Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghandel, Udgivelse og Forhandling af litterære Arbejder - Boghas (vulg. ogsaa Bugas, Buhas, Munding), et hos Tyrkerne alm. benyttet Ord for en snæver Passage - Bogheadku, se Kul. - Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede Optegnelser (Noteringer)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forlagsartikel udkom 1510 (et Psalterium). Et
Tegn paa, at B. begyndte at udvikle sig,
var, at Gustaf Vasa (1539) traf Bestemmelser
om Bogtrykning; senere, under Johan III,
træffer vi (1575) den første Lovbestemmelse, B.
vedrørende.
Den første Forlægger af nogen Bet. er
Johannis Gothus (i Slutn. af 15. og Beg. af 16.
Aarh.). Han var dog nærmest Litterat og
handlede mest med egne ell. af ham selv oversatte
Bøger. I Beg. af 17. Aarh. taler man om
»Boglader«; som Foregangsmand her nævnes
Herman Sulken, der var den første egl. sv.
Forlægger; hans Virksomhed bestod mest i
Optryk af ældre Arbejder.
B. gik nu jævnt fremad; men endnu i Beg. af
19. Aarh. lod den dog meget tilbage at ønske,
og Boglader i vore Dages Bet. fandtes kun i
Sthlm og Upsala. Omkr. 1830 var der dog 17
Bog- og Musikhandlere i Sthlm.
I Sverige som i Norge paabegyndte Danske
(Gleerup 1826 i Lund, Ad. Bonnier og Jul.
Møller 1827 og 1836 i Göteborg)
B.-Forretninger, der senere skulde faa Bet. Udviklingen
tog nu Fart, og snart kunde man tale om en
virkelig blomstrende sv. Boghandlerstand.
Store Firmaer (som Albert Bonnier og P. A.
Norstedt och söner) har ved deres betydningsfulde
Virksomhed kastet Glans over Sveriges
Boghandel.
1843 stiftedes »Svenska
Bokförläggareföreningen«, der gennem sine Love har bidraget
meget til at sikre ordnede Tilstande inden for
sv. Boghandel. Den 1887 oprettede »Nya
Bokförläggareföreningen« sammensluttedes 1913 med
førstnævnte. 1893 stiftedes »Svenska
Sortimentsbokhandlareföreningen«, hvis Organ siden 1908
er »Sortimentaren«. Den sv. Boghandels
Hovedorgan er »Svensk Bokhandelstidning«, der
begyndte at udkomme 1853.
(Litt.: »Geschichte des deutschen
Buchhandels« [Leipzig 1886—1913]; C. B. Lorck,
»Die Druckkunst u. d. Buchh. in Leipzig durch
4 Jahrh.« [Leipzig 1879]; E. Eggers,
Histoire du livre depuis ses origines jusqu’à nos
jours [Paris 1880]; Charles Knight,
Shadows of the old booksellers [London 1865];
Henry Curwen, History of booksellers
[London 1873]; C. Nyrop, »Bidrag til den
danske B.’s Historie«, 2 Bd [Kbhvn 1870]; A.
Schiødte, »Bidrag til den danske b.’s
historie fra bogtrykkerkonstens indførelse i
Danmark indtil år 1700« [Kbhvn 1869]; O. B.
Wroblewski, »Om B. i Danmark i 19.
Aarh.« [Kbhvn 1901]; O. H. Delbanco,
»Festskrift i Anledning af B.-Foreningens
Halvhundredaarsdag 18. Jan. 1887« [Kbhvn 1887];
H. Weitemeyer, »Smaating om B. og
Boghandlere i 18. Aarh.« [Kbhvn 1908]; Andreas
Dolleris, »Danmarks Boghandlere. En
personalhistorisk Haandbog« I—III [Odense
1893—1912]; »Adressebog for den nordiske B.«
I—XVIII Aarg.; »Adressebog for den danske
Bog- og Papirhandel«, 1911—13; »Dansk B.-Tidende«
I—XII Aarg.; »Nordisk B.-Tidende« I—XXXXVIII
Aarg.; »Norsk B.-Tidende« I—XXXV Aarg.;
»Svensk Bokhandelstidning« I—LXII Aarg.;
»Festskrift med anledning af Svenska
Bokförläggareföreningens femtiårs jubileum den 4.
Decbr 1893« [Sthlm 1893]).
(I. S.). J. L. L.
Boghas [bo↱gaz] (vulg. ogsaa Bugas, Buhas,
Munding), et hos Tyrkerne alm. benyttet Ord for
en snæver Passage baade til Lands og til Vands,
f. Eks. B. Itshi, Strædet ved Bosporus,
B. Hissari, Slottene ved Dardanellerstrædet,
Djebel-el-B. (Kløftbjerget), Bjerggruppe paa
Vejen fra Damaskus til Palmyra, hvor der i en
Kløft er gravet Brønde for Karavanerne.
(C. C. C.). H. P. S.
Bogheadkul [↱båghed-], se Kul.
Bogholderi, System af i een ell. fl. dertil
indrettede Bøger efter bestemte Regler ordnede
Optegnelser (Noteringer), hvorved der føres
Regnskab over Ejendele af hvilken som helst
Art og over de med saadanne Ejendele
foretagne Omsætninger. Navnlig for alle
Næringsdrivende er det af største Vigtighed at føre
et nøjagtig, fuldstændig og hensigtsmæssig
indrettet B. over hele deres Virksomhed. Gennem
et saadant har den Næringsdrivende til enhver
Tid en fuldkommen Oversigt over, hvad han
skylder bort, og til hvem han staar i Gæld, hos
hvem han har noget til gode og hvor meget,
hvor store hans Indtægter og Udgifter har
været i en vis Tid, og om hans Virksomhed har
givet ham Tab ell. Fortjeneste. Endvidere yder
et godt B. ham Mulighed for, paa ethvert givet
Tidspunkt at tilvejebringe en saakaldet
Status (s. d.) ɔ: en fuldstændig Opgørelse af hans
samtlige Aktiver og Passiver, hvoraf Størrelsen
af hans Formue, respektive Gæld
(Underbalance) fremgaar som Resultat; og det muliggør
endelig en stadig, let og sikker Kontrol med
Bogføringens formelle Rigtighed.
Alt efter den vedk. Virksomheds Art og
Omfang saavel som efter den enkelte
Næringsdrivendes personlige Forkærlighed for meget
udførlige og detaillerede, ell. for korte og
sammentrængte Noteringer, kan B. indrettes og
føres paa meget forsk. Maade, men for enhver
Næringsvirksomhed, af hvad Art og Størrelse
den end er, ell. selv naar det drejer sig om
en Privatmands ell. en hvilken som helst
Institutions Regnskaber over Formue og Ejendele
af hvilken som helst Art, er overalt i Verden
de ledende Grundprincipper for et rigtigt og
hensigtsmæssigt B. ganske de samme simple og
Uforstaaelige, nemlig de, som ligger til Grund
for det saakaldte dobbelte italienske
B. (tysk »Doppelte Buchhaltung«, eng.
bookkeeping by double entry, fr. tenue des livres en
partie double). Man taler ganske vist endnu
ofte om og — hvad værre er — anvender
ogsaa endnu ofte et saakaldet enkelt B. (tysk
»einfache Buchhaltung«, eng. bookkeeping by
single entry, fr. tenue des livres en partie
simple), som i St f. en egl. Hovedbog (se
ndf.) kun har en saakaldet
Kontokurantbog ell. Reskontro, hvori Mellemværendet
med alle Forretningsforbindelserne noteres, og
som man ofte, ganske med Urette, giver Navn
af Hovedbog. Idet disse forsk. Mellemværender
herved bliver det eneste, som det enkelte B.
giver klar og nøjagtig Besked om, medens der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
