Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boëthius, Daniel, sv. Filosof (1751-1810) - Boëthius, Jakob, sv. Præst (1647-1718) - Boëthius, Simon Johannes, sv. Universitetslærer og Politiker, (1850- ) - Boétius, Johannes, med Tilnavnet de Dacia, dansk Læge fra Tiden før 1500 - bæuf se Bøf - Boffalora sopra Ticino, lille Flække i Norditalien, Prov. Milano - Bofors Gullspång er Navnet paa et Aktieselskab, der driver et større Staal- og Jernværk - Boffrand, Germain, fr. Arkitekt, (1667-1754) - Bog kaldes indhæftede ell. indbundne Blade med Skrift ell. Tryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
uden dog at være nogen blind Tilhænger af
den tyske Mester.
A. M. D.
Boëthius [bo↱e.tius], Jakob, sv. Præst
(1647—1718), blev 1682 filos. Magister og var siden i
fl. Aar Rektor i Västerås. 1692 blev han Provst
i Mora, fra hvilket Embede han 28. Juli 1698
blev afsat samt dømt til Døden for Kritik af
Enevælden. Han benaadedes med livsvarigt
Fængsel, og Karl XII gav 1704 Ordre om at
løslade ham. Denne Benaadning vilde B. ikke
modtage, da det kunde tolkes som en
Indrømmelse fra hans Side. 1710 sørgede dog Raadet
for, at han blev frigivet. B. var en lærd og
selvstændig Mand, hvis Samfundskritik var lige
saa skarp som energisk. Han bidrog med flere
Numre til den af Svedberg reviderede
Salmebog.
A. M. D.
Boëthius [bo↱e.tius], Simon Johannes,
sv. Universitetslærer og Politiker, f. 6. Marts
1850, blev Student 1869. Dr. phil. og Docent i
Historie ved Upsalas Univ. 1877. 1889 blev han
ekstraord. Prof. i Hist. smst., og 1901—15
beklædte han efter Alin det skytteanske Professorat
i Statsvidenskab og Veltalenhed. 1891—1902 var
B. Medlem af Andet Kammer, en meget aktiv
og interesseret Rigsdagsmand, af hvis store
Arbejdsevne der blev gjort flittig Brug. Som
Medlem af Forfatningsudvalget syslede han
særlig med Unions-, Undervisnings- og
Valgretsspørgsmaal. Af hans store Forfatterskab
maa nævnes Doktorafhandlingen »Om den
svenska högadeln under konung Sigismund’s
regering« (1877), »Den franska revolutionen, dess
orsaker och inre historia 1789—99« (1887, overs.
til Dansk 1890), »Gustaf IV Adolf’s
förmyndareregering och den franska revolutionen« (i Hist.
tidskrift 1889), »Några drag ur historien om
härjningarna på svenska ostkusten 1719« (i
Nord. tidskrift 1891) og »Maria Stuart i ny
belysning« (smst. 1892) samt talrige hist.
Lærebøger og Artikler.
A. M. D.
Boëtius [-↱e´-], Johannes, med Tilnavnet de
Dacia, er en af de meget faa danske Læger
fra Tiden før 1500, hvis Levnedsløb man kender
noget til. Han stammede fra Roskilde, og han
immatrikuleredes 1401 i Köln, hvor han
studerede i 3 Aar. Derefter begav han sig til
Paris, hvor han efter 2 1/2 Aars Studium blev
Baccalaureus i Medicinen 24. Jan. 1415. Dette
gik dog ikke af uden nogen Vanskelighed, idet
Fakultetet forlangte et Bevis fra Kölns Univ. for
hans Studieophold der, noget, det dog senere
afstod fra, da det ikke kunde skaffes p. Gr. a.
Rejsens Besværligheder. 7. Febr 1418 fik B.
Licens, men da han begyndte at praktisere,
fremkaldte det heftige Protester, da Retten til at
udøve Lægegerning var forbeholdt de saakaldte
maîtres régents. I Listen over disse findes han
optaget for 1419—21. Hans senere Liv er ikke
kendt.
J. S. J.
bœuf [fr. böf], se Bøf. bœuf à la paysanne
[-pei↱zan] er Bankekød, bœuf à la ménagère
[-mena↱зæ.r], Bøf-Karbonade, og bœuf au
naturel [-o-naty↱ræl], Suppekød.
Boffalora sopra Ticino [-ti↱t∫ino], lille
Flække i Norditalien, Prov. Milano, ligger ved
Kanalen Naviglio Grande og ikke langt fra
venstre Bred af Ticino. (1911) 2300 Indb. B. er fra
de ital. Krige 1848 og 1859 kendt som et
strategisk vigtigt Punkt for Overgangen over
Ticino.
H. P. S.
Bofors Gullspång er Navnet paa et
Aktieselskab, der driver et større Staal- og
Jernværk liggende i Karlskoga Bergslag i den
sydlige Del af Värmland i Sverige. Det er den
største Tilvirkning i Sverige af det bekendte
svenske Herdjern. Det Staal, der tilvirkes, er
et Martinstaal og anvendes næsten udelukkende
til Støbning af f. Eks. Skibsskruer og Stævne,
Maskingods og siden 1884 ogsaa til Kanoner, til
hvis Fabrikation Værket ejer et temmelig
betydeligt Kanonværksted. Bofors’ Kanoner staar
i Henseende til Materialets Godhed og
Tilvirkningens Nøjagtighed fuldt ud paa Højde med
Krupp’s Kanoner.
H. H.
Boffrand [bo↱frã], Germain, fr.
Arkitekt, f. i Nantes 1667, d. i Paris 1754. Efter at
have arbejdet under Mansart, byggede han en
Række Hoteller i Paris samt Slotte, især i
Lothringen, Hertugpaladserne i Nancy, Haroué,
Luneville. 1745 udgav han Livre d’architecture,
1753 sine Œuvres, hvori han viser sig som en
Tilhænger af den klassisk-akademiske Retning
og Beundrer af Palladio, medens han dadler
Rokokoens Modesmag.
C. A. J.
Bog kaldes indhæftede ell. indbundne Blade
med Skrift ell. Tryk; fremdeles et Afsnit af
et skrevet ell. trykt Værk (f. Eks. »1. B. af
Iliaden«). B. har ikke altid været af den nu
gængse Form og Materiale. Assyrerne
benyttede Lertavler til Skrift; mange indiske B. er
skrevne paa Palmeblade, der er sammenlagte,
ofte dækkede med to Stykker Træ og ombundne
med Snore, saa at de ligner sammenfoldede
Vifter. Ægypternes B. var i Form af Ruller,
skrevne paa Basten af Papyrosplanten, der
præpareredes til lange Stykker, som rulledes
sammen; Rullerne gemtes i Krukker, hvor de
blev stukne ned. Grækerne holdt sig til samme
Form, og den gr. Benævnelse for B., βιβλος,
bet. opr. Papyrosbasten; man skrev med en
Art Pensel af Rør (calamos; Pennefjeren —
penna — kom først i Brug sammen med
Pergamentet). Ved Siden af Papyros anvendte man
tidlig Pergament (benævnt efter Kong Eumenes
af Pergamon), og til kortere Manuskripter
brugtes Trætavler, overtrukne med Voks, der
sammenbandtes til en B. (Polyptychos);
Skriveredskabet var da en Metalgriffel, Stylos.
Skriftrullerne anbragtes i en cylinderformet Æske ell.
Kasse med Laag; i større Bogsamlinger lagdes
Rullerne paa Hylder i Reoler. Romernes Navn
paa B., liber, har ogsaa fra først af Bet. af
»Bast«. Det kun paa den ene Side beskrevne
Papyros blev rullet op paa en hul Cylinder,
der omsluttede en Stok; dennes Ender var
prydede med Elfenbensknapper e. l., og paa
en dertil befæstet Strimmel læstes ofte B.’s
Titel; omkr. det hele anbragte man et farvet
Pergamenthylster til Beskyttelse. En saadan B.
kaldtes volumen; Pergamentbøgerne derimod,
som hed codices, af præpareret Gede- ell.
Faareskind, har vistnok altid haft den nutildags
sædvanlige, firkantede Bogform. P. Gr. a., at
baade Papyros og Pergament var temmelig
dyre, greb man allerede i Oldtiden — og endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
