i Hardanger staar
en Stue med en
Runeskrift fra 13. Aarh.
Raulandsstuen fra Numedal
(nu paa norsk
Folkemuseum) og Bygningen paa
Finne (Voss) tilhører
samme Tid. Tømmeret
byggedes i Blokkonstruktion,
»Laftværk« (Fig. 8). Stok
paa Stok lagdes vandret
over hinanden og
sammenfældedes i Hjørnerne,
saa at Stokkehovederne
stikker noget frem; i
ældre Tider benyttedes Rundtømmer, og den
nederste Stok, Syllen, lagdes umiddelbart paa
Jorden; i de senere Aarhundreder har
Stokkene gerne fladhuggede Sider og hviler
nederst paa Sten; Mellemrummene tættedes
med Mos ell. Vadmel, saa at Laftværket lunede
godt. Til Svaler og Udskud (Fig. 9) brugte man
ofte det lettere Stavværk, hvori Væggene
dannes af lodrette Planker (Tiler), sammenholdt af
en Tømmerramme med Stolper (Staver) for
Hjørnerne. Taget støttedes af vandrette Aase,
hvis Ender hvilede paa Gavlstokkene; øverst
under Tagryggen laa den svære Mønsaas.
Eller Taget rejstes af Spær (Raft), især i de
træfattigere vestenfjeldske Bygder. Men i begge
Tilfælde lagdes over Tømmeret Brædder,
Birkebark og Græstørv, som paa Gavlkanterne
støttedes af Vindskeder med krumme ell.
spirformede Spidser, Husbrandene.
 |
| Fig. 7. »Bulhus« i Skaane. |
|
| Fig. 8. Tømmerkoie (Østerdalen). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
