Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boghandel, Udgivelse og Forhandling af litterære Arbejder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1914 var oprettet c. 200 saadanne Bogudsalg,
der sorterede under 13 Hovedkommissionærer.
Boghandlerne i Danmark, Norge og Sverige
har skiftevis aflagt hverandre Besøg. Det
første Boghandlermøde afholdtes i Kbhvn 1856,
det andet i Sthlm 1866, det tredie i Kria 1873,
det fjerde igen i Kbhvn 1884, og det femte og
foreløbig sidste i Rækken i Kria 1901. Disse
Møder har foruden det selskabelige Samvær
affødt Reformer og Bestemmelser, der senere
har faaet stor Bet. for B. Vi nævner blot
Beskyttelsen af den litterære Ejendomsret, som
behandledes paa det første skandinaviske
Boghandlermøde, og som gav Stødet til Lov om
Eftertryk af 19. Decbr 1857. Gennem »Nordisk
Boghandlertidende« staar Boghandlerne i
stadig Rapport til hverandre. Bladet stiftedes
under Navn af »Dansk Boghandlertidende« 1854 af
O. H. Delbanco, men gik ved hans Død 1890
over i »Den danske Boghandlerforening«’s Eje.
Til Nytte for Boghandelen er den af Otto B.
Wroblewski 1859 paabegyndte »Adressebog for
den danske, norske og sv. Boghandel«, der nu
som udelukkende Adressebog for den danske
Boghandel udgives af
Boghandler-Medhjælper-Foreningens Pensionsforening. 1891 stiftedes
»Den danske Provinsboghandlerforening«, 1893
»Sortimentsboghandlerforeningen i Kbhvn« og
1906 »Dansk Forlæggerforening«. Endelig skal
nævnes »De danske Boghandleres Hjælpekasse«
(stiftet 1856), af hvilken enhver Boghandler iflg.
»Den danske Boghandlerforening«’s Vedtægter
skal være Medlem, samt Boghandler-Fagskolen
(oprettet 1897). Et vigtigt Led i Boghandelens
indre Organisation danner den af »Den danske
Boghandlerforening« 1894 oprettede
Kommissionsanstalt. 1913 oprettedes »Den danske
Boghandlerforening«’s litterære Tilsynsudvalg (til
Værn mod Eftertryk og uberettigede
Oversættelser).
I Norge, hvor det første Bogtrykkeri blev
anlagt (i Kria) 1643, medens Bergen ikke fik
noget før 1721 og Trondhjem 1739, var B. lige
til Slutn. af 18. Aarh. i Hænderne paa
omrejsende Bogførere, medens Forfatterne som oftest
var deres egne Forlæggere og afsatte deres
Skr enten gennem Bogtrykkere ell. ved faste
ell. omrejsende Kommissionærer. Fra 1560 har
man opbevaret Navnet paa den tidligst kendte
Bogfører (Henricus bibliopola) i Bergen; 1645
besøgte den kendte topografiske Forf. Jens
Lauritssøn Wolf Bergen o. a. Stæder som
omrejsende Boghandler, og fra 1721 ff. har man
interessante Breve fra Holberg’s faste
Bogkommissionær i Trondhjem, »den bedste By efter
Proportion i Danmark og Norge at købe
Bøger«; til denne Mand, Krigsraad Aage Hagen,
sendte Holberg Aug. 1721 ikke mindre end 98
Eksemplarer af »Peder Paars« (Udg. af 1720)
og Marts 1722 paa ny »50 andre Bøger«.
1755—75 havde Stiftsprovst Hans Mossin i Bergen
et Bogtrykkeri med dertil knyttet
Forlagsboghandel, især for sine egne til Dels omfangsrige
teol. og almennyttige Skr, og fra 1771 daterer
sig Norges ældste, endnu 1894 bestaaende B.,
F. Beyer’s i Bergen. Først i Beg. af 19. Aarh.
fik imidlertid saavel Bergen som Kria o. a. af
Norges større Byer faste B., som oftest
knyttede til større Bogtrykkerier, saaledes navnlig
J. Ø. Berg og nogle Aar senere Jacob Lehmann
og Chr. Grøndahl i Kria og Rasmus Dahl i
Bergen; fra det sidstnævnte Officin udgik 1793 det
for sin Tid mærkelige Arbejde, den af en
Hører ved Bergens Katedralskole, Claus L.
Fasting, udarbejdede »Forsøg til en Fortegnelse
over danske Skr« fra Bogtrykkerkunstens
Indførelse til 1789 Aarets Udgang (615 Sider), den
første alfabetisk ordnede, alm.
Forlagskatalog for de dengang
forenede Riger, med Tilføjelse af Forlæggernavne,
Bogladepriser o. s. v. Imidlertid var det
selvfølgelig først efter 1814, at den norske B. tog
Opsving sammen med den nationale Litteraturs
Vækst, og om en B. i dette Ords moderne Bet.
kunde der endog først blive Tale adskillige
Aartier senere, nærmest fra Beg. af 1830’erne,
da den Gyldendalske B. i Kbhvn sendte fl. af
sine udlærte Medhjælpere ud paa een Gang til
Norge og Sverige og hjalp dem til at etablere
egne Forretninger i Lund, Göteborg, Kria,
Bergen og Stavanger. Ældst bl. disse var Joh. Dahl,
der etablerede sig i Kria Oktbr 1832; derefter
kom 1836 Aug. Möhl i Bergen (nu C. Floor’s
Bogh.), 1843 M. W. Feilberg i Kria og 1846 C.
Floor (nu Johs. F.) i Stavanger. Nogle Aar
tidligere (1829) grundlagdes Boghandlerfirmaerne
J. W. Cappelen og P. T. Malling. 1845 begyndte
Chr. Tønsberg sin initiativrige og af national
Aand prægede Forlagsvirksomhed. Et
betydeligt Sortiment og senere et lige saa betydeligt
Forlag grundlagde Albert Cammermeyer 1867;
denne store Forretnings tvende Brancher
(Forlag og Sortiment) er senere gaaet over paa to
særskilte Firmaers Hænder. Forlaget ejes nu
af Gyldendalske B., Nordisk Forlag i Kbhvn.
1872 grundlagdes H. Aschehoug & Co., der
ligeledes senere er delt i to Firmaer, Forlag og
Sortiment. Førstnævnte, der ejes af Will.
Nygaard, er blevet Norges betydeligste
Forlagsvirksomhed. Maalstrævslitteraturen fandt en
energisk og driftig Forlægger i den 1895 afdøde
Mons Litleré i Bergen.
»Den norske Boghandlerforening« stiftedes
10. Jan. 1851; dens Organ er siden 1879
Ugebladet »Norsk Boghandlertidende«; den er
tillige (siden 1903) Udgiver af »Aarskatalog over
norsk Litt.«. 1889 oprettedes »Norsk
Provinsboghandlerforening«, og 1895 stiftedes »Den
norske Forlæggerforening«.
Det svenske Bogmarked var i ældre Tider
højst ubetydeligt, der savnedes et bogkøbende
Publikum; uden for Klosterbibliotekerne fandtes
næppe nok noget Bibliotek af Bet. Vel var
Sverige i den ældre Middelalder ikke helt uden
litterær Virksomhed, men et flygtigt Blik viser,
at Bogmarkedet kun i ringe Grad berørtes af
denne. Den eneste Litt., der var Genstand for
Handel, om end kun i ringe Grad, var den
religiøse. 1483 trykkes den første Bog i Sverige
— Johan Snell, der Aaret forud havde været i
Danmark, kom samtidig til Sverige —; men
den første bosiddende Bogtrykker, som Sverige
kender, er Johannes Fabri, han trykte (1495)
»Om djäfvulens frestelse«; egl. Forlægger kan
han dog næppe kaldes; dette var derimod
Upsala-Bogtrykkeren Paulus Grijs, hvis første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
