Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bohr, Christian Harald Lauritz Peter Emil, dansk Fysiolog, (1855-1911) - Bohr, Harald August, dansk Matematiker, (1887- ) - Bohr, Henrik Georg Christian, dansk Skolemand, (1813-1880) - Bohr, Niels Henrik David, dansk Fysiker, (1885- ) - Bohrer, Anton, tysk Violinist (l783-1852)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alle disse Studier kan opfattes som
forberedende til B.’s indgaaende Undersøgelser over
Luftholdigheden i Blodet, dens Spænding og
over Mekanismen ved Udvekslingen af
Luftarterne i Lungerne under Respirationen. Denne
Udveksling finder Sted i Alveolerne i Lungerne,
og B. viste nu — ved samtidig at undersøge
Ilt- og Kulsyrespændingen i det arterielle Blod
og den ind- og udaandede Luft — at
Spændingsdifferencen paa de to Sider af Alveolarvæggen
ikke kunde foranledige Luftarternes Vandring
gennem Lungevævet. Der maatte ske noget lgn.
som ved Kirtlernes Sekretion. Denne Teori, der
resolut brød med alt, hvad Fortiden havde lært
og troet, blev heftigt angrebet, men B.
arbejdede videre og udgav en Række Værker til
Støtte for Teorien, først det paa en forbedret
Metodik (Krogh) grundede: »Ueber die
Ausscheidung der Kohlensäure in den Lungen«
(Zentralblatt f. Phys. 1907) og »Ueber die specifische
Tätigkeit der Lungen bei der respiratorischen
Gasaufnahme und ihr Verhalten zu der durch
die Alveolarwand stattfindenden Gasdiffusion«
(Skand. Arch. f. Phys. 1909). Undersøgelserne
afsluttedes ved Paavisningen af, at Lungens
Virksomhed bestod i en Regulering af
Kulsyreafgiften og Iltoptagelsen. B.’s Teorier støttedes
ved Undersøgelser over Luftindholdet i
Fiskenes Svømmeblære, idet Moreau havde vist, at
der i denne fandt en Iltsekretion Sted. B.
paaviste, at denne stod under Nervesystemets
Herredømme. Alle disse Forskninger samledes i
Recherches sur la production de l’acide
carbonique et la consommation d’oxygène dans le
poumon (Arch. de physiol. 1897), hvor B. (og
Henriques) bekæmpede den Anskuelse, at
Lungernes Opgave var at afgive den i Organerne
færdigdannede Kulsyre og at optage den
nødvendige Ilt.
Som det vil ses, udførte B. en stor Del af sine
Arbejder sammen med Elever; han blev da
ogsaa Lederen af »den danske Skole« i
Fysiologien. Af saadanne Arbejder skal yderligere
nævnes Undersøgelser over Dykkerfugle (Bock
og Jacobsen) og over Hud- og Lungeaanding
hos Frøen; Hønsefostrets Kulsyreafgift
(Hasselbalch) og Varmeproduktion, det resp. Stofskifte
hos Pattedyrfostre og hos koldblodede Dyr;
om Ozons Indvirkning paa Lungen (Maar) og
om Vitalkapaciteten. B. har udgivet to
Monografier: »Blutgase und respiratorischer
Stoffwechsel« (Nagel’s Handbuch der Phys. 1905)
og »Die Gasarten des Blutes« (Tigerstedt’s
Handbuch der physiol. Methodik 1910). B. var
Medlem af det Leopoldinske Akademi (1888),
af British Association (1893) og af fl. lærde
Selskaber. Æresdoktor ved Capetowns Univ. 1905.
(Litt.: Tigerstedt, »Skand. Arch. für
Physiol.« [1911]).
J. S. J.
Bohr, Harald August, dansk
Matematiker, foreg.’s Søn, f. 22. Apr. 1887 i Kbhvn,
blev Student 1904, tog Magisterkonferensen i
Matematik 1909 og erhvervede 1910
Doktorgraden ved Afhandlingen: »Bidrag til de
Dirichlet’ske Rækkers Teori«. Samme Aar ansattes
han som Docent i Matematik ved Kbhvn’s Univ.
B. dyrkede opr. Funktionsteorien, men under
nogle Studierejser til Göttingen, der førte ham
sammen med Hilbert og Landau, lededes han
ind paa analytisk Talteori og Rækker. Paa
dette Omraade har han, særlig vedrørende den
for Primtalteorien saa vigtige Riemann’ske
Zetafunktion, udført et overordentlig dygtigt
Arbejde; hans Afhandlinger, af hvilke nogle er
skrevne i Samarbejde med Landau, findes i
»Nyt Tidsskr. for Mat.«, »Danske Vidsk.
Selskabs Skrifter«, »Nachrichten der K. Ges. der
Wissensch. zu Göttingen«, Acta mathm., Mathm.
Ann., Comptes rendus, Crelles Journ.
Chr. C.
Bohr, Henrik Georg Christian,
dansk Skolemand, f. i Nakskov 21. Jan. 1813,
d. 21. Novbr 1880, blev Student 1829, teologisk
Kandidat 1837. Efter i fl. Aar at have været
Lærer ved det v. Westen’ske Institut overtog
han 1844 denne Skole, der under hans Styrelse
hævede sig til megen Anseelse. Han afstod
Skolen til sin Søn 1873. Han har særlig gjort sig
bekendt ved en Række meget benyttede hist.
Lærebøger.
Cl. W.
Bohr, Niels Henrik David, dansk
Fysiker, Søn af ovenn. C. H. L. P. E. B., f. i
Kbhvn 7. Oktbr 1885. Student 1903, fik 1907
Videnskabernes Selskabs Guldmedaille for
Besvarelsen af Prisopgaven: »Bestemmelse af
Overfladespændinger ved Undersøgelse af
Bølger paa Vædskestraaler«, blev mag. sc. i Fysik
1909. Dr. phil. 1911 (Studier over Metallernes
Elektronteori), Docent i Fysik ved Universitetet
1913. Studerede 1911—12 i Cambridge hos J. J.
Thomson, i Manchester hos E. Rutherford, og
er med Orlov fra Universitetet Docent i
Fysik ved Manchesters Universitet. I sin
ovennævnte Disputats udvikler B.
Metallernes Elektronteori i saa stor Alm. som muligt,
idet Lorentz’ Grundlag — Forklaring af
Metallernes særlige Egenskaber ved at antage, at
de indeholder fri Elektroner — fastholdes, men
hans specielle Antagelse, at Elektroner og
Metalmolekyler ved Sammenstød virker paa
hinanden som haarde elastiske Kugler, opgives.
Det lykkes at gennemføre Behandlingen i stort
Omfang uden denne specielle Antagelse, og det
viser sig muligt at opnaa bedre
Overensstemmelse med Erfaringen ved visse andre
Antagelser om Kræfterne ved Sammenstødene. Af
senere Arbejder maa især nævnes en Række
Arbejder fra 1913—14 over Atomers og
Molekylers Bygning (i »Phil. Mag.«); ud fra
Rutherford’s Atommodel, der suppleres med nogle
faa simple, men ejendommelige og omvæltende
Hypoteser, forklares mange af Stoffernes
(navnlig Brints, det simplest byggede Stofs) fysiske,
især optiske Egenskaber; saaledes giver
Atommodellen direkte og ogsaa kvantitativt rigtigt
Brintens Spektrum. De derved skabte helt ny
Synspunkter kan ventes at faa megen Bet. for den
videre Forskning paa disse Omraader.
H. M. H.
Bohrer [↱bo.rər], Anton, tysk Violinist
(1783—1852), og Max, Cellist (1785—1867), gjorde i
Aarene omkr. 1810—20 udstrakte Koncertrejser,
der bl. a. ogsaa førte dem til Skandinavien;
navnlig den yngre Broder var en betydelig
Virtuos paa sit Instrument. Af Brødrene B.,
der ogsaa optraadte som Komponister, døde
Anton som Koncertmester i Hannover, Max
i samme Stilling i Stuttgart.
W. B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
