Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bocage (fr.), Krat, Lund, Lystpark Navn for fl. nordfranske Landskaber - Bocage, se Barbosa du B. - Bocca (Flertal paa Ital. Bocche), Mund, Munding, Bjergpas, Flodmunding - Boccaccino, Boccaccio, ital. Maler (c. 1467-1524) - Boccaccio, Giovanni, ital. Forf., (1313-1375)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
B. breton (Dept Ille-et-Vilaine); B. champenois
(Dept Marne); B. normand (Dept Calvados);
B. vendéen (Dept Vendée).
Bocage [bå↱ka.з], se Barbosa du B.
Bocca [ital. ↱bok.a, portug. ↱bokə] (Flertal
paa Ital. Bocche), Mund, Munding, Bjergpas,
Flodmunding, tillige Havbugt, f. Eks. B. Tigris,
B. (Bocche) di Cattaro.
Boccaccino [bok.a↱t.∫ino], Boccaccio, ital.
Maler (c. 1467—1524), virkede særlig i sin
Fødeby, Cremona, men ogsaa i Ferrara, Milano og
Venedig, hvis ældre Malerskole fik Indflydelse
paa hans Kunst, saaledes i »Maria’s Trolovelse«
i Akademiet og i »Tronende Madonna« i San
Giuliano i Venedig. I øvrigt var han ogsaa
under Paavirkning fra den ferraresiske Skole.
Freskerne i Midtskib og Kor i Cremona’s
Domkirke, med Scener af Maria’s Liv, anses for
hans Hovedværk. Sønnen, Camillo
(1501—46), virkede ligeledes som anset Maler i
Cremona.
A. Hk.
Boccaccio [bo↱k.at.∫o], Giovanni, ital. Forf.,
f. 1313 i Paris, d. 21. Decbr 1375 i sit
Fædrehjem Certaldo. Han var uægte Søn af en
florentinsk Købmand B. og en fornem fr. Kvinde.
Faderen ønskede,
at han ogsaa
skulde blive
Købmand, og
fra omtr. 1330
levede B. da i
Neapel, først
for at lære
Handelsforretningerne,
siden for at
studere Kirkeret;
begge Dele
var ham
meget imod, og
han trøstede
sig dels ved
alle Haande
Livsnydelser,
dels ved
Studiet af Oldtidens Mytologi og Litt., dels ved
digteriske Sysler. I Neapel var det ogsaa, at han
forelskede sig i den Kvinde, han har besunget
under Navn af Fiammetta, ligesom Dante sin
Beatrice og Petrarca sin Laura: det var en
uægte Datter af Kong Robert, gift med en
Hofmand, og hun gengældte en kort Tid B.’s
Elskov, men forlod ham snart for en anden.
Mellem 1339 og 1341 maatte B. efter sin Faders
Befaling drage bort fra Neapel for at opholde
sig hos ham i Firenze; omtr. 1349 døde
Faderen, og B.’s Liv tog nu i det hele en
alvorligere Retning, idet han fik Slægtninge at sørge
for, og Bekendtskabet med Francesco Petrarca
(fra 1350), der snart gik over til Venskab, fik i
den Henseende ogsaa megen Indflydelse paa
ham. Det var Petrarca, som gav ham Smag for
det gr. Sprog og Grækenlands Oldtidsforfattere
han tog Leonzio Pilato fra Syditalien til
Lærer heri, og om end hans Studier ikke blev
særlig dybtgaaende, bør Eftertiden anerkende
hans Fortjenester af at have skaffet det første
Homer-Haandskrift til Italien, faaet det oversat
paa Latin o. m. Overhovedet gik B.’s Lærdom
væsentlig ud paa at samle Materiale. Han havde
god Lejlighed dertil paa forsk. Rejser, han
foretog som florentinsk Gesandt i politisk
Øjemed (saaledes til Tyrol 1351, til Pavehoffet i
Avignon 1354 og 1365) og i eget Ærinde —
Besøg hos Venner, f. Eks. Petrarca, o. l. — til
Venedig, Milano, Neapel o. a. ital. Stæder. 1373
begyndte han i Firenze at holde offentlige
Forelæsninger i Kirken Santo Stefano over det
nyere Italiens største Aandsfrembringelse,
Dante’s guddommelige Komedie; det var
Regeringen, der overdrog ham dette Hverv, og han
skulde have 100 Guldgylden om Aaret i Løn.
Men allerede Jan. 1374 maatte han holde op
p. Gr. a. Sygdom, saa at hans Kommentar kun
omfatter den 1. Halvdel af »Helvede«. Han har
desuden skrevet en Levnedsskildring af Dante.
I sine senere Aar var B., hvis religiøse
Standpunkt hidtil havde været temmelig svævende,
blevet en strengt troende Katolik, som samlede
paa Helgenlevninger, synes en Stund at have
tænkt paa at gaa i Kloster og pintes af
Skrupler over sit Studium af Videnskaben. Sine
sidste Dage tilbragte han under stadig Sygdom i
Certaldo. Af Karakter synes B. at have været
elskværdig, beskeden, trofast i Venskab og
ivrig i, hvad der havde vakt hans Interesse. B.’s
Forfatterskab er rigt og mangesidigt, som man
kan vente af en livlig Aand som hans, og der
tilkommer ham en ikke ringe Plads i
Kulturbærernes Række. Hans Værker kan deles i de
lat. og de ital. (i »Vulgærsproget«), og disse
atter i de poetiske og de prosaiske. Paa Latin
har han skrevet den mytol. Kompilation De
genealogiis deorum gentilium, fremdeles De
casibus virorum illustrium og De claris
mulieribus (Samlinger af »Helte- og
Heltindehistorier«) samt De montibus, sylvis, lacubus,
fluminibus etc. ɔ: en antik geogr. Ordbog, endelig
nogle Hyrdedigte. Disse lærde Arbejder vandt
betydelig Anseelse i deres og paafølgende Tid;
men nu tænker man sig B. nærmest kun som
ital. Forf., og som saadan har han ogsaa sin
egl. Bet. Filostrato (skrevet omtr. 1338) er
digtet i den siden saa hyppige Stanzeform,
Ottave rime; det omhandler Sagnet om Troilus
og »Griseida« (egl. Briseis), hvilket
Middelalderen havde føjet til den trojanske Sagnkreds,
og som ogsaa Chaucer og Shakespeare har
behandlet digterisk. Trods tyngende mytol.
Apparat og alt for blomstrende Retorik virker
Filostrato ved poetisk Ynde og fin Tegning af
Sjælsstemninger. La Teseide, ogsaa i Ottave
rime, er et rigtigt Heltedigt, hvis
Hovedpersoner er de to gr. Ynglinge »Palemone« og
»Arcita«, om Kamp og Kærlighed, Skinsyge og
tilgivende Venskab; men her har Digterens
Evner ikke slaaet til. Mere følt og værdifuldere
er Idyllen Ninfale Fiesolano, i samme
Versemaal. I Amorosa visione (omtr. 1342), skrevet i
Terziner, Divina Commedia’s Metrum, søger B.
at vandre i Dante’s Fodspor; den vidner i alt
Fald om dyb Beundring for den store
Forgænger. En Del smukke lyriske Digte, spredte
omkring i hans forsk. større Værker, slutter sig
til disse nævnte poetiske Frembringelser. I
Prosa har B. forfattet Fortællingerne
 |
| G. Boccaccio. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
