Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bodin, Jean, fr. Filosof og Politiker, (1530-1596) - Bodio, Luigi, italiensk Statistiker, (1840- ) - Bodjanskij, Osip Maksimovitsch, russ. Historieforsker og Litterærhistoriker (1808-77) - Bodley, John Edward Courtenay, eng.-hist. Forf., (1853- ) - Bodley, Thomas, eng. Diplomat og Bogsamler (1545-1613) - Bodmer, Johann Jakob, schweizisk Digter (1698-1783) - Bodmer, Karl, schweizisk Maler, Litograf og Raderer, (1809-1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hist. Erfaring. Hans Aandsfrihed og Tolerance
kommer stærkt frem i hans Alderdomsværk
Colloquium heptaplomeres de abditis rerum
sublimium arcanis (skrevet 1593), der ikke
udkom, men gennem Afskrifter blev kendt i hele
den litterære Verden (udg. af L. Noack,
Schwerin 1857). Det er en Samtale mellem
Repræsentanter for 7 forsk. kirkelige Standpunkter,
udført med Kundskab og stor Upartiskhed, som
resulterer i, at de alle hver paa sit Stade ser
de øvriges Ret og enes om et centralt religiøst
Indhold, som er Kilden til den humane Moral,
der behersker deres Handlinger.
Repræsentanten for Deismen, der er B.’s eget Standpunkt,
viser hen til, at Gud har talt saavel gennem
de jød. Profeter og de gr. Filosoffer, som
gennem Kristus og Muhammed, og i denne
Sammenhæng fremhæves særlig Platon stærkt.
Medens B. tidligere i et særligt Værk
(Démonomanie, 1581) havde givet en Skildring af alle
Slags Trolddom, der viste, at han ganske delte
Tidens Overtro, og endog ønskede, at der skulde
fares haardt frem mod alt Hekseri, lader han
nu komme til Orde en Kritik, der synes at
vise, at han er kommet til at tvivle om
Rigtigheden af sin tidligere Opfattelse. Den store
Samtale, der var Samtiden og den nærmeste
Eftertid en Afsky, fik efterhaanden betydelig
Indflydelse; den aander en Fordomsfrihed og
en Tolerance over for anderledes Troende og
Tænkende, der var langt forud for Tidens alm.
Syn. (Litt.: H. Baudrillart, J. B. [Paris
1853]; E. Fournot, B. [Paris 1896]).
W. N.
Bodio [↱bådio], Luigi, italiensk Statistiker,
f. 12. Oktbr 1840 i Milano, 1872 Direktør for
Italiens statistiske Centralbureau i Rom. I
denne Stilling lykkedes det ham paa kort Tid
grundig at reformere og udvikle Kongerigets
Statistik i Principper og Metode og saaledes hæve
den til et Standpunkt, der er de fleste
Kulturstaters jævnbyrdig, for ikke at sige overlegen.
B. var 1885 Grundlægger af og ledede en lang
Aarrække som Generalsekretær det
betydningsfulde Institut international de Statistique, hvis
Hovedsæde er i Rom. Af hans Arbejder er de
vigtigste: Della statistica nei suoi rapporti coll’
economia politica (1869); Statistique
international des caisses d’épargne (1876). Han udgav
1877—82 det fortrinlige Kvartals-Tidsskrift
Archivio di Statistica.
K. V. H.
Bodjanskij [bå↱djanski], Osip
Maksimovitsch, russ. Historieforsker og
Litterærhistoriker (1808—77), blev 1842 ansat som Prof. i
Historie og i slaviske Sprogs Litt. ved Univ.
i Moskva. Som Sekretær for det derværende
»Selskab for russ. Historie og Antikviteter«
redigerede han dette Selskabs Organ Tschténija,
i hvilket han publicerede en Masse Kildeskrifter
og Monografier til russ. Historie. Af andre
Værker maa fremhæves »Om de slaviske Stammers
Folkepoesi« (1837) og en udførlig Undersøgelse
om »Tiden for de slaviske Stammers
Oprindelse« (1855).
(K. V.). H. C-e.
Bodley [↱båd£i], John Edward
Courtenay, eng.-hist. Forf., f. 1853, studerede først i
Oxford, senere Jura ved Inner Temple. Han
har været Medlem af forsk. Kommissioner,
navnlig ang. sociale Spørgsmaal. B. har i mange
Aar boet i Frankrig for at studere dette Land
og dets Institutioner; som Resultat af disse
Studier offentliggjorde han 1898: France, Bd 1
The Revolution and Modern France, Bd II The
Parliamentary System (fr. Udg. 1901). Efter
Opfordring af Kong Edvard VII skrev han:
The Coronation of Edward VII, a Chapter of
European and Imperial History (1903).
I. O.
Bodley [↱båd£i], Thomas, eng. Diplomat
og Bogsamler (1545—1613), flygtede 1556 med
sine Forældre til Tyskland og Genève for at
undgaa Religionsforfølgelsen under Dronning
Maria og vendte først tilbage 1559, da
Dronning Elisabeth kom til Magten. 1576—80
foretog han omfattende Rejser i Europa og blev
1583 Ceremonimester ved Hoffet. Apr. 1585 gik
han i diplomatisk Hverv til Danmark og
Nordtyskland for at samle de protestantiske Fyrster
til et Forbund, 1588 i en hemmelig Sendelse til
Frankrig og var 1589—96 Sendemand i
Nederlandene. Efter sin Hjemkomst hengav B., som
1587 havde indgaaet et rigt Giftermaal, sig alene
til Dyrkning af Videnskaberne og siden 1598
til Udvikling af Oxford-Univ.’s Bogsamling, som
derfor ogsaa efter ham er blevet kaldt »Det
Bodleyanske Bibliotek«. Han skænkede 24000
sjældne Bøger og Haandskrifter og skal have
brugt 200000 £ i dette Øjemed. 1610 lagde han
Grunden til Bibliotekets ny Bygning og gav i
sit Testamente Legater til Bibliotekarers
Lønning m. m. B. blev ophøjet til Ridder 1604.
Hans Selvbiografi udkom 1647. — Oxford Univ.
fejrer hans Minde ved en aarlig Fest 8. Novbr,
Aarsdagen for Bibliotekets Aabning 1603.
E. E.
Bodmer [↱bo.dmər], Johann Jakob,
schweizisk Digter (1698—1783), var Præstesøn,
begyndte at studere Teologi, var en Tid ved
Handelen, men fik 1725 Ansættelse som Docent
i helvetisk Historie ved Univ. i Zürich og blev
senere Medlem af det store Raad. Bet. for tysk
Digtning fik han ved sin Oversættelse af
Milton’s »Tabte Paradis« (1732), og da Klopstock
udsendte de første Sange af »Messiaden«, vandt
han en trofast og begejstret Tilhænger i B., der
saa Milton’s Arvtager i ham. Selv forsøgte han
sig som Digter, udgav episke Digtninge som
»Noah« (1750) og »Die Sündflut« (1755) og
Dramaer som »Marcus Brutus« (1768) og »Wilhelm
Tell« (1775). — Efterklangpoesi og udramatisk
Retorik. Mere Bet. fik hans kritiske Skr og
hans Udgaver af ældre schwabisk Digtning og
Minnesangernes Poesi. Tiden løb imidlertid fra
ham. Han forstod lige saa lidt Lessing som
den øvrige ny Litt., blev heftig og ubillig i
sin Polemik og tilbragte sin Alderdom med at
oversætte Homer uden at have Blik for det
Opsving, den tyske Digtning netop i disse Aar
tog ved Goethe’s Fremtræden og begyndende
Manddomsgerning.
C. B-s.
Bodmer [↱bo.dmər], Karl, schweizisk Maler,
Litograf og Raderer, f. 1809 i Riesbach, d. 1893
i Barbizon. Efter en Rejse til Nordamerika,
hvorpaa fulgte Landskaber fra Rejsen og
Udgivelsen af »Nordamerika in Bildern«, slog han
sig fra 1849 ned i Barbizon ved Fontainebleau
og dyrkede Landskabsmaleriet der i
Barbizon-Skolens Aand (»Skovinteriør« [1850]
Luxembourg-Samlingen i Paris). Han udførte ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
