Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bly (lat. Plumbum), i Kemien betegnet ved Pb
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
H.-H.-Processen, hvis Gennemførelse anses for at
betegne en ny Epoke i Blyfremstillingens
Historie, fremfor de tidligere anvendte
Ristningsmetoder, synes navnlig at bestaa deri, at
Kulforbruget p. Gr. a. Udnyttelsen af den ved
Svovlets Forbrænding udviklede Varmemængde
bliver stærkt formindsket, at menneskelig
Arbejdskraft i stor Udstrækning kan erstattes med
mekanisk, at Dannelsen af vanskeligt
oparbejdelige Affaldsprodukter er betydelig formindsket,
og at Blytabene ved Flyvestøvsdannelse og ved
Fordampning er gaaet væsentlig tilbage,
hvorved ogsaa Faren for Blyforgiftninger iblandt
Værkets Personel og Omegnens Beboere er
formindsket. H.-H.-Processen er i de seneste Aar
søgt ændret paa forskellige Maader, her skal
blot nævnes Savelsberg-Processen, der
erstatter den brændte Kalk med raa Kalksten og
søger at foretage baade Forristningen og
Blæsningen i Konverteren i een Proces, samt
Carmichael-Bradford-Processen, som anvender i St f.
brændt Kalk Kalciumsulfat (d. v. s. brændt
Gips). I øvrigt er der om alle disse Metoder,
der delvis endnu er dækkede af
Patentbeskyttelse, kun publiceret ret sparsomme
Oplysninger, saa at en udtømmende Kritik af dem
endnu næppe er mulig; sandsynligt er det
ogsaa, at i Praksis de forsk. Metoder kombineres
paa vekslende Vis.
Det ved disse Processer vundne Raably, det
saakaldte Værkbly, vil alt efter den anvendte
Malms Indhold af Urenheder og efter
Fremstillingsmaaden kunne indeholde større ell.
mindre Mængder af fremmede Stoffer, navnlig
Sølv, Kobber, Zink, Arsen, Antimon, Vismut,
Jern og Svovl, og det maa for at kunne
anvendes i Teknikken, renses for i det mindste
Hovedmængden deraf. For Sølv befries det
navnlig af Hensyn til Sølvets store Værdi, og
Hovedvægten lægges naturligvis her paa saa
fuldstændigt som muligt at udvinde dette (se
Sølv), ved Afsølvningsprocesserne vil dog
ogsaa en Del af de andre Urenheder, navnlig
Vismut forsvinde. For Kobber befries
Værkblyet ved en Sajgring, d. v. s. ved en
Udsmeltningsproces, hvor der anvendes en saa lav
Temp., at kun det rene B. smelter og flyder
fra, medens en tungtsmeltelig Legering af B.
og Kobber bliver tilbage i fast Form. Ved at
lede Vanddamp ned i det smeltede Metal ell.
ved at røre rundt i det med en Stang af grønt
Træ — »Poling« — iltes Zink og Jern; ved at
lede Luft hen over det smeltede B. iltes
Antimon, Tin og Arsen før end B. og svømmer
ovenpaa som Slagge. Ogsaa ved Elektrolyse
kan Værkblyet med Fordel raffineres, f. Eks.
efter Bett’s Metode, hvor Værkblypladerne
anbringes som Anoder i et Bad, indeholdende en
stærkt sur Opløsning af Blyfluorsilikat; der
elektrolyseres over paa Katoder af tynde
Blyplader med en Spænding af 0,35 Volt; endvidere
kan nævnes Siemens og Halske’s Metode, hvor
der som Elektrolyt anvendes en sur Opløsning
af Blyperklorat, tilsat et kolloidalt Stof, f. Eks.
Lim. Den elektrolytiske Raffinering giver et
næsten kemisk rent Bly — efter Sigende kan
naas 99,998 % — navnlig lykkes det ad denne
Vej at bortskaffe Vismut, hvad der ellers er
ret vanskeligt. Fuldstændigt kem. rent B.
fremstilles laboratoriemæssigt, f. Eks. ved at
reducere kem. rent Blykarbonat, der ved
Opvarmning omdannes til Blyilte ved Smeltning med
Cyankalium.
Det rene B. har en blaalighvid Farve, paa
friske Brudflader med stærk Metalglans, men
det løber hurtigt an i Luften og bliver da
nærmest blaagraat — »blygraat«. Det kan ved
Smeltning og delvis Størkning faas krystallinsk
og danner da Regulæroktaedre. Det er meget
blødt, navnlig i fuldstændig ren Tilstand, det
er det blødeste af de i Teknikken anvendte
Metaller, det kan med Lethed skæres med en
Kniv, det kan ridses med en Negl, ja enkelte
Insekter, navnlig Træhvepse (Sirex Gigas) kan
gennembore det, ogsaa af Rotter skal det
kunne angribes; det smitter af ved under et
svagt Tryk at føres hen over Papir. Dets
Smidighed er betydelig, det lader sig med Lethed
udhamre ell. bedre udvalse til meget tynde
Blade, det lader sig trække til Traade, men
da Styrken er ringe, lader der sig ikke
fremstille tynde Traade deraf; en Traad paa 1 mm2
Gennemsnit taaler kun en Belastning paa c. 2
kg. Det smelter allerede ved 327°, hvorved det,
naar Luften har Adgang, overtrækkes med et
gulgraat Lag af Blyilter, den saakaldte
Blyaske. Det koger under alm. atmosfærisk Tryk
ved c. 1525°, i Katodelys-Vakuum ved c. 1150°,
det fordamper allerede betydeligt i lys
Rødglødhede. Under Adgang af Luft brænder det i
Glødhede til Blyilte. Opvarmet til lidt under
Smeltepunktet bliver det saa sprødt, at det
springer itu for et Hammerslag. Dets Evne til
at lede Varme og Elektricitet er ret ringe, kun
c. 1/10 af Sølvets. Vægtfylden er 11,37, er dog
noget forsk., alt efter den forudgaaende mek.
Bearbejdning.
I ganske tør Luft angribes B. næppe, i
fugtig Luft overtrækkes det med en mat graaagtig
Hinde, hovedsagelig bestaaende af
Blyunderilte; Paavirkningen vil dog holde sig til
Overfladen, saa at B. maa siges at høre til de mod
Luftens Paavirkning modstandsdygtige
Metaller. Neddyppet i destilleret luftfri Vand vil det
angribes af dette under Dannelse af delvist
opløseligt, hvidt Blyhydroxyd. Af alm.
kulsyreholdigt Vand angribes det overfladisk under
Dannelse af i Vandet opløseligt surt kulsurt Salt;
Vand, der indeholder betydelige Mængder fri
Kulsyre, samt kulsyreholdige Drikke maa
derfor af Hensyn til den dertil forbundne Giftfare
ikke ledes gennem Blyrør. Indeholder derimod
Vandet tillige kulsur Kalk ell. kulsurt Natron,
er der altsaa i Virkeligheden til Stede surt
kulsur Kalk ell. do. Natron, vil B. kun blive
overtrukket med en fast hvid Hinde, men der vil
ikke gaa noget B. i Opløsning. B. angribes
meget let af Salpetersyre, navnlig varm fortyndet,
under Dannelse af let opløseligt Blynitrat,
ogsaa let af Eddikesyre, men kun under Luftens
Adgang, under Dannelse af det ligeledes
letopløselige Blyacetat (»Blysukker«), hvad der let
vil kunne finde Sted, naar Madvarer er i
Berøring med B. ell. blyholdige Stoffer. I
Svovlsyre er det uopløseligt, navnlig ved højere
Temp. vil der dog efterhaanden dannes noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
