Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 554 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

stadig lige store. Raabalancen kan altsaa ogsaa
udarbejdes af Saldoerne, De Konti, som
salderer, falder da ganske bort, Balancen bliver
mere sammentrængt, yder færre Oplysninger,
men er som Bogføringskontrol af væsentlig
samme Værdi.

Hovedbogens Konti lader sig inddele i 2
væsentlig forsk. Grupper:

1) Aktiv- og Passiv-Konti.

2) Indtægts- og Udgiftskonti ell.
Driftskonti.

Den første Gruppe indeholder Regnskaberne
over Ejendele og Gæld (Aktiver og Passiver),
den sidste Regnskab over alle de udførte
Forretninger, alle de hafte Indtægter og afholdte
Udgifter. Ovenstaaende Balance indeholder flg.
Aktiv- og Passivkonti:

De 2 Kapitalkonti, der angiver Virksomhedens
Gæld til dens Ejere,

Ejendomskonto og Inventariekonto, der
angiver den bogførte Værdi af disse Aktiver.

Kassekonto, hvis Saldo er Beholdningen af
kontante Penge,

Acceptkonto, der her salderer, men hvis Saldo
ellers altid er et Passiv, Størrelsen af den
Gæld for hvilken der er givet Accept,

Vekselkonto, hvis Saldo altid er et Aktiv,
Beholdningen af i Betaling modtagne Veksler,

Samtlige fremmede Konti, der angiver, hvad
der i øvrigt skyldes bort ell. haves til gode,

Kulbeholdningskonto, hvis Saldo angiver den
bogførte Værdi af den tilstedeværende
Kulbeholdning.

Alle de øvrige Konti er Driftskonti. Med
Undtagelse af Kulsalgskonto er de alle rene
Udgiftskonti, paa hvilke alle afholdte Udgifter er
fordelte, og hvis Saldoer angiver, hvor store
disse Udgifter har været i det forløbne Aar.
De repræsenterer væsentlig de saakaldte
generelle Omkostninger (se Avance).
Indtægtsgivende Driftskonti er ifølge Sagens
Natur væsentlig kun de Konti, som
repræsenterer selve Virksomhedens Formaal, paa hvilke
de Omsætninger posteres, der er beregnede
paa at frembringe det tilstræbte Udbytte, her
altsaa kun Kulsalgskonto. Da paa dennes
Debetside er opført det hele solgte Kvantum til
Kalkulationsprisen, paa Kreditsiden det hele Beløb,
som Salget har indbragt, saa angiver en
Kreditsaldo den Bruttoavance, som Salget har givet,
medens en Debetsaldo vilde betyde, at Kullene
var solgt til lavere Pris end Kalkulationsprisen,
og at Salget altsaa havde givet Tab, endog
uden Hensyn til de generelle Omkostninger.

Af det foregaaende fremgaar nu flg. Regler:

En Debetsaldo paa en Aktiv- og Passivkonto
er et Aktiv,

En Kreditsaldo paa en Aktiv- og Passivkonto
er et Passiv,

En Debetsaldo paa en Driftskonto er en
Udgift,

En Kreditsaldo paa en Driftskonto er en
Indtægt,
og det er herefter indlysende:

1) At for at udfinde Formuen, som er
Forskellen mellem Aktiver og Passiver, behøver
man kun at samle Saldoerne paa alle
Aktiv- og Passivkonti for sig i en ny Opstilling, paa
hvilken da Forskellen mellem Summerne af
Debet- og Kreditkolonnen angiver Formuen.
Denne Opstilling kaldes Status ell.
Balancekonto. Herved maa kun bemærkes,
at da den ved Aarets Beg. tilstedeværende
Formue figurerer paa Passivsiden af de 2
Kapitalkonti, som en Gæld til X og Y, saa er det kun
de virkelige Passiver, der skal fradrages
Debetsiden for at udfinde Formuen, og denne viser
sig i Kredit som bestaaende af de 2
Kapitalkonti plus en Rest, som er den i Aarets Løb
indvundne Formueforøgelse.

2) At for at udfinde Aarets Nettofortjeneste
(Overskuddet), som er Forskellen mellem
samtlige Indtægter og Udgifter i Aarets Løb,
behøver man kun at samle Saldoerne paa alle
Driftskonti for sig i en ny Opstilling, paa
hvilken da Forskellen mellem Summerne af
Debet- og Kreditkolonnen angiver Fortjenesten. Denne
Opstilling kaldes Gevinst- og Tabskonto.

Af Ovenstaaende Raabalance kan paa denne
Maade uddrages flg. Status og Gevinst- og
Tabskonto:

Status den 31. December 19. .:
	Aktiver		Passiver
X’s Kapitalkonto			10000	»
Y’s Kapitalkonto			10000	»
Ejendomskonto	13000	»
Inventariekonto	3000	»
Kassekonto	6631	87
Vekselkonto	2090	»
Kulbeholdningskonto 5500 Tdr à 2.50	13750	»
H. Chr. Petersen & Co.	5625	»
J. P. Smidt & Co.			1325	30
Den danske Landmandsbank			20000	»
Formueforøgelse			2771	57
	44096	87	44096	87

Gevinst- & Tabskonto den 31. December 19 . .:
	Debet		Credit
Administrationskonto	1200	»
Kulsalgskonto			11015	»
Kørselskonto	375	»
Omkostningskonto	568	43
Rentekonto	1000	»
X’s Forbrugskonto	2550	»
Y’s Forbrugskonto	2550	»
Overskud	2771	57
	11015	»	11015	»

At den paa Kreditsiden i Status
fremkommende Formueforøgelse altid bliver lig det
Overskud, som Debetsiden af Gevinst- og Tabskonto
udviser, er en Selvfølge, da det i Virkeligheden
er et og det samme og følger bogholderimæssig
af, at Summen af Debetsaldoerne i begge
Opstillinger tilsammen er lig Summen af
Kreditsaldoerne. Balancekonto og Gevinst- og
Tabskonto udarbejdes som Regel kun ved hvert Aars
Slutning, og Opstillingen udføres i selve
Hovedbogen, hvis Debet- og Kreditside da træder
i St f. de 2 Kolonner, ved Overførsel af
Saldoerne fra alle Konti til de 2 ny Konti. Derved
bringes alle de øvrige Konti til at saldere, og
hele Virksomhedens Resultat er koncentreret i
de 2 afsluttende Konti. For ogsaa at bringe disse
til at saldere, debiteres Gevinst- og Tabskonto
for sin Saldo (Overskuddet), og denne krediteres
enten, som ovf., Balancekonto, som en særlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>