Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bondegaarde. Ved Begrebet B. forstaar man sædvanlig en Mellemklasse af Landejendomme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hverken opad mod de større ell. nedad mod
de mindre Ejendomme. Men i Regelen vil man
saavel i alm. Sprogbrug som ved specielle
Undersøgelser formelt afgrænse Begrebet med
Udgangspunkt i Beskatningsforhold, Arealets
Størrelse ell. andre ydre Kriterier. Her i
Landet forstaar man saaledes ved B.
Landejendomme med fra 1—12 Tdr Hartkorn, idet der dog
især i de senere Aar spores en Tendens til at
bruge Betegnelsen B. ogsaa om Ejendomme
under 1 Td. Hartkorn, naar de økonomisk set
svarer til Navnet, hvad der ved intensiv Drift
ofte kan være Tilfældet. Det er klart, at en
saadan formel Afgrænsning af Begrebet maa
variere med de vekslende Driftsforhold. Man
maa derfor ogsaa ved Sammenligninger mellem
forsk. Egne, og navnlig mellem forsk. Lande
være opmærksom paa, at Grænsen mellem B.
o. a. Ejendomme maa drages forsk., efter som
Udbyttet varierer med de vekslende Kulturer
og de forsk. Driftsforhold. Hvor Lovgivningen
fastslaar et retligt Begreb, er dette dannet
under Indflydelse af det økonomiske Begreb, men
behøver dog ikke at falde sammen med dette
(se Bondejord).
Bevarelsen af en Mellemklasse af
Landejendomme, der er i Stand til fuldt ud at
beskæftige og ernære Brugeren, er i fl. Retninger af
stor Bet. Økonomisk derved, at de i
Modsætning til baade de store og de helt smaa
Landejendomme muliggør en fuld Udnyttelse af
Befolkningens fys. og aandelige Arbejdskraft,
samtidig med, at Jordens Ydeevne kan udnyttes lige
saa intensivt som i Smaabruget, og
Maskinteknikken paa mange Punkter i hvert Fald ved
Association kan tages i Anvendelse lige saa godt
som i Storbruget. Ved under betryggende
Brugs- og Ejendomsforhold at danne Grundlaget for en
selvstændig, forholdsvis velstaaende
Bondeklasse, har de Bet. for Samfundets sociale
Struktur, navnlig i Tider, hvor den selvstændige
Middelstand ellers er i relativ Tilbagegang.
Nationalt og kulturelt har en Bondeklasse ogsaa sin
Bet., bundet som den er til Landets Jord og til
Fortiden, ved Erhverv, ved Slægt, Tradition og
Minder —, i mange Henseender bliver den et
konservativt Befolkningselement, men en
Klasse, der bevarer den Sammenhæng med
Fortiden, der alene muliggør en livskraftig
Udvikling i Fremtiden.
Flere Grunde: økonomiske, sociale og
politiske kan altsaa tale for ved
Lovgivningsmagtens Indgriben at sikre B.’s Bestaaen, hvor
denne maatte være truet enten ved en
Udvikling i Retning af Storbrug ell. ved en
overdreven Udstykning. Det første vil der være Fare
for overalt, hvor de store Ejendomme drives
med bedre økonomisk Resultat end de mindre,
enten fordi Forholdene stiller Stordriften særlig
gunstigt, ell. fordi Bønderne p. Gr. a.
manglende Oplysning ell. p. Gr. a. uheldige Love og
Samfundsforhold ell. Mangel paa Kapital ikke
har været i Stand til at gøre sig ny fordelagtige
Driftsmaader til Nytte i samme Udstrækning
som de store Ejendomme. Saadanne Forhold
gjorde sig stærkt gældende her i Landet i
Midten af 18. Aarh. Men uafhængig af
økonomiske Forhold kan der være en Tendens til
Sammenlægning til store Gaarde ell. til
Opsugning i de store Ejendomme, hvor disse danner
Grundlaget for social og politisk Magt, ell. hvor
de enten ved fideikommissariske Baand ell. ved
gl Slægtstradition bevares fra Udstykning og
gaar udelte i Arv fra Slægt til Slægt, medens
der altid er en Mulighed for at forøge Godset
ved Indkøb af mindre Ejendomme. Enten nu
Nedlæggelsen af B. sker af den ene ell. den
anden Grund, vil der være Grund til at gribe
ind med regulerende Bestemmelser, thi
Storbrugets Fremhersken fører med sig, at
Landbostanden bliver til et afhængigt
Landarbejderproletariat i St f. væsentligst at bestaa af frie
Bønder.
Hvad Udstykningen angaar, da kan denne
finde Sted, fordi mindre Brug ikke blot kan
drives med Fordel, men ogsaa yde en Familie
fuldt Underhold. I saa Fald er Udstykningen
ikke blot samfundsøkonomisk, men ogsaa
socialt fordelagtig, fordi den aabner Plads for et
større Antal selvstændige Landbrugere.
Saaledes har Forholdene netop været i de sidste
Aar, og den Udstykning, der næsten overalt har
fundet Sted, maa snarest betragtes som en
naturlig Forøgelse af B.’s Antal. Men
Udstykning kan ogsaa finde Sted p. Gr. a. Mangel paa
Jord og uforholdsmæssig høje Jordpriser. Det
er et Fænomen, som ofte kan optræde som
Modstykke til Storgodsernes Udelelighed og
Tendens til fortsat Udvidelse, og som i øvrigt
forklares ved Befolkningstilvækst og
Vanskelighederne ved at forlade Hjemstavnen og det
hjemlige Erhverv. Uafhængig ell. i
Sammenhæng med disse Aarsager kan en for stærk
Udstykning finde Sted ved Arvedeling. Det vil
navnlig kunne være Tilfældet, hvor der savnes
et vel udviklet Kreditvæsen, som kunde gøre
det muligt for Overtageren af Gaarden at
indløse andre Arvinger ved kontante Udbetalinger.
Men i øvrigt vil Skik og Brug, saavel som den
bestaaende Arvelovgivning have stor Indflydelse
paa dette Forhold. For saa vidt saadanne
unormale Forhold gør sig gældende, kan en
regulerende Lovgivning være paa sin Plads, men
det maa ikke glemmes, at Udstykning i visse
Tilfælde kan være nødvendig og berettiget, selv
om Brugene ikke bliver saa store, at de kan
ernære en Familie. I Nærheden af Byer eller
paa Steder, hvor der er let og sikker Adgang
til at faa Arbejde uden for det egne Brug, vil
saa store Brug ikke være nødvendige til at
sikre Indehaveren en økonomisk betrygget
Tilværelse, medens paa den anden Side et
mindre Brug i mange Tilfælde kan være af stor
Bet. for Familiens Økonomi. En absolut
Minimalgrænse lader sig heller ikke andre Steder
fastholde, fordi Udbyttet kan forøges ved
intensiv Drift. En saadan Minimalgrænse bliver i
hvert Fald hurtig forældet, hvor Udviklingen
gaar i Retning af større Intensitet.
Bestemmelser, der indskrænker Udstykningsfriheden, maa
altsaa anvendes med Forsigtighed, hvorimod
der er langt færre Betænkeligheder ved Forbud
mod Sammenlægning af B. Saadanne
Bestemmelser til Regulering af Ejendomsfordelingen
findes i øvrigt i fl. Lande og gaar langt tilbage
i Tiden. Her i Landet blev det ved Frd. af 6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
