Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bomuld. Af Bomuldsplanten benyttes Frøene (se Bomuldsfrøolie) og Frøhaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indigo, hvorved den skæmmer den færdige Vare.
Saadan B., død B., kendes under
Mikroskopet let paa sit tynde og brede Tværsnit uden
Hulrum, sin ensartede Gennemsigtighed og
det store Antal Længde- og Tværfolder, den
opviser. Efter at B. er indsamlet, henlægges den
et Par Dage i Solen, og Haarene skal derpaa
skilles fra Frøene, hvilket sker ved Hjælp af
de saakaldte Egrenermaskiner, der er
af noget forsk. Konstruktion, til kort- og
langhaaret B. Savegrenermaskinerne, der
let ødelægger lange Haar, bruges især til kort
B. og har en Række Rundsave, c. 30 cm i
Diameter, siddende paa en Aksel, saaledes at de
rager lidt ind igennem et Gitter, paa hvis
anden Side den raa B. tilføres; idet de roterer c.
150 Gange i Min., river de Haarene ud
gennem Gitteret, medens Frøene bliver tilbage.
En Børstevalse, der roterer noget hurtigere end
Savene, trækker Haarene ud af disse og fører
dem undertiden til en med Maskinen forbundet
Rensemaskine; denne bestaar af to
gennemhullede, langsomt roterende Tromler, mellem
hvilke B. passerer, medens Luften samtidig
suges ud af dem og tager Støv, Haarstumper,
Sand o. l. med sig. Til lang B. bruges især
Valseegrenermaskiner, der enten
bestaar af to Valser, der kun lader Haarene
passere bort imellem sig, medens Frøene bliver
tilbage, ell., ved de nyere Konstruktioner, kun
har een, læderbetrukket, Valse, der paa lgn.
Maade arbejder sammen med en faststaaende
og en hurtig op- og nedadgaaende, flad Skinne.
Den saaledes rensede B. er nu Handelsvare, og
pakkes til Transport i Baller, i hvilke den, for
at spare Plads, presses meget stærkt sammen,
og som sædvanlig holdes sammen ved
Jernbaand. Til en Høst af 6 Mill. Baller bruges
saaledes c. 120000 km Jernbaand, der vejer c.
10 Mill. kg. Ballernes Vægt varierer fra 50
(Bahia) til 475 kg (lang Castellamare), men er
konstant for hver Sort B.; de nordamerikanske
Baller vejer 160—210 kg, oftest 200. Ved
Egrenering og Rensning faas 20—27 % af Raavaren
som rent B. Handelsvarens Godhed beror paa
Haarenes Længde, Finhed, Styrke, Glans og
Krusning, af hvilke dens Anvendelighed til
forsk. Brug er afhængig, og en særlig Rolle
spiller navnlig Haarenes ensartede Længde.
Man skelner sædvanlig mellem langstaplet B.,
over 35 mm lang, mellemstaplet, c. 20—35 mm
og kortstaplet, under 20 mm. I Handelen
benævnes de forsk. Sorter efter Proveniensen, og for
Kvaliteten af hver Sort har man paa de forsk.
Markeder særlige Benævnelser. Saaledes
betegnes Kvaliteten undertiden, navnlig i Frankrig,
ovenfra nedefter, ved A, AB, B, BC, C, CD,
D, DE, E, EF; men alm. bruges for
nordamerikansk B. de eng. Betegnelser: fair, middling
fair, good middling, middling, low middling,
good ordinary, ordinary, idet man danner
Mellemklasser ved at tilføje strict (knapt) ell. fully
(fuldt). For ostindisk, Brasil og ægyptisk B. er
Klassifikationen: fine, good, good fair, fair,
middling fair, good middling, middling med
Mellemklasserne barely, strict og fully. Enkelte
Afvigelser fra disse Benævnelser gøres dog paa
de forsk. Børser. Typeprøverne fastsættes
aarlig af Mæglerne i Liverpool, i Forbindelse med
Agenter fra Udskibningsstederne, og sendes
derfra til de andre Børser. De vigtigste Sorter
B. er flg., ordnede efter Proveniensen.
Nordamerika: Sea Island ell. long Georgia,
28—50 mm lang, 0,014—0,020 mm bred, fin,
ensartet, gullighvid med silkeagtig Glans;
Louisiana, 20—26 mm lang, 0,017 mm bred,
glinsende hvid; Texas og Alabama ell.
Mobile, 18—25 mm lang, 0,017 mm bred,
glinsende hvid; Florida ell. Pensacola,
18—25 rnm lang, 0,018 mm bred, graagul med ringe
Glans; Carolina, Upland, Kort
Georgia, New Orleans, Virginia, alle
temmelig ens, 17—25 mm lang, 0,019 mm bred, hvid
med et gulligt Skær og meget ringe Glans;
Tennessee, 17—25 mm lang, 0,019 mm bred,
hvidlig, graabrun uden Glans; Meksiko ell.
Molinos, af meget forsk. Dimensioner,
gullig, tidligere oftest uren. Mellem- og
Sydamerika: Pernambuco (Brasilien), 30—38 mm
lang, 0,019 mm bred, glinsende, gullighvid;
Bahia, 27—36 mm lang, og Marañon eller
Maranham, 23—30 mm lang, i øvrigt som
Pernambuco; Pará, Ceará og Maceio,
21—27 mm lang, glinsende hvid med et svagt
gulligt Skær; Surinam, Berbice og
Demerary, 25—30 mm lang, næsten ren hvid,
glinsende; Cayenne, 20—36 mm lang, 0,019
mm bred, ligner Surinam, men er meget
uensartet m. H. t. Længden; Varinas
(Columbia), 20—27 mm lang, bleggul med svag Glans,
haard; Barcelona, 22—29 mm lang,
smudsighvid, glinsende, fin, men meget uren;
Domingo ell. Haiti, Portorico,
Martinique, Curaçao o. fl., 21—28 mm lang,
0,015 mm bred, bleg gullighvid, næsten mat;
Guayanilla, 25—31 mm lang, 0,015 mm
bred, fin, blød og fast; Cuba, Cariacou
og St. Vincent, meget uensartet m. H. t.
Længden, mat, bleggul, haard og uren. Asien:
Surate ell. Bombay, hvortil hører
Sorterne Dollerah, Toomel, Dharwar,
Broach, Misore, Sind o. fl.
(15—20—26 mm lang, 0,020 mm bred, hvid med
graagullige Nuancer, glinsende, temmelig haard, af
forsk. Renhed; Lang Madras, 21—27 mm
lang, 0,018 mm bred, gullig, uden Glans,
temmelig ren; Kort Madras, 12—20 mm lang,
0,023 mm bred, som foreg., men temmelig uren;
Bengal, 10—22 mm lang, hvid ell.
rødlighvid uden Glans, haard og uren; Kina, 16—22
mm lang, 0,025—0,040 mm bred, hvid ell. gullig,
temmelig ren; Japan, 12—18 mm lang, 0,020
mm bred, temmelig uren; Banda, 6—12 mm
lang, 0,25 mm bred, smudsiggul, meget uren;
Persisk, 15—25 mm lang, 0,020 mm bred,
gullighvid, temmelig uren. Levanten (asiatisk
og europæisk Tyrki og Grækenland):
Levantinsk, nemlig Sabugia ell. Subuschak,
Cypern og Acre, 18—22 mm lang, hvid ell.
blaalighvid med svag Glans, temmelig grov;
Smyrna, ligner foreg., men er noget
kortere, 16—20 mm; Macedonisk, 15—20 mm
lang, 0,024 mm bred, hvid med svag Glans,
meget grov. Afrika: Ægyptisk med Sorterne
Alexandrinsk ell. Merkantil og
Mako ell. Jumel, 27—36 mm lang, 0,015 mm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
