Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boncompagni, di Mombello,, Carlo, ital. Statsmand, (1804-1880) - Bond (eng.) er i England Fællesbetegnelse for forsk. Arter Værdipapirer - Bond, Edward Augustus, eng. Biblioteksmand og lærd Palæograf(1815-1898) - Bond, George Phillips, amer. Astronom, (1825-1865) - Bond, William Cranch, amer. Astronom, (1789-1859) - Bonde kaldes den mindre Jordbruger, der personlig deltager i Agerbruget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1848) og beholdt denne Ærespost, indtil han
1857 blev Sendemand i Firenze. Her var han
Raadgiver for det nationale Parti, tog Apr. 1859
vigtig Del i Storhertugens Afsættelse og var
derefter sardinsk Regeringskommissær i
Toscana, indtil Landets Indlemmelse foregik 1860.
B. var stadig Medlem af det ital.
Deputeretkammer og øvede her stor Indflydelse, indtil
han 1874 blev Senator. 1870 førte han
Forsædet i den Kommission, som skulde fastsætte
Garantierne for Pavens Uafhængighed. 1880
ophøjedes han til Greve.
E. E.
Bond [bånd] (eng.) er i England
Fællesbetegnelse for forsk. Arter Værdipapirer. Naar man
ved rentebærende Papirer skelner mellem B.
og Stock, betegner B. egl. Obligationer —
lydende paa Navn ell. Ihændehaver — medens
Stock er Betegnelsen for et Beløb, der er
indskrevet i den laanende Institutions Bøger.
(E. M.). C. Th.
Bond [bånd], Edward Augustus, eng.
Biblioteksmand og lærd Palæograf, f. 1815, d.
1898. 1878—88 Overbibliotekar ved British
Museum, har store Fortjenester af
Haandskriftsamlingernes Ordning og Katalogisering,
oprettede 1870 The palaeographical Society.
C. S. P.
Bond [bånd], George Phillips,
nedennævntes Søn, amer. Astronom, f. i Dorchester,
Mass., 20. Maj 1825, d. 17. Febr 1865 som
Direktør for Harvard College Observatory i
Cambridge. B. studerede i Cambridge, blev 1845
Assistent ved Observatoriet og 1859 dets
Direktør; han fandt 10 Kometer og observerede
flittig dels sammen med sin Fader, dels uafhængig.
Foruden disse Arbejder har han publiceret On
some applications of the method of mechanical
quadratures (1849), der indeholder en Metode
til at beregne specielle Perturbationer, hvilken
uafhængig blev fremstillet af Encke; On the
rings of Saturn (1855), hvori Fluidteorien
opstilles for første Gang (se Saturn), Account
of the great comet of 1858 (1862), hvorfor han
1865 af det astronomiske Selskab i London fik
dets Guldmedaille, der da for første Gang blev
uddelt til en Amerikaner. Hans Observations
upon the great nebula of Orion (1867) er til
Dato den bedste Monografi, man har over den
mærkelige Oriontaage.
J. Fr. S.
Bond [bånd], William Cranch, amer.
Astronom, f. 9. Septbr 1789 i Portland, Maine,
d. 29. Jan. 1859. B. var først Urmager og
forfærdigede 1812 det første Kronometer i
Amerika, men blev ved den totale Solformørkelse
1806 draget til Astronomien og fik de første
amer. Observationer af Kometen fra 1811. 1840
blev B. Direktør for det allerede 1815
paatænkte, men først nu oprettede Observatorium
ved Harvard College i Cambridge. I Fællesskab
med sin Søn G. P. B. udførte B. en Række
værdifulde, for største Delen i Annals of the
astronomical Observatory of Harvard College
offentliggjorte Arbejder som Iagttagelse af
Neptunmaanen, af Mars i dens Opposition
1849, af enkelte mærkelige Stjerneklynger og
Stjernetaager, Bestemmelse af teleskopiske
Ækvatorstjerner, Udarbejdelse af en
Dobbeltstjernekatalog, Forsøg paa at faa
daguerrotypiske Billeder af Maanen (1850) og forsk.
Fiksstjerner som Vega, Castor (1845), Mizar og
Alcor (1857), Iagttagelse af Saturnmaaner,
hvorunder den 7. Hyperion blev fundet 16. Septbr
1848, af Saturns Ringsystem, hvorved den
indre mørke Ring blev opdaget 15. Novbr 1850,
af Donatis Komet o. s. v. Af B.’s mange
Opfindelser fortjener hans Kronograf at
nævnes. (Litt.: Holden, Memorials of W. C. B.
and G. P. B. [San Francisko 1897]).
J. Fr. S.
Bonde kaldes den mindre Jordbruger, der
personlig deltager i Agerbruget, medens
Godsejeren og Proprietæren væsentlig kun leder det
samlede Arbejde; i snævrere Bet. er B.
Gaardmanden modsat Husmanden. Navnet betyder
den fast bosiddende Ejendomsbesidder; det tyske
Bauer stammer fra bauen, at bygge, dyrke.
En Bondestand, der danner Modsætningen til
Borgerstand og Godsejerstand (Adel), kendtes
ikke i den klassiske Oldtid, i hvilken den
skarpe Adskillelse mellem Landbrugere og Bymænd
ell. Købstadmænd ogsaa for største Delen var
ukendt. Jordbrugerne boede som Regel i Byer;
takket være Klima og gunstig Jordbund kunde
de derfra drive deres Jord, og ogsaa
Slaveholdet gjorde, at Frimanden ikke gik helt op i
Jordbruget. Han blev i første Linie »Borger« i
sin Fædrenestad, og da Handel og Industri
blomstrede frem, førte dette ikke til en
Standsadskillelse af den Art, som senere. Først i den
rom. Kejsertid ses de første Spirer til en
særskilt Landbostand; coloni, der vel for største
Delen var tidligere Slaver, dyrkede Jorden i
stærk Afhængighed baade af de store
Godsejere og af den kejserlige Regering.
Middelalderen vokser frem ved Blandingen
mellem Kejsertidens Kultur og de indtrængende
Germaner. Disse sidste stod ved denne Tid paa
Overgangen til fast Landbrug, og
Folkevandringerne hænger netop sammen hermed; da
Germanerne begyndte at blive Jordbrugere,
fristedes de af det dyrkede Land inden for
Romerrigets Grænser, og de kom ind i Riget som
Krigere, der i St f. Sold krævede Jord.
Germanerne var da i dette Øjeblik i Færd med at
blive B., men krigerske B., hvem Sværdet faldt
lige saa godt i Haanden som Ploven. I de
Lande, hvor Romerkulturen havde fast Fod,
fremtraadte efter Overgangstidens
Omvæltninger snart de gl sociale Forhold, en rig
Godsejerstand over for fattige og afhængige coloni.
Men selv i England og i Galliens østlige
Grænseegne ligesom senere i det af Romerne aldrig
erobrede Tyskland kunde de smaa Jordbrugere
ikke i Længden værge deres Frimandsstilling;
ogsaa her fremtraadte snart en krigersk Adel,
der tog Magten fra B. samtidig med, at den
befriede dem for de krigerske Pligter, som det
faldt B. stedse vanskeligere at opfylde,
efterhaanden som han mere og mere gik op i
Dyrkningen af sin Jord. Den krigerske Barbar var
blevet en fredelig Jorddyrker, men han havde
betalt dette Kulturfremskridt med sin
personlige Frihed.
Ved Aar 1000 var da den lille Selvejendom
saa godt som forsvundet i Europas
Hovedlande; alle Vegne herskede Storgodset,
hvorunder lød talrige Fæstere (Jordlejere), der
skyldte Godsejeren Landgilde og Hoveri. Et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
