Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodmer, Karl, schweizisk Maler, Litograf og Raderer, (1809-1893) - Bodmeri (i den nyere Tids Søret)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
talrige Litografier efter sine egne Landskaber,
raderede og leverede flere Bidrag til
illustrerede Blade. Hans »Kilde i Skoven« kom til
Museet i Bern.
A. Hk.
Bodmeri [boðmə↱ri´]. Ordet B., som genfindes
i det tyske Bodmerei, holl. bodemerij og eng.
bottomry — stammer vistnok fra det hollandske
Ord bodem, der betyder (Skibets) Køl ell. Bund,
og bruges i den nyere Tids Søret til
Betegnelsen af en Ret til for et Laan ell. en Kredit, ydet
et Søforetagende, at søge Fyldestgørelse i
Søformuen (opr. selve Skibet, hvoraf Navnet,
senere ogsaa Fragt ell. [og] Ladning), men
saaledes, at Retten er betinget af, at det
»forbodmede« kommer lykkelig frem. Af Betegnelsen
B. omfattes imidlertid Søretsforhold af forsk.
Beskaffenhed; man skelner saaledes mellem egl.
og uegentlig B., hvilket sidste Begreb atter er
nær beslægtet med »respondentia« og
»Grosaventurlaan«. Det indbyrdes Forhold mellem
disse forsk. Sølaan forstaas bedst gennem den
hist. Udvikling. Allerede den gr. Søret havde
Bestemmelser om Sølaan. Herfra har rom. Ret
hentet sine Regler om foenus nauticum ɔ: den
Rente ell. Præmie, som ydedes for et Sølaan.
Et saadant stiftedes opr. paa den Maade, at der
af Laangiveren medgaves Skipperen en Sum
Penge, som han skulde føre over Søen (pecunia
trajectitia) og paa Bestemmelsesstedet anvende
til Vareindkøb. Senere omfattede foenus
nauticum-Retsforholdet dels ethvert Laan til Indkøb
af Varer (altsaa ogsaa paa Afsejlingsstedet),
dels Laan ell. Kredit til Skibets Udrustning og
Reparation, dels endelig Laan til Mandskabets
Aflønning. Kapital og Præmie betaltes kun,
hvis henh. Penge, Varer ell. Skib kom lykkelig
frem ɔ: hvis de ikke var gaaede tabt ved nogen
Søulykke; men i saa Fald hæftede Skyldneren
ogsaa for Beløbet som en rent personlig Gæld.
Dette Retsforhold holdt sig i Anvendelse
gennem Middelalderen. Under Manglen af
Søforsikring blev paa denne Maade Risikoen ved
Søfarten fordelt paa Reder ell. Ladningsejer
og paa Laangiveren; og Fortjenesten ved
Foretagendet, som p. Gr. a. den store Risiko ved
Datidens Søfart maatte være høj, fordeltes
gennem den store Præmie, som Laantageren
maatte betale, hvis Rejsen lykkedes. Men
efterhaanden som Søforsikringen — fra 14. Aarh.
— vandt Indpas, tabte dette Sølaan sin egl.
Bet. Dog gives der, endnu saa sent som i
Slutn. af 18. Aarh., i dansk Ret Regler om
ganske tilsvarende Forhold, saakaldet »B. paa
Ladning og Føring« (»uegentlig B.«) ell.
»respondentia«. Efter disse Bestemmelser fik den,
som ydede Laan til et Søforetagendes
Paabegyndelse, vel ingen Panteret, men dog en Ret
til fortrinlig Fyldestgørelse af Ladning og
Føring ell. af Skib, Skibsredskab og Fragt. Ogsaa
i fremmed Søret har dette fra Romerne arvede
Sølaan været anerkendt og i Brug under Navn
af respondentia ell. Grosaventurlaan.
Udtrykket respondentia omfatter ethvert saadant
Sølaan, hvad enten det er indgaaet af Reder ell.
Ladningsejer og stiftet i Skib og Fragt ell. i
Ladning; Udtrykket »uegentlig B.« har samme
Omfang. Ved Grosaventurlaan forstaas en
særlig Form af Sølaan i Ladning (se
Grosaventur). I vore Dage har ingen af disse Sølaan
praktisk Bet. Men ved Siden af hint antikke
Sølaan uddannede sig i Middelalderen og først
paa germansk Retsomraade det egl. B. Dette
er et Sølaan, som optages i Nødstilfælde og til
Rejsens Fortsættelse; det indgaas normalt af
Skipperen, og ikke som det uegentlige B. af
Reder ell. Ladningsejer. Det udmærker sig
fremdeles ved, at der ingen er, som hæfter
personlig for Laanet, selv om det forbodmede
har undgaaet Søfaren; men til Gengæld har
Kreditor en egl. Panteret i det forbodmede, og
dette kan være Skib og Fragt ell. Ladning
enkeltvis ell. samlet. Principperne for dette B.
er uændrede i Kraft i Norden og Tyskland og
behersker i det væsentlige ogsaa Englands og
Nordamerikas Søret. I Frankrig og de af fr.
Ret paavirkede — navnlig romanske — Lande
fik det egl. B. ogsaa Indpas (paa Fransk
kaldes det contrat ou prèt à la grosse [aventure],
paa Italiensk prestito a cambio marittimo). Her
paavirkedes det imidlertid af Reglerne for det
antikke Sølaan, bl. a. saaledes, at der hæftedes
personlig for Laanet og Præmien, naar ingen
Søulykke var sket; desuden er Bodmerilaanet
her sammenstillet med Søforsikring og paa
forskellig Maade undergivet de derfor gældende
Regler.
Om egl. B. gælder der efter nordisk Søret
flg. Regler, som i alt væsentligt stemmer med
tysk Ret: Ingen andre end Skipperen kan stifte
B.; men han kan ogsaa altid gøre det og er
ikke, som efter tidligere dansk Ret, udelukket
derfra, naar han er »i Nærværelsen hos sine
Redere«. Betingelsen for Stiftelsen er, at det
sker »i Nødstilfælde til Rejsens Fortsættelse
ell Ladningens Bevaring ell. Viderebefordring«
(§ 174 i de nordiske Sølove). Et saadant
»Nødstilfælde« vil i Reglen skyldes en Søulykke; men
det afgørende er, om Skipperen til de nævnte
Øjemed er i Nød for Penge ɔ: ikke har dem
og ikke bedre kan skaffe dem paa anden
Maade. Den, som yder Laanet (ell. giver
Kreditten), kan blive berettiget, selv om Skipperen
ikke burde have stiftet B., dog kun naar han
med Rette har stolet paa, at Betingelserne
forelaa, og en saadan god Tro vil navnlig kunne
bygges paa, at Skibet oplyses at have været ramt
af en Søulykke. B. giver Kreditor Ret til ved
Rejsens Slutning at holde sig til de forbodmede
Værdier med en vis fortrinlig Søpanteret (s. d.).
Noget personligt Krav herudover har han ikke;
efter dansk og svensk Søret er det tvivlsomt,
om dette gyldig kan indrømmes ham ved en
særlig Aftale, efter norsk Søret er dette
endog udtrykkelig udelukket. Et Havaribidrag
(se Havari), som paahviler det forbodmede,
kommer ikke Bodmerikreditor til Skade, saa
længe der i det forbodmede er Dækning baade
for Havaribidrag og for Bodmerilaan.
Genstanden for B. er Skib, Fragt og Ladning, enkeltvis
ell. samlet. Dog beskyttes Ladningsejeren imod
mulige Misbrug til Fordel for Rederen ved den
Regel, at Ladningen ikke kan forbodmes
særskilt undtagen for Udgifter, som udelukkende
vedkommer Ladningsejeren og skal bæres af
denne. For Bodmerilaan skal der udfærdiges
et skriftligt Dokument, Bodmeribrevet, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
