Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bohnenberger, Johann Gottlieb Friedrich von, tysk Astronom og Fysiker (1765-1831) - Bohnenbergers Snurre, se Gyroskop. - Bohnstedt, Ludwig, tysk Arkitekt, (1822-1885) - Bohol, Ø af Bisayagruppen (Filippinerne) mellem Cebu og Leyte - Bohorodczany, By i Galizien, ved Dnjestrs Biflod Bistritza - Bohr, Christian Frederik Gottfried, norsk Naturforsker (1773-1832) - Bohr, Christian Harald Lauritz Peter Emil, dansk Fysiolog, (1855-1911)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Bestemmelse af Vertikalen og har skrevet
adskillige fysiske Afh. i Gilbert’s og
Poggendorffs »Annalen«.
K. S. K.
Bohnenbergers Snurre [↱bo.nənbærgərs-], se
Gyroskop.
Bohnstedt [↱bo.n∫tæt], Ludwig, tysk Arkitekt,
f. 27. Oktbr 1822 i Petrograd af tyske Forældre,
d. 3. Jan. 1885 i Gotha. Han studerede
Arkitektur i Berlin, blev 1851 kaldet til Rusland af
Storfyrstinde Helene Paulovna som
Overarkitekt for hendes Palæ og blev 1858 Prof. ved
Kunstakademiet i Petrograd, hvor han udførte
talrige Bygninger, bl. a. det kinesiske Palæ, et
Nonnekloster, Raadhuset og forskellige adelige
Palæer. 1863 nedsatte han sig i Gotha, hvor han
ogsaa ledede betydelige Byggeforetagender. 1872
vandt han 1. Præmie i Konkurrencen til en ny
Rigsdagsbygning i Berlin, som dog ikke kom til
Udførelse. Hans samlede Projekter er
udkomne 1874—77 (Halle og Leipzig).
(E. S.). C. A. J.
Bohol, Ø af Bisayagruppen (Filippinerne)
mellem Cebu og Leyte, 4000 km2 med c. 200000
Indb. Øen er bjergrig (680 m), har megen
Regn og er rig paa Skov. Kystbefolkningen er
kristen, medens Beboerne af det indre er
Hedninger. Der dyrkes Sukker, Tobak, Ris, spansk
Peber, vigtige er ogsaa Trepangfiskeri og
Indsamling af Salanganreder.
M. V.
Bohorodczany [båhårå↱t.∫any], By i Galizien,
ved Dnjestrs Biflod Bistritza, har et
Dominikanerkloster, Garveri, Ølbryggeri og c. 4700
rutheniske Indb. (Halvdelen Jøder). NV. f. B.
ligger Landsbyen B.-Store ell. Gammel B.
med c. 4000 Indb.
G. Ht.
Bohr [bo.r], Christian Frederik
Gottfried, norsk Naturforsker (1773—1832),
f. i Helsingør, kom 1790 til Norge som Organist
paa Fredrikshald, flyttede 1797 til Bergen, hvor
han levede Resten af sit Liv, og hvor han en
Aarrække var Overlærer ved Katedralskolen og
kommunalt ansat astron. Observator. I
Samtidens naturvidenskabelige Tidsskrifter meddelte
han astron. Observationer og geogr.
Stedbestemmelser af Værd. En Afh. af ham »Om Isbræerne
i Justedalen og om Lodalskaabe« (1820;
genoptrykt i den norske Turistforenings Aarbog for
1874) er et af de ældste Bidrag til de norske
Fjeldegnes Opdagelseshistorie. B.’s matematiske
Lærebøger blev benyttede i Norges Skoler endnu
længe efter hans Død. B. var en ivrig
Oplysningsven og stiftede 1802 Bergens Søndagsskole
for Haandværkere, den første i sit Slags i Norge.
(Litt.: J. Neumann, »C. F. G. B., Et
Mindeskrift« [1833]).
K. V. H.
Bohr, Christian Harald Lauritz
Peter Emil, dansk Fysiolog, nedenn. H. G.
C. B.’s Søn, f. i Kbhvn 14. Febr 1855, d. smst.
3. Febr 1911, blev Student 1872 og valgte Medicinen
til Fag. Af Interesse for Fysiologien, det Felt,
han viede hele sit Liv, begyndte han allerede
1874 at arbejde i Universitetets fysiol.
Laboratorium under Panum. Her udarbejdede han sit
første videnskabelige Arbejde (1876): »Om
Salicylsyrens Indflydelse paa Kødfordøjelsen hos
Hunde«. Han tog Embedseksamen 1878 og
ansattes straks som Assistent ved nævnte
Laboratorium, hvor han udarbejdede sin Disputats
»Studier over Mælk« (1880). 1880—82 arbejdede
han i Ludwig’s Laboratorium og foretog her en
Række Undersøgelser over den tetaniske
Tilstands Maksimum, og over i hvilken Grad dette
er afhængigt af
det enkelte
Irritaments
Hyppighed og
Styrke. Det
lykkedes ham her
at fastslaa
Lovene for disse
Forhold.
Undersøgelserne
gav Anledning
til et Studium
af
Momentfotografiens
Anvendelse til
Undersøgelse af
Musklernes
Virksomhed.
B.’s andet
Ophold ved det
Ludwig’ske Laboratorium (1883) blev af
indgribende Betydning, idet de Undersøgelser over
Blodets Indhold af Luftarter, som skulde bringe
B.’s Navn frem i første Række, paabegyndtes.
Det varede dog noget, inden de kom offentlig
frem, idet B. først udgav de grundlæggende
Forsøg (1885) »Om Iltens Afvigelse fra den
Boyle-Mariotte’ske Lov ved lavt Tryk«, en Afh.,
der belønnedes med Videnskabernes Selskabs
Sølvmedaille. Efter Panum’s Død konkurrerede
B. med I. E. Buntzen og L. S. Vogelius om
Lektoratet i Fysiologi og fik Udnævnelsen
enstemmig 23. Febr 1886. Han udnævntes til
Prof. 1890, efter at han 1888 var bleven Medlem
af Vid. Selskab. De ovf. nævnte Studier over
Ilten fortsattes, og 1890 offentliggjorde han
(med J. Bock) en Række Undersøgelser over
Absorptionen af Ilt, Kvælstof, Brint og Kulsyre
i Vand af forsk. Temp., og senere (1897) viste
han, at der overhovedet var et Sammenhæng
mellem den i en Vædske absorberede
Gasmængde og Temperaturen. Forsøgene
udstraktes (1899) til at omfatte Absorptionsforholdene
for Kulsyre i Vand, Klornatriumopløsning og
Alkohol, og de afsluttedes 1910 med en Afh. om
Opløseligheden af Kulsyre, Ilt og Kvælstof i
Svovlsyre. B.’s Studier over Luftholdigheden i
Blodet indlededes 1885 med en Undersøgelse af
Hæmoglobinets (Blodfarvestoffets) Iltabsorption,
foretaget med et af B. konstrueret
Absorptiometer; de fortsattes 1890 (med S. Torup),
idet man nu undersøgte det krystalliserede
Oxyhæmoglobins Iltholdighed. Ved disse Studier
lykkedes det at fastslaa, at der fandtes forsk.
Hæmoglobiner, der i forsk. Grad var i Stand
til at binde Ilt. En Række Forsøg (med
Hasselbalch og Krogh) viste, at Kulsyre nedsætter
Blodets Iltbinding. Disse Undersøgelser o. fl. a.
er samlede i »Theoretische Behandlung der
quantitativen Verhältnisse bei der
Sauerstoffaufnahme des Hämoglobins« (Zentralbl. f.
Physiol. 1904) og i et Arbejde med lgn. Titel over
Kulsyrens Forhold.
 |
| C. H. L. P. E. Bohr. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
