Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 542 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bogbinderi - Bogbinderlærred, ensfarvet, stærkt appreteret Katun. - Bogdanovitsch, Ippolit Fjodorovitsch, russ. Digter (1744-1803) - Bogdo, Store og Lille, to Bakker i det russ. Guv. Astrachan ved den venstre Bred af Volga - Bogdo-Kuren, By i Mongoliet, se Urga. - Bogdo-Lama, se Dalai-Lama. - Bogdo-Ola (»det hellige Bjerg«), 6930 m høj Bjerggruppe i den østlige Del af Tienshan i Centralasien - Bogenhausen, tidligere Landsby, siden 1892 Bydel af München. - Bogense, den næstmindste Købstad i Fyn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Man har ogsaa forsøgt helt at undgaa
Hæftningen, væsentlig paa to Maader, af hvilke dog
ingen har formaaet at trænge rigtig igennem.
Ved begge Fremgangsmaader beskæres Ryggen
efter Kollationeringen, saa at Bogen kommer til
at bestaa af lutter løse Blade; Bogen sættes i
Presse, Ryggen gøres ujævn ved Behandling
med en Rasp og overstryges enten gentagne
Gange med en Opløsning af Kautsjuk i Xylol,
hvorefter der paalægges en med
Kautsjukopløsningen vædet Tøjstrimmel, ell. Ryggen
overstryges med Lim, og der paalægges en
Strimmel Bommesi e. l. Begge Metoder har den
Ulempe, at de i høj Grad vanskeliggør ell.
umuliggør en fornyet Indbinding.
K. M.

Fig. 7. Forgylderpresse.

Bogbinderlærred, ensfarvet, stærkt
appreteret Katun.
K. M.

Bogdanovitsch [b_ågda↱nåv_it∫], Ippolit
Fjodòrovitsch, russ. Digter (1744—1803).
Allerede som Dreng skrev han Vers, og i en
Alder af 14 Aar fik han sine første Digte trykt.
20 Aar gl stiftede han Bekendtskab med
Fyrstinde Dàschkov og blev Medarbejder ved de af
hende ledede Journaler. 1783 udkom hans
»Dùschenka« (»Den lille Psyche«), en rimet
Bearbejdelse af Lafontaine’s Roman Les amours de
Psyché et de Cupidon, gennemvævet med russ.
Billeder. Dette Arbejde, som efter Form og
Indhold var noget nyt for det russ. Publikum,
vakte umaadelig Opsigt, skaffede Forf. et stort
Ry som Digter og henledte Katharina II’s
Opmærksomhed paa ham. Han kom nu til at
arbejde i hendes Tjeneste, skrev Stykker til
hendes Privatteater, forfattede Hofpoesier o. a.,
alt uden nogen litterær Bet. Nævnes maa dog
hans »Russiske Ordsprog« (3 Bd, 1785), der
indeholder de af Katharina egenhændig samlede russ.
Ordsprog, omsatte i Disticha.
(K. V.). H. C-e.

Bogdo [↱bågd_á], Store og Lille, to Bakker
i det russ. Guv. Astrachan ved den venstre
Bred af Volga, Ø. f. Tsherny Jar. De betragtes
som hellige af Kalmukkerne, og man antager,
at de tidligere har tjent som Begravelsesplads
for dem. Store B. er 176 m, Lille B. 28 m høj.
Nordøst for Store B. ligger Saltsøen
Paskuntschak (s. d.).
G. Ht.

Bogdo [↱bågd_à] -Kuren, By i Mongoliet, se
Urga.

Bogdo-Lama, se Dalai-Lama.

Bogdo-Ola (»det hellige Bjerg«), 6930 m høj
Bjerggruppe i den østlige Del af Tienshan i
Centralasien under 43 1/2° n. Br. og 88—89°
ø. L. f. Grw. B. bærer vældige Gletschere og
anses af Kalmukkerne for et helligt Bjerg.

Bogenhausen [-ha^uz_ən], tidligere Landsby,
siden 1892 Bydel af München.

Bogense, den næstmindste Købstad i Fyn,
ligger i Skovby Herred, Odense Amt paa
Nordkysten af Øen ved Lille Bælt under c. 55° 34′
n. Br., c. 26 km NV. f. Odense og 24 km ØNØ.
f. Middelfart. Byen, der gik meget frem i den
første Halvdel af 19. Aarh., men derefter i
nogen Tid stod i Stampe for atter at tage til
i vort Aarh., havde 1. Febr 1911: 448 Gaarde
og Huse og 2647 Indb. (1801: 760, 1860: 1899,
1890: 1904, 1901: 2168). Det var navnlig
Anlægget af den fynske Hovedbane, der skadede den,
og Odense—B.-Banen, der
aabnedes 1. Juli 1882,
syntes i Beg. heller ikke at
have gavnet den. Den
ligger i en velhavende og
frugtbar, i det hele
skovløs og flad Egn (det
højeste Punkt i Byen er c.
10,5 m). Fra V. til Ø. er
den c. 380, fra N. til S. c.
280 m i Udstrækning; af
Byens store Areal, der
med Markjorder udgør c.
655 ha, er omtr. en
Trediedel indvundet ved
Inddæmning i Beg. af 19. Aarh., idet der tidligere
har gaaet en Vig ind V. og S. om Byen.
Hovedaaren er den fra Havnepladsen mod SØ.
løbende Adelgade, der drejer mod SV. ud til
Odensevejen; NV. f. Gaden ligger Torvet. De
fleste Huse er uanselige i eet Stokværk, enkelte
ældre Bindingsværkshuse er bevarede. Af
offentlige Bygninger nævnes den nær ved Kysten
liggende Skt Nikolai Kirke, en ikke meget stor
hvælvet Korskirke, der skal være opført i Beg.
af 15. Aarh. og fl. Gange er ombygget og
restaureret, sidst 1913—14, endvidere det 1846—47
opførte Raadhus, Borgerskolen (der er ogsaa
en privat Realskole), den 1890 opførte tekn.
Skole (Alfr. Petersen), Sygehuset, Epidemi- og
Karantænehuset, Jernbanegaarden (1882),
Gasværket (1896) m. m.; af milde Stiftelser er der
et Børneasyl, Jens Jørgensen’s Fattighus,
Fahnøe’s Fattighus samt Niels Jensen’s og Poul
Christensen’s Friboliger. Paa Kirkegaarden er der

Bogense nuværende Bymærke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>