- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
553

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Konti der bør anlægges, paa hvor mange Konti
altsaa Virksomhedens Ejendele, Indtægter og
Udgifter hensigtsmæssigst bør fordeles.
Afgørelsen heraf vil til Dels bero paa personlig Smag
og Tilbøjelighed for mere ell. mindre
detaillerede Noteringer. En hensigtsmæssig
Kontoinddeling giver Klarhed og godt Overblik, og et
stort Antal Konti gør ikke B. mere indviklet
end et mindre Antal.

Man bruger ofte de ikke særlig heldige
Udtryk levende og døde Konti. Ved de
levende Konti, ogsaa kaldet personlige
Konti
, forstaas da, hvad der ovf. er betegnet
som fremmede Konti, Regnskaberne over
Mellemværendet med alle udenforstaaende; ved de
døde Konti forstaas de egne Konti, Kassekonto,
Rentekonto o. s. v. Funktionærernes Konti er
levende Konti og fremmede Konti, idet
Funktionærerne gennem dem som udenforstaaende
træder i Mellemværende-Forhold til
Virksomheden. Kun ved Kapitalkonto og Privatkonto er
Sondringen ikke skarp. I en vis Forstand er
de levende og fremmede Konti, gennem hvilke
Virksomhedens Ejer ell. Ejere træder i
Mellemværende-Forhold til Virksomheden som
laangivende og gagenydende. Er der kun een Ejer,
der betragter sig som eet med Virksomheden,
vil det ligge nærmest at opfatte dem som egne
og døde Konti.

Da enhver Post stedse indføres i Hovedbogen
samtidig paa Debetsiden af en Konto og paa
Kreditsiden af en anden Konto, følger heraf, at
til enhver Tid er Summen af alle
Debetposter i Hovedbogen lig
Summen af alle Kreditposter
. Denne
Regel benyttes til at føre Kontrol med
Bogføringens formelle Rigtighed ved Hjælp af den
saakaldte Raabalance. Denne bestaar i en
Opstilling af samtlige Hovedbogens Konti under
hinanden, idet Navnene paa alle Konti indføres
i een Kolonne, dernæst lige ud for dem i en
anden Kolonne Summen af alle Debetposter og
i en tredie Summen af alle Kreditposter paa
hver Konto. Dernæst optælles Debet- og
Kreditkolonnerne, og hvis der ingen Fejl er begaaet, vil
de 2 Hovedsummer vise sig at være lige store.
Kontrollen er tilstrækkelig for alle praktiske
Forhold, men ikke absolut. 2 lige store Fejl, den
ene i Debet, den anden i Kredit, vil ikke blive
opdagede; er en Post indført med det rigtige
Beløb, men paa en fejl Konto, vil det heller
ikke opdages. Raabalancen trækkes i Reglen
ved Udgangen af hver Maaned og tjener ved
Aarets Slutn. som Basis for Aarsopgørelsen.

Det forudsættes, at X og Y i Forening i Beg.
af 19 . . etablerede en Kulforretning, og at de
flg. Forretningsbegivenheder dernæst i Aarets
Løb finder Sted:

1) X og Y indskyder hver en Kapital af
10000 Kr.

2) I Landsmandsbanken stiftes et Laan af
20000 Kr, hvoraf der svares en Rente af 1000 Kr.

3) Der købes og betales kontant en Ejendom
til Beløb 13000 Kr og diverse Inventar til Beløb
3000 Kr.

4) Hos Bell Brothers, Newcastle, købes Kul
til Beløb 20750 Kr 38 Øre, hvorfor der gives
Accept, som indfries ved Forfaldstid.

5) Hos I. P. Smidt & Co., Kbhvn, købes Kul
til Beløb 21325 Kr 30 Øre, hvorpaa betales
20000 Kr.

6) I Fragt, Told, Arbejdspenge etc. paa
Kullene betales 4174 Kr 32 Øre i alt, som tillige
med Indkøbsprisen paa de 2 Partier Kul
debiteres Kulbeholdningskonto. Det købte
Kvantum Kul udgør i alt 18500 Tdr, som kalkuleres
(se Kalkulation) 2 Kr 50 Øre pr Td.

7) Af Kullene sælges, til H. Chr. Petersen &
Co. 7500 Tdr à 3 Kr 35 Øre pr Td, ell. i alt for
25125 Kr, til Brødrene Lundberg 5400 Tdr til
samme Pris. Desuden modtager X og Y hver
50 Tdr Kul af Lageret til Privatbrug, som
beregnes dem med 3 Kr pr Td. Det samlede
udgaaede Kvantum Kul overføres fra
Kulbeholdningskonto til Kulsalgskonto til
Kalkulationsprisen og krediteres Kulsalgskonto til Salgsprisen.

8) X og Y hæver i Aarets Løb kontant til
privat Forbrug hver 2400 Kr.

9) H. Chr. Petersen & Co. betaler kontant
19500 Kr. Brødrene Lundberg betaler kontant
16000 Kr og giver for Restbeløbet — 2090 Kr —
en Veksel, som endnu ikke er indfriet ved
Aarets Udgang.

10) Til Kørsel udgives i alt 375 Kr, til diverse
Omkostninger 568 Kr 43 Øre, og til Kommis
Aagaard betales i Aarets Løb en Gage af
1200 Kr.

I Henhold til, hvad der i det foregaaende er
udviklet vil Raabalancen pr 31. Decbr 19 . .
komme til at se saaledes ud:
Raabalance pr 31. December 19 . .:
DebetCredit
X’s Kapitalkonto10000»
Y’s Kapitalkonto10000»
Ejendomskonto13000»
Inventariekonto3000»
Kassekonto75500»6886813
Acceptkonto20750382075038
Vekselkonto2090»
Administrationskonto1200»
Kulsalgskonto32500»43515»
Kulbeholdningskonto46250»32500»
Kørselskonto375»
Omkostningskonto56843
H. Chr. Petersen & Co.25125»19500»
Brødr. Lundberg18090»18090»
Bell Brothers, Newcastle20750382075038
J. P. Smidt & Co.20000»2132530
Kommis A. P. Aagaard1200»1200»
Den danske Landmandsbank1000»21000»
Rentekonto1000»
X’s Forbrugskonto2550»
Y’s Forbrugskonto2550»
2874991928749919


Den giver, som let ses, foruden at yde
Kontrol med Bogføringens Rigtighed, et godt
Overblik over Forretningens Gang i det forløbne Aar.
Af Reglen om Debetsummernes Ligestorhed med
Kreditsummerne følger umiddelbart den Regel,
at Summen af alle Hovedbogens
Debetsaldoer er lig Summen af
Kredit saldoerne
. Paa Kassekonto f. Eks.
i Ovenstaaende Balance fremkommer Saldoen i
Debet ved at trække Kreditsummen, 68868 Kr
13 Øre fra paa begge Sider. Og da der
analogt paa alle andre Konti for at faa Saldoen
frem maa trækkes lige store Beløb fra paa
begge Sider, bliver Kolonnernes Hovedsummer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0607.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free