Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Boerkrigen ell. den sydafrikanske Krig, 1899-1902
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pieters-Hill. 21. Febr overskred Warren Tugela, og der
kæmpedes nu til 27. Febr, da det endelig
lykkedes Buller efter i alt at have lidt et Tab af
123 Officerer og 1975 Mand, at erobre
Pieters-Hill, hvorpaa Vejen til Ladysmith laa aaben,
som Dagen derpaa undsattes efter 118 Dages
Indeslutning. Ogsaa fra Kapkolonien trak
Boererne sig nu tilbage.
1. Marts optog Roberts Fremrykningen mod
Bloemfontein, med i alt 30000 Mand og 116
Kanoner og slog de 7000 Mand, som Steyn og
de Wett havde samlet i en 15 km lang Stilling
ved Poplar Grove. Endnu engang ydede 6000
Boerer under de Wett 10. Marts heltemodig
Modstand ved Driefontein, men derefter vendte
de fleste hjem, og 13. Marts kunde Roberts
holde sit Indtog i Bloemfontein. Hans Stilling
her var dog i Beg. højst ugunstig; Hæren
havde lidt store Savn (alene French havde mistet
2000 Heste), Forbindelsen med Kapstaden (1200
km) var afbrudt, og Forsyningerne knappe. Der
hengik i alt 6 Uger, inden Hæren atter var
bragt paa Fode og Etapevæsenet ordnet;
Krüger og Steyn gjorde dog et Forsøg paa at ende
Krigen paa Grundlag af status quo inden
Fjendtlighedernes Beg., men 11. Marts afviste
Englands Regering dette Tilbud, hvorefter Lord
Roberts udstedte en Proklamation, hvori der
lovedes Beskyttelse for enhver Boer, der
afleverede sine Vaaben og vendte hjem, et Løfte,
som dog ej blev holdt. Thi efter General
Joubert’s Død 27. Marts blev den kun 36 Aar gl.
General Botha hans Efterfølger og rejste
Boerernes Mod, saa at der fandt en Række
Kampe Sted, saaledes 31. Marts ved Sannas
Port, hvor de Wett tog 373 Mand og 7
Kanoner, og 4. Apr. ved Reddersburg, hvor 547
Mand maatte overgive sig til denne.
Først i Beg. af Maj var den sydøstlige Del
af Oranje-Fristaten renset for
Boerkommandoer og kunde Roberts rykke til Pretoria. Lord
Methuen, som var standset ved Waal-Floden af
Boererne (4. Apr. ødelagde han dog et Frikorps
ved Boshof under den fr. Oberst de
Villebois-Mareuil, som faldt), fik nu Forstærkning af
General Hunter’s 2 Brigader, og skulde yde
sin Medvirkning. I alt raadede Englænderne
den Gang over flg. Kræfter:
Methuen og Hunter med 20000 Mand og 68
Kanoner ved Kimberley-Boshof; Roberts med
65000 Mand og 210 Kanoner omkr. Bloemfontein;
Buller med 35000 Mand og 100 Kanoner ved
Ladysmith; desuden havdes 55000 Mand
Besætningstropper og c. 23000 Syge, i alt 200000 Mand.
Af Boerkræfter stod 6000 Mand under
Wessels ved Hoopstadt, 8000 Mand under Delarey
og de Wett ved Brandfort og Thabanschu, 7000
Mand under L. Botha ved Kroonstad og 6000
Mand under Chr. Botha i Biggars-Bjergene,
medens 2000 Mand under Fourie bevogtede
Drake-Bjergene.
Roberts begyndte sin Fremrykning 3. Maj
med c. 41400 Mand og 144 Kanoner i to
Kolonner (Resten maatte efterlades til Beskyttelsen
af Jernbanen); 9. Maj naaede han Zandrivier,
hvorfra Boererne fordreves, 12. Maj besattes
Kroonstad, og 25.—27. Maj blev Vaal-Floden
overskredet.
Buller brød 7. Maj op fra Ladysmith, kastede
13. Maj Chr. Botha tilbage fra Biggars-Bjergene
og samlede derpaa hele sin Styrke ved
Newcastle, hvor han foreløbig blev staaende.
Mindre heldig gik det med Methuen’s og
Hunter’s Fremrykning, der begyndte 14. Maj;
den første maatte endog beordres til
Kroonstad for at sikre Roberts’ Ryg; derimod
lykkedes det et af Hunter udsendt Kommando paa
1100 Mand i Forbindelse med Oberst Plumer
fra Rhodesia 18. Maj at undsætte Mafeking.
Efter at Roberts 28. Maj ved en Proklamation
havde annekteret Oranje-Fristaten, fortsatte
han Fremrykningen mod Johannisburg, som
blev besat 31. Maj, og 5. Juni holdt han sit
Indtog i Pretoria, som Præsident Krüger alt
havde forladt 29. Maj, og hvor alle eng.
Krigsfanger, med Undtagelse af 129 Officerer, maatte
efterlades. Botha førte disse til Diamond Hill,
25 km Ø. f. Pretoria. Roberts angreb ham her
11. Juni, men først 13. Juni lykkedes det at
fordrive Botha, der om Natten maatte gaa
tilbage til Middelburg.
Atter oprandt en vanskelig Tid for Roberts,
thi Krüger havde besluttet, at nu skulde det
være Krig for Alvor. Navnlig lød
Efterretningerne meget foruroligende fra Oranje-Kolonien,
hvor de Wett, der raadede over c. 8000 Mand,
havde opfanget fl. Jernbanetog og 7. Juni tog en
hel Bataillon til Fange ved Rhenoster Station.
I Slutn. af Juni sendtes 5 Kolonner under
General Hunter, i Forbindelse med General
Rundle imod ham. Han selv slap med 2000
Mand og 5 Kanoner til Egnen S. f. Kroonstad,
men i denne By maatte Pieter de Wett 27. Juli
overgive sig, medens General Prinsloo 29. Juli
kapitulerede med 3000 Mand ved Fouriesburg
nær Basutoland, hvorefter Harrismith besattes
4. Aug. Chr. de Wett fortsatte sine Operationer
(Olivier, der fulgte med ham, blev 25. Aug.
taget til Fange ved Winburg), hvorfor Lord
Kitchener med betydelige Kræfter sendtes ud imod
ham. Han undveg først over Waal, gjorde
Egnen V. f. Pretoria usikker, vendte atter tilbage
til Oranje-Kolonien og narrede alle sine
Forfølgere.
Imidlertid var Buller i Beg. af Juni brudt op
fra Newcastle, havde 11. Juni slaaet Chr. Botha
ved Allemans Nek og besatte 22. Juni
Standerton, og med en mindre Kolonne 30. Juni
Heidelberg; hvorefter hans Hær maatte benyttes
til Sikring af Jernbanen, der truedes af L.
Botha. Først i Aug. fik han Ordre til at støtte
Roberts’ fornyede Fremrykning mod
Komatipoort, efter at den første i Slutn. af Juli, p.
Gr. a. Begivenhederne i Oranje-Kolonien,
havde maattet standse i Middelburg. 26. og 27.
Aug. angrebes L. Botha med 4000 Mand ved
Bergendal nær Komati af Roberts og Buller i
Forening, og for dette dobbelte Angreb maatte
han vige, først til Machadorp, som Buller
besatte 28. Aug., og derefter til Lydenburg, der
erobredes 8. Septbr, hvorved 1800 Fanger
befriedes; Boererne spredte sig nu i alle
Retninger. Allerede 11. Septbr forlod Præsident
Krüger Transvaal og drog til Lorenço-Marquez,
hvorfra et holl. Krigsskib førte ham til Europa.
Schalk Burger blev hans Efterfølger, men fra
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
