- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
479

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bly (lat. Plumbum), i Kemien betegnet ved Pb

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

svovlsurt B., som imidlertid p. Gr. a. sin
Tungtopløselighed vil beskytte Overfladen mod
videre Paavirkning. Lgn. Forhold vil gøre sig
gældende ved Saltsyre, hvor der dannes
Klorbly, ej heller af Flussyre angribes B. mere end
rent overfladisk. Naar Luften har Adgang, vil
Opløsninger af Alkalier opløse B. noget, i
Overensstemmelse hermed angribes det stærkt af
læsket Kalk og af Cementmørtel. Ogsaa i fede
og æteriske Olier er det noget opløseligt.
Imidlertid maa det erindres, at det i Handelen
gaaende B. aldrig er helt rent — selv om dette jo
næsten maa siges at være Tilfældet med det
før omtalte elektrolytisk raffinerede B., og det
er ikke sjældent at træffe Handelsbly, der
indeholder væsentlig mindre end 0,5 % Urenheder
— og Indholdet af fremmede Stoffer vil ofte i
ikke ringe Grad ændre Egenskaberne. Alm.
forekommende Urenheder vil være Antimon,
Arsen, Kobber, Zink, Vismut, Svovl, ogsaa Ilt,
navnlig efter hyppig Omsmeltning. Som oftest
vil et Indhold af fremmede Stoffer i B. sænke
Smeltepunktet, forøge Haardheden og gøre
Metallet sprødere. Smaa Mængder Antimon (til 0,2
%) og af Vismut (til 0,1 %) forøger
Modstandsevnen mod Syrer, større Mængder
nedsætter den.

P. Gr. a. den ringe Haardhed kan B. let
behandles med skærende Værktøjer, en Blyplade
kan saaledes uden Vanskelighed skæres over
med en Kniv; at file det er vanskeligt, men det
lader sig let raspe; ved Savning maa man lade
Vand løbe til for at hindre Spaanerne i at
klæbe sammen. En Formgivning lader sig
lettest udføre ved Støbning p. Gr. a. det lave
Smeltepunkt, det gengiver dog ikke Formens
Detailler skarpt, da det trækker sig noget
sammen i Størkningsøjeblikket. Det smeltes i en
Jernkedel, og hældes med en Støbeske i
Formen, som i Reglen er fremstillet af Jern. En
særlig Formgivningsmetode for B. er den
saakaldte Strengpresning (s. d.), hvorved
fremstilles Blyrør, Blystænger, Blyovertrækket paa
Kabler o. s. v. Geværprojektiler, som tidligere
støbtes, bliver nu i Reglen pressede af et
Stykke Blystang, de bliver herved tættere og mere
ensartede gennem Massen, hvad der har Bet.
for Træfsikkerheden. Samling af Blydele, f. Eks.
af Blyplader, sker ved den saakaldte Blylodning,
som egl. er en autogen Svejsning, udført med
Brint-Ilt-Flamme; de to Blypladers Kanter
lægges ved Siden af hinanden, og samtidig med
at Knaldgasflammen rettes derimod, holdes der
ind i Flammen en Blystang, hvorfra det
smeltede B. drypper ned paa Loddestedet.

B. er næst efter Jern det billigste af alle
Metaller — i de seneste Aar har Prisen omtr.
været 20—25 Øre pr kg — og det anvendes i
Teknikken ganske overordentlig meget. I
Handelen gaar det foruden som færdige
Brugsgenstande dels som Blokke — den Form, i hvilke
de blyforarbejdende Industrier i Reglen
modtager deres Raamateriale — dels som
Halvfabrikata som Blyblik, Blyplader, Blytraad, Blyrør.
En Del af B.’s Anvendelse beror paa, at det
p. Gr. a. den forholdsvis betydelige Vægtfylde
— det er det tungeste af de alm. anvendte
Metaller — giver stor Vægt i et givet Rumfang;
dette betinger Anvendelsen til Ballast, til
Skibskøle, f. Eks. Sænkekøle paa Undervandsbaade,
til Blylodder, til Hagl, til Kugler i
Granatkardætsker og til Geværprojektiler, hvortil det nu
i Reglen anvendes beklædt med en Kappe af et
haardere Metal. Paa den anden Side kan den
store Vægtfylde dog ogsaa træde hindrende i
Vejen for Anvendelsen, idet der, naar et vist
Rumfang skal udfyldes med Metal, vil medgaa
en uforholdsmæssig stor Vægtmængde B. dertil,
hvorved Materialprisen kan blive for høj og
Genstanden ubehagelig tung. B.’s ringe
Haardhed spiller en Rolle ved Anvendelsen til
Plomber, idet disse uden større Kraftudfoldelse kan
presses sammen om Traaden med
Plombetangen og samtidig forsynes med et Mærke, til
Underlagsplader for Jernsøjler i
Bygningskonstruktioner og til Tagdækning, hvortil
Blyplader tidligere var meget brugte p. Gr. a. den
store Lethed, hvormed de lader sig forme efter
Taget (en Ulempe var derimod, at de let
smeltede under Ildebrande); ved Anvendelsen af
Blyplader som Tætningsmateriale mellem
Rørflanger og af særlig formede Blystrimler som
Forbindelsesmiddel mellem Glassene i
»blyindfattede« Vinduer; paa Blødheden beroede
ogsaa den vel nu ganske forsvundne Anvendelse
af B. til Skrivestifter. P. Gr. a. dets Evne til
at modstaa Svovlsyrens Indvirkning finder B.
en udstrakt Anvendelse i Svovlsyrefabrikationen
f. Eks. til Blykammer (s. d.), Inddampningspander
o. s. v., samt i Industrier, der anvender
Svovlsyre, saaledes anvendes blybeslaaede Trækar til
Bejdsning af Jerndele i fortyndet Svovlsyre,
Blybeklædning af Jernkogerne ved
Sulfitcellulosefabrikationen (s. d.) o. s. v. Paa Bøjeligheden
beror Anvendelsen af tyndt Blyblik (Blyfolie)
til Indpakning, og af Rør til
Installationsarbejder og som beskyttende Overtræk af Kabler;
paa Evnen til at modstaa Fugtighed
Anvendelsen som Isolationslag i Mure og som
Vandlaase under Vaske. P. Gr. a. det lave
Smeltepunkt bruges det til Samling af Støbejerns
Mufferør og til Faststøbning af Jernstænger i
Sten; at det dog smelter væsentlig højere end
Tin og let smeltelige Tinlegeringer bevirker, at
det kan bruges til Forme i Tinstøberiet.
Endelig skal nævnes, at dets særlige elektrolytiske
Forhold — Iltning og Afiltning under
Strømmens Paavirkning — har foraarsaget den
enorme Anvendelse til Fremstilling af
Akkumulatorplader. Ogsaa til Fremstilling af
Blypræparater — og da i første Række til Blyfarverne
— forbruges meget store Blymængder.

B. anvendes ofte i legeret Tilstand, idet herved
Haardheden og Styrken kan forøges. En meget
anvendt Legering er det saakaldte Haardbly,
hvor der er tilsat indtil c. 40 % Antimon, ofte
ogsaa noget Tin; det giver meget skarpe
Afstøbninger, idet under Størkningen Antimonet,
naar noget større Mængder af dette da er til
Stede, delvis vil udskille sig i krystallinsk Form
og derved presse Metallet ud imod Formens
Ydersider; det anvendes til Fremstilling af
Typer (i Reglen 8—25 % Antimon), af
Nodetryksplader (c. 40 % Antimon), af Lejemetal,
f. Eks. til Jernbanevognes Aksel-Pander (f. Eks.
16 % Antimon ell. mindre), af forsk.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0529.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free