Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 567 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af to Virksomheder, Sætning og Trykning - Bogtrykfarve, Bogtrykkersværte - Bogtrykkerkunst (Historie)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ruller paa mange Tusind Alen, og afskærer
Papiret og falser Arkene automatisk (se
Falseapparater). Rotationspresserne trykker for
det meste fra cylindriske Satsforme; Satsen
kan af denne Grund ikke her benyttes til
direkte Tryk, men maa omforandres til
halvrunde Stereotypiplader (se
Stereotypi) ved en særegen Støbeproces i
Kontraforme (Matricer) fra Satsen.

Ved Værkarbejde, der udføres paa de
sædvanlige Cylinder-Hurtigpresser, lægges Arkene,
efter at Farvestofferne er tørre, lagvis mellem
glatte Papflader, og ved vedholdende Tryk
under en Digel i en særlig konstrueret Presse
fjernes de Indtryk, Præget, som Trykformen
har frembragt i Papiret. Efter Trykningen
tages Formene igen ud af Maskinen og renses
ved Afskrubning med Sæbelud o. l. og skylles
godt efter i rent Vand. Kolumnerne bringes nu
tilbage til den samme Stand, som de var i, da
Sætteren afleverede dem til Tryk. Typernes
Kredsløb fra Skriftkasse til Skriftkasse
fuldbyrdes ved Aflægningen (Fig. 11), idet
Sætteren tager Formen stykkevis og atter sorterer
de enkelte Typer i deres forsk. Fag; denne
Sortering kan ogsaa foretages med
Maskiner (se Sættemaskiner). Typer kan
frembringe mange Hundrede Tusinde Aftryk, inden
de er helt ubrugbare til Trykforme; af Metallet
(»Tøjet«) kan der støbes ny Typer. (Litt.:
Th. L. de Vinne, The practise of
Typography, 1—4 [New York 1901—06]); Emil
Selmar, »Typografi« [Kbhvn 1914]; Friedr.
Bauer, »Handbuch für Buchdrucker«
[Frankfurt a. M. 1908]).
E. S-r.

Fig. 11. Aflægning.

Bogtrykfarve, Bogtrykkersværte,
de til Bogtryk og kemigrafiske Aftryk
benyttede mere ell. mindre dejgagtigt udrevne
Farvestoffer. Tidligere tilberedte Bogtrykkerne selv
deres Linoliefernis og rev Farvestofferne heri,
men i det sidste Hundrede Aar er
Fabrikationen af B. et særligt Fag. Sort B. bestaar
hovedsagelig af stærkt indkogt Linolie
(Linoliefernis), i hvilken meget omhyggelig udrives forsk.
meget findelte Kulstoffer. Fine Farver til
Billed- og Luksustryk tilberedes af Oliesod og
Linoliefernis, og for at gøre Farverne dybsorte,
tilsættes lidt findelt Indigo. Alm. sort B. indeholder
mere ell. mindre Oliesod, men
Hovedbestanddelen er Frankfurtersort. Simple Avisfarver
laves af Kønrøg og lgn. billige Farvestoffer, og
Linoliefernis erstattes af indkogte Affaldsolier
(Smøreolier), Petroleum, Tjære, Kolofonium og
Sæbe. Til B.’s Konsistens stilles forsk.
Fordringer, alt efter som den skal benyttes til
Haandpresse-, Hurtigpresse- ell. Rotationstryk.
Priserne paa B. bevæger sig mellem henimod en
Snes Kr og omkr. et halvt Hundrede Øre pr
kg. Kulørt B. fremstilles paa lgn. Vis som
sort B., men med Anvendelse af forsk.
Mineralfarver i St f. de ovf. nævnte Kulstoffer. Til
billige kulørte Farver bruges de ofte glimrende
og let dækkende, men ikke lysægte Anilinfarver.
Saavel sort som kulørt B. skal kunne rives
jævnt ud paa Trykvalserne, saaledes at de kan
give skarpe og ensfarvemættede Aftryk; de maa
ikke opsuges af Papiret og ikke give klæbende
Aftryk, men tørre inden for en given Tidsfrist.
E. S-r.

Bogtrykkerkunst (Historie). .

I. B.’s Opfindelse. Inkunablerne.

At aftrykke Mønstre paa Tøj, udskaarne i
Træplader, kendte allerede Ægypterne i
Oldtiden; Kineserne har længe forstaaet at trykke
deres Tegnskrift ved Hjælp af Trætavler, og i
Europa drev Træskærerkunsten det allerede i
Beg. af 15. Aarh. til at frembringe, ikke blot
trykte Billeder, men ogsaa Indskrifter derpaa
i xylografisk Tryk. Den tidligste (sikre)
Dato for et saadant Træsnit med et Par trykte,
lat. Linier under er 1423 (»den hellige
Christophorus« i det Spencer’ske Bibliotek); siden hen
i Aarh. bliver der ikke faa xylografiske Bøger
til, mest illustrerede, men ogsaa enkelte uden
Billeder, navnlig en Del »Donat’er«, d. v. s.
smaa lat. Grammatikker (smlg. Blokbøger).
Man har opstillet den Formodning, at før man
begyndte at trykke med bevægelige Typer af
Metal, havde man benyttet saadanne af Træ;
men ansete Bogtrykkere i den nyere Tid har
rigtignok erklæret, at det er umuligt at trykke
Bøger, ja endog kun Sider dermed. Om
Anvendelse af bevægelige Metaltyper i
Bogbinderkunsten har vi Vidnesbyrd i Inskriptioner paa
forsk. Bd, der bl. a. bærer Aarstallene 1435 og
36; Bogstaverne har imidlertid været
indgraverede i de enkelte Typer (hvis Omrids ses),
saa at de er komne til at staa ophøjede ved
Trykningen.

Den Mand, Verden har at takke for den
typografiske Kunst, idet han satte
Slutstenen paa en Række Forsøg og Tilløb, er efter
al Sandsynlighed Mekanikeren og
Metalarbejderen Johann Gutenberg fra Mainz (d.
1468). Hvad han fandt paa, er først og
fremmest Stempelskæringen og Skriftstøbningen, og
det er ved 1450, at Opfindelsen skete. Under
sine Eksperimenter slog han sig sammen med
den mainziske Bankier Johann Fust, der
forstrakte ham med Penge, og med Peter
Schöffer fra Gernsheim, senere anset
Bogtrykker og Fust’s Svigersøn. Allerede 1455 var
imidlertid Kompagnonerne i den Grad skilte
ad, at Fust og Gutenberg laa i Proces med
hinanden om de Penge, som den store Opfinder
skyldte førstnævnte, og Gutenberg maatte
udlevere sit Trykningsmateriale som Pant.
Gutenberg’s Navn findes ikke paa nogen af B.’s
ældste Frembringelser; men der er Grund til at
tro, at han er — ene ell. til Dels — Mester for
flg. typografiske Arbejder: 1) Afladsbreve,
daterede 1454 og 55, 2) »Eyn manung der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>