Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boerkrigen ell. den sydafrikanske Krig, 1899-1902
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu af manglede en fast Regering og en
organiseret Krigsmagt i Transvaal, som 1. Septbr
erklæredes for indlemmet i det britiske Rige,
medens Roberts efter Krüger’s Afrejse gav til
Kende, at enhver Modstand herefter vilde blive
kuet med ubøjelig Strenghed.
Da Boererne saaledes formentlig var blevne
underkuede, drog Lord Roberts i Beg. af Novbr
tilbage til England, hvorefter General Kitchener
blev Overgeneral.
Skønt han raadede over i alt 210000 Mand,
kom han til at staa lige over for en vanskelig
Opgave. Transvaalerne samlede sig under
Schalk Burger og Ben Viljoen, som i St f. den
syge L. Botha tog Overkommandoen ved
Pietersburg, og under Delarey i Vest-Transvaal,
Oranje-Boerer under Steyn og de Wett i
Swazu-Landet, men desuden dukkede overalt
Boerkommandoer op, der overfaldt Jernbanetog ell.
mindre Afdelinger. I alt stod c. 20000 Boerer
under Vaaben, og Kitchener saa sig nødsaget
til i Beg. af 1901 at indkalde ny Tropper. For
at berøve Boererne deres Tilhold og
Hjælpekilder, lod han Landet ødelægge, idet Gaardene
afbrændtes, hvorefter Kvinder og Børn, Hvide
og Sorte, til sidst 120000, samledes i Lejre, hvor
de led megen Nød, men derved blev
Forbitrelsen saa meget desto større, og Krigen førtes
paa begge Sider med ikke ringe Grusomhed.
I Jan. rykkede de Wett med 2000 Mand ind i
Kapkolonien, hvor Kitchener’s strenge
Forholdsregler vakte Modstanden til Live igen; men
efter at være blevet forfulgt i 18 Dage, maatte
han 28. Febr atter søge tilbage over
Oranje-Floden. Samtidig havde Botha gjort et
mislykket Indfald i Natal. Der indlededes derefter
Fredsunderhandlinger i Middelburg mellem
Botha og Schalk Burger paa den ene og
Kitchener paa den anden Side, men da denne ikke
vilde indrømme Rebellerne i Kap Amnesti,
førte Forhandlingerne ikke til noget.
Kitchener maatte nu gribe til ny kraftige
Forholdsregler, for at bringe Modstanden til at
ophøre. Han lod Landet gennemstrejfe af
talrige flyvende Kolonner (indtil 60),
hvortil c. 50000 Mand anvendtes, og disse opnaaede
ofte betydelige Resultater. Boererne blev da
forsagte, men da Kitchener ved Proklamation
af 7. Aug. truede alle Boerførere med
permanent Forvisning og de Menige med Tab af
deres Ejendele og svære Mulkter, hvis de ikke
inden 15. Septbr havde nedlagt Vaabnene,
vaktes deres Modstand paa ny til Live. 26. Septbr
angreb Botha med c. 3000 Mand Forterne Itala
og Prospekt nær Zululandet, hvilket Angreb dog
blev afslaaet, hvorefter han vendte tilbage, men
Natten 31. Oktbr—1. Novbr tilføjede han Oberst
Benson’s Kolonne et fuldstændigt Nederlag ved
Bakenslaagte nær Bathel. Ogsaa Delarey
tilføjede Methuen’s Tropper 30. Septbr og 24.
Oktbr et Nederlag, medens de Wett 24. Decbr
overfaldt en eng. Lejr ved Tweefontein mellem
Betlehem og Harrismith. Kun i Kap fik French
i Septbr saa nogenlunde Bugt med Oprøret.
Kolonien blev erklæret i Belejringstilstand, og
fl. Eksekutioner fandt Sted.
Af ikke ringe Bet. blev det for Englænderne,
at de hyppigt anvendte Nattemarcher,
hvorved de overrumplede adskillige Boerlejre,
samt det af Kitchener opfundne
Blokhussystem, der var paabegyndt i Febr og
fuldførtes, inden Aaret var omme. Herved inddeltes
Krigsskuepladsen, ved Anlæg af Blokhuse langs
Jernbanelinierne, i Distrikter, saaledes at
Boerernes Bevægelser hemmedes, og Linierne
sikredes. Hvert Rlokhus optog 8 à 15 Mands
Besætning, og Afstanden imellem dem, der først
var c. 2700 m, formindskedes efterhaanden til
c. 1000 m, idet de forbandtes ved Løbegrave,
Pigtraadshegn og Telefon. Blokhuslinierne
havde til sidst en Udstrækning af fl. Tusinde km
og slugte 25000 Mands Besætning, medens 150000
Mand medgik til Sikring af Hovedpunkterne.
Ikke desto mindre vedblev Boererne at yde
Modstand, og alene Decbr 1901 fandt 310
Kampe Sted, deraf 120 i Transvaal, 101 i
Oranje-Kolonien, 79 i Kap og 9 i Natal, hvorefter
Englænderne ved saakaldte Klapjagter, drives,
søgte at indfange deres Modstandere. En
saadan begyndte Febr 1902 med 23 Kolonner mod
de Wett i Heilbron, men han undslap.
Ligeledes lykkedes det Delarey 7. Marts at tilføje
Lord Methuen, der raadede over 1200 Mand, et
Nederlag ved Tweebosch, S. f. Mafeking, idet
Generalen toges til Fange; men dette blev
Boerernes sidste Sejr, thi Tilstanden i
Koncentrationslejrene var nu blevet saaledes (8000
Kvinder og 14000 Børn var døde der), at Fred
maatte sluttes, hvis ikke hele Boerbefolkningen
skulde gaa til Grunde. 23. Marts indfandt dens
Repræsentanter sig i Pretoria for at
underhandle, hvilket 15. Maj førte til Freden i
Vereeniging. Boererne nedlagde Vaabnene og
anerkendte Edvard VII’s Suverænitet, men de
beholdt deres Sprog i Skolen og ved
Domstolene, og der stilledes dem repræsentative
Institutioner i Udsigt; Rebellerne i Kap
straffedes med Tab af deres borgerlige Rettigheder;
Fangerne, i alt c. 37000 Mand, skulde
transporteres tilbage til deres Hjemstavn og vilde
faa Borgerret, naar de anerkendte
Overenskomsten, medens Indbyggernes Repatriation
skulde ordnes af en Kommission, der fik
Raadighed over 3 Mill. £.
Ved Krigens Slutning havde Kitchener endnu
en Hærstyrke paa 237800 Mand til sin
Raadighed, medens af Boerer kun 12000 Mand stod i
Felten. Ofrene havde paa begge Sider været
uhyre. Det eng. Tab var c. 1000 Officerer og
20000 Mand, hvoraf dog kun 695 Officerer og
7322 Mand faldt for Fjendens Kugler, og af
Heste anvendtes ikke færre end 550000,
medens Omkostningerne gik op til c. 4 Milliarder
Kroner.
Af Boerer døde i alt 12000 p. Gr. a. Saar og
Sygdom.
(Litt.: The Times History of the war in
South Africa [6 Bd, 1902—06], redigeret af L.
S. Amery; »Den eng. Generalstabs
Fremstilling af Krigen i Sydafrika«; Estorff og
Gerneth, »Ueber den Krieg in Süd Africa«
[»Kriegsgeschichtliche Einzelschriften«, 32.—35.
Hæfte]; Fournier, La guerre sud-africaine
[2 Bd, 1902]; C. R. de Wett, »Kampen mellem
Boererne og Engelskmændene« [1903], oversat
paa mange Sprog).
P. Nw
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
