Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogtryk. Set i al Alm. er B. Resultatet af to Virksomheder, Sætning og Trykning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og det omtalte Papirunderlag (Dækkelen)
presses jævnt mod den umiddelbart forinden
indfarvede Form. Tidligere var det alm. at fugte
Papiret, hvorpaa der skulde trykkes. Flere
Dage forinden Trykningen deltes Papirhobene i
mindre Lag, af hvilke hvert andet blev trukket
gennem Vand, og hvert andet i tør Tilstand
lagdes over et fugtet, og Lagene blev i alle
Tilfælde een Gang vendte inden Trykningen, for at
alt Papiret kunde blive lige fugtet over det
hele. Ved denne Proces tabte Papiret sin
glansfulde og glatte Overflade, som derefter igen
maatte tildeles det vaade Papir ved Glitning
ell. Satinering i en Kalander (se
Appretur). Nu trykkes for det meste kun paa tørt
Papir. Farven paaføres Trykformen ved et
større ell. mindre System Valser, støbte af en
Blanding af Gelatine og Glycerin. Det mere ell.
mindre sejge Farvestof (se
Bogtrykfarve) findeles af de stærkt sugende
Gelatinevalser og paaføres i Alm. Trykformen
automatisk; kun ved Haandpressetryk findeler
Trykkeren Farvestoffet ved Udrivning med den
roterende Valse paa en plan Marmorsten og
paafører Trykformen ved Haandkraft. Den alm.
Haandpresse (se Fig. 9) bruges i vore
Dage mest til forberedende Arbejder
(Korrektur af trækning, Billedtilretningsaftryk o. s. v.).
Formen har sin Plads paa Fundamentet ik,
der ved Haandsvinget r kan glide frem og
tilbage paa Skinnerne g. Til Fundamentets ene
Smalside er fæstet en dobbelt Ramme, af hvilken
den yderste er Dækkelen, den indre
Ræmmeken (tysk Rämchen, lille Ramme).
Dækkelen er beklædt med et stramt udspændt
Stykke glat Lærred, Ræmmeken har ligeledes
en stramt siddende Beklædning, men denne er
kun af tykt Papir. Mellemrummet mellem
Dækkel og Ræmmeke udfyldes med et større ell.
mindre Papirlag, paa hvilket Tilretningen
udføres. Ræmmekens Bestemmelse er kun at
beskytte Papiret under Trykprocessen, af hvilken
Grund Trykformens Konturer udskæres af det
stramt siddende Papirark. Efter at Formen er
blevet indfarvet, lægges Papiret paa Dækkelen,
Ræmmeken slaas ned over det ubetrykte Ark
Papir, hvorefter det hele køres ind under
Trykstedet (Digelen), der hænger i Skruefjedrene f.
Naar Trykkeren drager Vægtstangen
(Bengelen) m til sig, vil de to Led (Knæet) v, der
danner en stump Vinkel til hinanden, tvinges til
at rette sig ud, og Digelen presses derefter mod
Trykformen. Naar Bengelen efter Trykket
skydes tilbage, gaar Digelen atter til Vejrs, saa
Formen kan køres frem, Dækkel og Ræmmeke
slaas op, det betrykte Ark Papir udtages, og
den igen blottede Trykform indfarves paa
ny. Naar Papiret skal betrykkes paa begge
Sider, er det nødvendigt, at den sidst trykte
Sides Trykform (Modtrykket,
Videretrykket) dækker (»holder Register med«)
den første trykte Side (Skøntrykket); dette
opnaas ved, at to paa Rammen anbragte
Staalspidser (Punkturer) under første Tryk
slaar Huller i Papiret, hvilke Huller ved
Papirets Omlægning atter anbringes nøjagtig
under Spidserne (punkteres). Ved
Hurtigpresser (s. d.), hvortil ogsaa Haandpressens
nyere Form (Digeltrykpresserne)
hører, udfører Maskinerne automatisk alle de
nævnte Arbejder. Punktering bruges i
vore Dage kun i de Tilfælde, hvor der paa
Papir med meget ujævne Rande (haandgjort
Papir, Bøttepapir) skal opnaas haarfin
Pasning af to Tryk, navnlig Farvetryk.
Papirhobene, der skal betrykkes, lægges paa et
Bord, der er forbundet med Maskinen, en
Paalæggerske ell. en automatisk arbejdende
Paalægningsmekanisme (se
Paalægningsapparater) fører efterhaanden Arkene paa
Plads over Trykcylinderen ell. Digelen, og
fastholder dem her, til Trykket er fuldbragt ved
Hjælp af flade Jernhager (Griberne).
Register opnaas ved at skyde to af Papirets
Sider fast mod Linealer (Anlægsmærker),
der under Trykket er ubevægelige, men ellers
kan skydes frem og tilbage og op og ned. Det
trykte Ark giver et Spejlbillede af Satsformen.
Sider, der er skudte ud som vist i Fig. 7, staar
omvendt paa Arket (Fig. 10). Aviser og i det
hele taget Bogtrykarbejde med store Oplag, for
hvis Udførelse der mere ses paa Hurtighed
end paa Skønhed, fremstilles oftest paa
Rotationsmaskiner. Disse Presser trykker
paa endeløst Papir, d. v. s. Papir i
 |
| Fig. 9. Haandpresse (Knæpresse). |
|
| Skøntryk. Modtryk. Fig. 10. Sidernes Stilling paa det betrykte Papir. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
