Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og tidsfæstede Bondebygninger har lodrette
Gavle, enten Plankegavle med Vindskeder og
»Brande«, som i Nordøst-Slesvig (Fig. 3) ell.
halmflettede Dokkegavle, som paa Sjælland, og
skønt Halvvalmsgavle sikkert er paavirkede af
18. Aarh.’s Mansardtage, maa den straatækte,
helt afvalmede Gavltype dog være af lige saa
høj Alder som selve Straatækningen (Fig. 1, 6).
Endnu kunde fremhæves mange andre Træk,
der afspejler de enkelte Landsdeles
forskelligartede Udvikling og Beboernes Karakter.
Fyldetømmerets Former f. Eks. er meget vekslende
og endnu mere Ydervæggenes Behandling.
Sjællænderen, der ikke lægger Vægt paa det ydre,
men paa Stuen, luner Væggene ved at »vase«
dem med Maatter ell. hvidter dem med
Kalkekosten; Fynboens Smag for det sirlige gør sig
gældende i den pyntelige Maling af Tavl og
Tømmer, og noget af det samme mærkes især
i Sydøstjylland, medens Vendelboerne og
Vestjyderne atter holder sig til den enkle
Hvidtning og endda mangler Sjællænderens Sans for
Stuens Hygge; i de midtjyske Hedeegne »trak«
man Væggene med Tørvediger som Værn mod
Vinterens Kulde og Slud (Fig. 6).
Husforskningen er overalt en ny Videnskab,
og herhjemme staar endnu meget tilbage at
gøre. Skønt en Forsker som Bernhard Olsen,
Dansk Folkemuseums Skaber, har haft Blik for
det rigtige, har man i Danmark været tilbøjelig
til at undervurdere de danske B.’s alment
kulturhistoriske Interesse, og først i de allersidste
Aar er der begyndt en Omvurdering, saa at
der selv i den givne korte Oversigt maa
fremsættes Hypoteser og Formodninger. Mange
Spørgsmaal staar uløste ell. omtvistede. Naar
tyske Husforskere, bl. hvilke Rhamm
udmærker sig ved sin omfattende Viden om danske
B., søger at forklare Husformerne som
nationale Foreteelser, nøje knyttede til
oldgermanske Stammer, og endogsaa af dem slutter sig til
Stammevandringer, er de vistnok inde paa
Afveje. Typerne er mere lokale end nationale,
og selv i et saa lille Land som Danmark er
de mangfoldige. Men visse afgørende
Kendetegn, som i øvrigt paa mange Punkter er
misforstaaede og f. Eks. har fristet Tyskerne til at
konstruere en særlig jysk Type, tillader dog
sikkert at tale om en dansk Gaardtype, hvis
Omraade omtr. falder sammen med den
danske Nations gl. Grænser. Mod S., i
Sønderjylland, mødes den med beslægtede nordtyske
Gaardformer. Den nordfrisiske Type, der
forekommer paa de vestslesvigske Øer fra Syld og
sydefter samt paa Fastlandsmarsken, er dog
ikke stærkt markeret og maaske fra gl Tid
paavirket af dansk Skik. Øfrisernes Bygninger,
hvis Ydervægge er grundmurede, og som baade
i det Ydre og endnu mere i det Indre
udmærker sig ved sømandsmæssig Sirlighed og
Pyntelighed, har tværdelte, stundom vinkelbrudte
Langhuse, der kun i særlige Detailler skiller
sig fra visse danske Former, og rummer
regelmæssigt Levn af treskibede Anlæg med
jordgravede Stolper; de Ejderstedske Hauberge, hvis
Type vistnok er opstaaet paa Renaissancetiden
under Paavirkning fra Nederlandene, kan
karakteriseres som et firlænget Anlæg, hvis Fløje
er samlede under et fælles Tag omkr. en mørk
»Vierkant«; og hvis mægtige
Tømmerkonstruktioner minder en Del om de østlige Naboegnes
treskibede Anlæg. Den langt fastere, meget
ejendommelige sachsiske Gaardtype er treskibet
som de danske Højremshuse, men Princippet
er her at samle alt under eet Tag, blot med
Undtagelse af en stor Ladebygning. Ad en
Gavlport træder man ind i Midtskibet, »die
Diele«, passerer forbi Kreaturerne, der staar i
Sideskibene med Hovederne indad mod
Bygningens Midte, og naar ved den modsatte
Gavlvæg »Flet« med den aabne, skorstensløse Arne,
fra hvilken Røgen trækker op gennem Loftet
og ud ad »Eulenloch« i Portgavlens Spids. Til
Siderne for Arnen kan Sideskibene være
indrettede til smaa Kamre, Sittels, hvor
Menneskene spiser og sover, selv om der nu
regelmæssig bag Arnevæggen er tilbygget
Vaaningsrum, »Døns«, »Pesel« og Sovekamre, der
varmes med Bilæggere. Det sachsiske Hus virker
saa egenartet og saa gammeldags, at det stedse
er blevet anset for en ældgammel Hustype.
Med fuld Sikkerhed kan dets Oprindelse dog
ikke føres tilbage til Oldtiden.
Bindingsværkskonstruktionerne er gennemgaaende videre
fremskredne end de danske, og i det senere
Aarh. har det vist saa megen Kraft, at det
sammen med tysk Sprog er trængt frem i det
gammeldanske Sydslesvig. Det har erobret
Svansen, det forekommer NØ. f. Slesvig By
og Ø. f. Husum, og det har i visse Maader
paavirket Bygningsskikken paa Angel. Mod Ø. i
Skaane har den danske Gaardtype derimod
holdt sig, i nær Tilslutning til sjællandske
Former, omend naturligvis med stedlige
Ejendommeligheder. Kun i Nordskaane mødes det
danske i en Række Overgangsformer med
nordskandinavisk Bygningsskik. I de afsides,
konservative Egne har man fastholdt mange
gammeldags Træk, men det afgørende Særpræg
betinges dog af Byggeemnet, der her er Fyr
og ikke Eg (Fig. 7). I Modsætning til deres
slesvigske Navnefættere er de nordskaanske og
hallandske »Bulhuse« blokbyggede, idet
Væggene er dannede af vandret liggende
Tømmerstokke, som er skarrede sammen i Hjørnerne,
en Byggemaade, der ofte maskeres ved en ydre
Beklædning af lodrette Brædder.
Blokkonstruktionen, der vistnok altid har været sjælden i
 |
| Fig. 6. Hus fra Herningegnen (vinterklædte Vægge). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
