Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bomokandi, Biflod i venstre Bred til Kongos Tilløb Uëlle - Bomolie, se Olivenolie. - Bompenge, se Bomme. - Bomsejl, Sejl, der strækkes med Underliget (underste Kant) langs med en Bom - Bomskole, en slet Fordanskning af det tyske »Baumschule«. Se i øvrigt Planteskole. - Bomuld. Af Bomuldsplanten benyttes Frøene (se Bomuldsfrøolie) og Frøhaarene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bomokandi, Biflod i venstre Bred til Kongos
Tilløb Uëlle i det nordøstligste Hjørne af
Kongo-Staten. Den er særlig undersøgt af Casati og
Junker, men er endnu meget ufuldstændig
kendt.
C. A.
Bomolie, se Olivenolie.
Bompenge, se Bomme.
Bomsejl, Sejl, der strækkes med Underliget
(underste Kant) langs med en Bom. Denne
rigges med Bomdirker, hvormed den løftes
(dirkes op), Bomskøder, hvormed den
støttes i Sideretningen, og Springskøde, med
hvilket B. hales ud langs Bommen. Denne
anbringes tæt over Dækket paa Agterkant af den
Mast, til hvilken B. er lidset ell. holdt tæt ind
til ved Hjælp af Kovse ell. Mastebaand. Hvis
B. er firkantet, lidses dets Overlig (øverste Kant)
til en højt paa Masten skraat op efter anbragt
Gaffel, mellem hvilken og Bommen B. sættes.
Bommesanen er B. paa Agterkant af
Mesanmasten.
H. E.
Bomskole, en slet Fordanskning af det
tyske »Baumschule«. Se i øvrigt Planteskole.
Bomuld. Af Bomuldsplanten benyttes
Frøene (se Bomuldsfrøolie) og
Frøhaarene. Disse bestaar hver af een meget
langstrakt Celle, der i levende Tilstand er fyldt
med Protoplasma, men ved Frøets Modning dør,
hvorved Protoplasmaet skrumper stærkt ind,
og Cellen er da væsentlig fyldt med Luft. Som
det ses af hosstaaende Fig. 1, kan det
indvendige Hulrum l have meget forsk. Form og
Størrelse, men er som Regel hos det modne
Haar langt og smalt, svarende til Haarets brede
og flade Form. Haaret, der udvendig er
beklædt med en fin, kornet ell. stribet Hud,
Kutikula, der er grovest ved de simpleste Sorter
B., er næsten altid drejet og snoet paa forsk.
Maade, som vist paa Fig. 2. Den B., Gossypium
barbadense, der har den tyndeste og glatteste
Kutikula og som en Følge heraf giver den mest
glinsende B., har tillige de trindeste og mindst
snoede Haar med det mindste Hulrum.
Haarene paa et og samme Frø er altid af forsk.
Længde, idet de længste Haar sidder ved det
ægformede Frøs brede Ende. Foruden med de
her beskrevne Haar er Frøet ogsaa bedækket
med en tæt Filt af korte, 2—3 mm lange, svagt
gult- ell. grøntfarvede tyndvæggede Haar, der
hos nogle Varieteter bedækker hele Frøet, hos
andre kun findes ved de to Ender. Denne Filt,
de saakaldte Virgotrævler, kan anvendes
i Papirfabrikationen. Haarenes Dimensioner er
forsk. ved de forsk. Sorter, men temmelig
konstante for hver Sort; Længden varierer som
Regel fra 10—50 mm, men kan undtagelsesvis
stige til 60, Bredden fra 0,012—0,042 mm.
Grundsubstansen i B. er ren Cellulose, medens
Kutikulaen er en Korkdannelse, og i
Overensstemmelse hermed vil B. ved Behandling med
Kuprioxydammoniak svulme meget stærkt op og
sprænge den upaavirkede Kutikula, der til Dels
bliver siddende som snævre Ringe mellem den
opsvulmede Grundsubstans, et Forhold, der
undertiden kan have Bet. ved Paavisningen af
B. i Garn o. l. Dog maa det bemærkes, at
Kutikulaen ofte næsten helt forsvinder ved
Blegningen og derfor ofte kun vanskelig genfindes
paa færdig behandlet B. B.’s kem. Egenskaber
er i øvrigt de samme som Cellulosens (s. d.),
og her skal kun omtales dens Forhold over for
stærk Kali- og Natronlud. Ved Behandling med
disse Stoffer svulmer B. op paa lgn. Maade
som ved Anvendelsen af Kuprioxydammoniak,
idet dog den indre Hulhed bliver meget
betydelig formindsket, og samtidig faar B. den
Egenskab, lettere at optage forsk. Farvestoffer
og faar stærk Silkeglans. Saaledes behandlet
B. kaldes, efter Opfinderen af Metoden, John
Mercer, merceriseret B. Ved
Merceriseringen tiltager B. i Styrke, men forkortes
samtidig c. 15 %. Forkortelsen kan forhindres ved,
at de behandlede Bomuldsvarer under
Behandlingen med Natronlud og under Udvaskningen
huldes stramt udspændt. Man benytter sig af
Forkortelsen ved at paatrykke Natronlud i
Mønstre paa de færdige Varer, hvorved disse
faar et krepagtigt Mønster. Indsamlingen af B.
er et meget omstændeligt Arbejde og sker paa
den Maade, at Arbejderne plukker Frøene og
Haarene ud af Kapslerne og derved maa passe
meget nøje paa, at disse har naaet den rigtige
Modningsgrad. Den B., der faas af umodne
Kapsler, har nemlig den uheldige Egenskab, at
den ikke tager imod forsk. Farve, f. Eks.
 |
| Fig. 1. Tværsnit af forskellige Bomuldshaar. |
|
| Fig. 2. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
