Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogense, den næstmindste Købstad i Fyn - Bogesund, tidligere (indtil 1741) Navnet paa den sv. By Ulricehamn - Bogfinke (Fringilla coelebs L.), Typen for Finkernes store Gruppe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
rejst et Mindesmærke for faldne Krigere i de
slesvigske Krige, paa Kirkebakken staar der et
Monument (Granitobelisk med Portrætmed.)
for Etatsraad Pagh, rejst 1913.
Byens Hovederhverv er Handel, mest med
det omliggende Land, dog ogsaa noget paa
Udlandet, især Norge og Sverige, England og
Holland; de vigtigste Udførselsartikler er Korn
(særlig Hvede), Æg, Foderstoffer og Smør.
Desuden drives der noget Haandværk og Industri;
der er et Jernstøberi med Maskinfabrik, fl.
Garverier og Farverier, Cementtagstensfabrikker,
et Dampsavskæreri, et Sæbesyderi, et
Lysestøberi, et Andelsmejeri, et Ølbryggeri m. m. B. har
en Bank (oprettet 1897) og en Spare- og
Laanekasse (1854). Den lange og smalle, mod NV.
udskydende og med Fyr forsynede Havn, der er
anlagt 1830—44 og beskyttes af to, c. 630 m
lange Stenmoler, er i den senere Tid fl. Gange
blevet forbedret og uddybet, sidst 1912,
hvorved den har faaet en Dybde paa indtil 4,4 m.
1910 var Totalomsætningen ad Søvejen 10333
Reg. T.; s. A. løb der ind fra Udlandet 103
Skibe med 7522 t og fra Indlandet 94 Skibe
med 2192 t, medens der afgik til Udlandet 91
Skibe med 49 t og til Indlandet 106 Skibe med
570 t. Byens Handelsflaade bestod 1910 af 10
Skibe (deraf 3 Motorskibe) med i alt 306 t
Drægtighed samt 52 mindre Fartøjer og Baade.
Byen er i gejstlig Henseende forenet med
Skovby Sogn. Dens Øvrighed bestaar af en
Borgmester og en Byfoged og Byskriver (tillige
Herredsfoged i Skovby Herred) samt et
Byraad, der foruden af Borgmesteren som
Formand bestaar af 9 valgte Medlemmer. Den
hører til 6. Landstingskreds og Odense Amts 6.
Folketingskreds, for hvilken den er Valgsted,
Odense Amtstuedistrikt og B. Lægedistrikt samt
3. Udskrivningskreds’ 176. Lægd.
Historie. B. (1485: Bognæs) nævnes
første Gang 1288, da Kong Erik Menved
bekræftede dens Privilegier. At Byen i
Middelalderen har haft et Skt Anna Kloster, beror
kun paa et Sagn, hvorimod det er rigtigt nok,
at der har været en Skt Jørgens Gaard for
Spedalske. Den var i Slutn. af Middelalderen
og Beg. af den nyere Tid en forholdsvis ret
anselig By og langtfra Fyns næstmindste
Købstad som nu, endnu 1618 stod den over
Faaborg, Assens, Middelfart, Nyborg og
Rudkjøbing. Men allerede i 16. Aarh. var den i
Tilbagegang. Under Grevens Fejde, da dens
Borgere tog Del i Oprøret, led den meget, og
dertil kom ødelæggende Ildebrande, som 1570
og 1575, da hele Byen undtagen Kirken og
Raadhuset gik op i Luer, samt Pest. Den sank
efterhaanden ned til at blive Fyns mindste
Købstad, 1769 havde den kun 430 Indb. Fra
Midten af 19. Aarh. er den som nævnt ovf.
atter gaaet frem, og i de sidste Aar har den
endog distanceret Kerteminde. (Litt.:
Literis Mando, »B. Bys og Skovby Herreds
Topogr. og Hist.«, udg. af H. F. Clausen
[B. 1859—60]; A. Crone, »De B. Herremænd«
i Saml. til Fyns Hist. IX; I. Møller, »Hist.
Bidrag om B.« [B. 1885]; Trap, »Danmark«,
3. Udg. III).
H. W.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>