Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 637 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Juli 1769 forbudt at drive Bondejord under
Hovedgaardsjord og at nedlægge Bøndergaarde.
Ved L. Nr 93 6. Apr. 1906 er der gjort visse
Indskrænkninger i Retten til Udstykning og
Sammenlægning af B. En stor Mængde B.
rammes imidlertid ikke af disse Bestemmelser, saa
at Lovens Bet. derved er stærkt forringet. I
Sverige, i forsk. tyske Stater og fl. østerrigske
Landsdele er Retten til Udstykning og
Sammenlægning af B. ligeledes indskrænket. En
egen Stilling indtager de særlige
Arvegangsregler for B., som findes i mange Lande,
hvorved man tilsigter dels at værne B. mod
Udstykning, dels at bevare B. som Slægtsgaarde og
endelig at sikre Gaardejerstanden økonomisk.
Dette søger man at naa ved at tillade,
eventuelt foreskrive, Afvigelser i de alm.
Arvegangsregler til Gunst for den Arving, der overtager
Gaarden. I Reglen faar en enkelt af Arvingerne
Ret til enten iflg. Loven (saaledes f. Eks. i
Norge, se Aasædesret), ell. iflg. Arveladers
frie Erklæring (saaledes her i Landet) at
overtage Gaarden udelt, sædvanlig for en
forholdsvis ringe Betaling, og yderligere kan Gaardens
Overtager være begunstiget paa anden Maade
saavel ved Arvens Deling som ved Udbetaling af
Arvelodder til Medarvingerne (saaledes de
preuss. Rentegaarde). Sædvanlig er saadanne
Bestemmelser indskrænkede til at gælde B. af
en vis Art ell. af en vis Størrelsesgruppe.
Ganske modsat har der i Frankrig siden
Napoleonstiden bestaaet den Ordning, at Gaarden skal
deles i alle Tilfælde, hvor Arvingerne ikke kan
enes om en anden Ordning. Man har kun
mangelfuldt Kendskab til Fordelingen af
Landejendomme efter Størrelsen i de forsk. Lande
tilbage i Tiden, medens der fra de senere Aar,
efter at Interessen for dette Forhold er blevet
vakt, foreligger ret fyldige Oplysninger. For
Danmarks Vedk. skal her meddeles Fordelingen
efter Hartkornstællingerne 1885, 1895 og 1905
(det bornholmske Hartkorn medregnet uden
Reduktion).

Ejendomme med over 12 Tdr Hartkorn:	1885	1895	1905
Antal	2041	2117	2093
Tdr Hartkorn	56609	58212	58182
1—12 Tdr Hartkorn:
Antal	72965	73203	74517
Tdr Hartkorn	275065	273355	271110
Under 1 Td. Hartkorn:
Antal	151957	161540	183210
Tdr Hartkorn	41370	41174	43127
Jordløse Huse	36469	34058	29310
Tilsammen
Antal Ejendomme	263432	270918	289130
Tdr Hartkorn	373044	372741	372419

Man vil se, at langt den overvejende Del af
Hartkornet falder paa B., og disse spiller ogsaa
efter Tal en betydelig Rolle, navnlig hvis man
erindrer, at den største Del af Husene ikke
kan betragtes som egl. Landbrug. Hvad
Udviklingen angaar, da har B. maattet afgive
Hartkorn til Husene og tidligere ogsaa til
Herregaardene, hvad der nu ikke mere er Tilfældet.
Til Trods herfor er B. voksede i Tal. Der er
altsaa i det hele en Forskydning mod mindre
Ejendomme, fremkaldt dels ved de gode Tider
for Smaabruget, dels ved Lovgivningen
(Statshusmandslovene).

Om Fordelingen i andre Lande skal
meddeles nogle enkelte Oplysninger. I Norge
fandtes 1907: 177041 Ejendomme med dyrket Jord.
Deraf havde 35,2 % under 1 ha, 43,3 % 1—5 ha,
18,7 % 5—20, 2,6 % 20—50 og 0,2 % over 50 ha
dyrket Jord. I Sverige havde 1911 af i alt
355796 Ejendomme med dyrket Jord 25,0 %
under 2 ha, 64,8 % 2—20, 9,3 % 20—100 og 0,9 %
over 100 ha. I Tyskland var der i alt 1907:
5736082 Ejendomme, som fordelte sig paa flg.
Maade:

ha	Under 2	2—5	5—20	20—100	Over 100
% af Antal	50,9	17,5	18,6	4,6	0,4
% af Areal	5,4	10,4	32,7	29,3	22,2

I Storbritannien forsvandt den lille
Selvejerstand i Løbet af sidste Halvdel af 18. Aarh.,
saa at Forpagterklassen nu omfatter saa godt
som hele Bondestanden. Her er de store B.
stærkt fremherskende, i de senere Aar endog i
stigende Grad, idet baade de smaa Brug og de
meget store er gaaet tilbage i Tal. Fordelingen
var 1913 af tilsammen 513065 Ejendomme, som
følger:

acres	1-5	5-50	50-100	100-150	150-300	300-
% af Antal	21,6	45,5	13,6	7,3	8,7	3,3
% af Areal	1,1	14,3	15,9	14,7	29,2	24,8

I Irland, hvor Smaabrugene spiller en
betydelig større Rolle, havde af 519941 Ejendomme
11.8 % 1—5 acres, 70,6 % 5—50, 15,8 % 50—200
og 1,8 % over 200 acres.

Det Land, hvor Smaabruget er stærkest
fremtrædende, er Belgien. Her er Udstykningen
utvivlsomt gaaet for vidt. Karakteristisk nok
er Udviklingen her en Tid lang gaaet i
Retning af større Brug ganske modsat de fleste
andre Lande. Af i alt 829616 Ejendomme i 1895
var 65,6 % under 1 ha, 29,0 % 1—10, 5,0 %
10—50 og 0,4 % over 50 ha. Ogsaa i Frankrig
er Smaabruget talmæssig ret stærkt
repræsenteret. Fordelingen var 1892 som følger:

ha	0—1	1—10	10—40	40—
% af Antal	39,1	45,8	12,7	2,4
% af Areal	2,7	22,8	29,0	45,5

En Sammenligning af disse Data for forsk.
Lande vanskeliggøres dels derved, at
Grupperingen ikke er ensartet, og dels ved, at samme
Flademaal giver et vidt forsk. Udbytte i de
forsk. Lande.
J. D.

Bygningsskikke.

Danmark. Paa alle kulturelle Omraader
gælder det, at Bondestanden har været og
delvis endnu er den mest konservative, og selv
om Flertallet af de Bøndergaarde, vi her i
Danmark kalder gl., først er opførte i Tiden om
1800, medens nogle stammer fra 1600’erne og
kun ganske enkelte kan føres tilbage til Tiden
før 1600 ell. til Middelalderens Slutning, kan
de dog indeholde Træk af ældgamle
Byggemaader, som forlængst er opgivne i Herregaarde
og Borgerhuse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>