Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bluhme, Christian Albrecht, dansk Embedsmand og Politiker, (1794-1866) - Bluhme, Hans Emil, dansk Søofficer og Politiker, (1833- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1851 og 52«. B. havde forberedt og udført
Svingningen med overlegen Dygtighed, men
disse Aftaler viste sig dog senere at gemme
store Farer for Landet. Vel tillod deres som
Regel forsigtig holdte Udtryk Danmark at
fortolke de overtagne Forpligtelser paa mere end
een Maade; men dette var dog kun en
tvivlsom Fordel over for de saa meget mægtigere
Medkontrahenter, der altid vilde kunne benytte
Udtrykkenes Vaghed netop i deres Favør.
27. Jan. 1852 udnævntes det ny
Helstatsministerium, hvis Chef B. blev samtidig med, at
han beholdt Udenrigsministeriet. Denne
Regerings Hovedopgaver blev at gennemføre
Hærenheden, Toldenheden og Arveenheden for
hele Monarkiet. Den første gennemførte B.
fuldstændig, og de to sidste bragte han
Løsningen nær, alt for en væsentlig Del ved
Bistand af Bondevennerne, med hvilke
Forbindelsen især vedligeholdtes gennem
Tscherning. B. viste sig, navnlig under de bevægede
Debatter om Tronfølgeordningen, som en
parlamentarisk Kraft af første Rang, der ogsaa
som Taler fuldt ud kunde staa Maal med det
nationalliberale Partis Koryfæer. Hans Taler
udmærkede sig i lige Grad ved deres noble
og beherskede Form, ved Argumentationens
Styrke og ved Evnen til at døve og besnære
alle Tvivl. Trods alle fremragende Egenskaber
var B. dog ikke i Stand til i Længden at
beholde Ledelsen i Ministeriet. Den
skarptreaktionære Retning, som især repræsenteredes af
Ministeren for Slesvig, Grev Karl Moltke, der
var B. langt overlegen i Karakterstyrke, fik
mere og mere Overhaand navnlig i
Spørgsmaalet om, hvorvidt Fællesforfatningen skulde
oktroieres ell. gives i alt Fald til en vis Grad
med Rigsdagens Medvirkning. B., der, navnlig
for at bevare Forbindelsen med Bondevennerne,
ikke var utilbøjelig til at gøre den liberale
Retning Indrømmelser, og som selv til en vis
Grad var bundet ved tidligere Udtalelser i
Rigsdagen, ønskede ikke at føre an i den
Krig paa Kniven med Rigsdagens overvejende
Flertal, som forestod, og overlod Apr. 1853
Konseilspræsidiet til A. S. Ørsted. Han forblev
i det Ørsted’ske Ministerium som
Udenrigsminister, men spillede fra nu af en mere
tilbagetrukken Rolle. Under Krim-Krigen forstod han
at bevare Neutraliteten samtidig med, at det
gode Forhold til Rusland opretholdtes. Ved
Ministerkrisen Decbr 1854 traadte han tilbage tillige
med det øvrige Ministerium, og fra nu af var hans
store politiske Indflydelse hos Kongen brudt til
Fordel for Scheele. Over for de Ministerier
med bestandig mere fremherskende
nationalliberal Karakter, som afløste hverandre indtil
1864, indtog han som Medlem af Rigsraadet
en oppositionel Holdning, der vel i Beg. var
ret afdæmpet, men senere, navnlig under
Kampen om Novemberforfatningen, antog en
skarpere Karakter. Han hævdede vedblivende
Helstatssystemet og bekæmpede den gradvise
Gliden over mod Ejderstatstanken, som
karakteriserede den Hall’ske Styrelse. Saavel under som
efter sin Ministertid bevarede han Embedet
som Direktør for Øresunds Toldkammer, og
det blev ham, der som Danmarks
Befuldmægtigede ledede de Forhandlinger om Sundtoldens
Afløsning, som 1857 førte til et saa
tilfredsstillende Resultat. Som Anerkendelse for sin
Virksomhed her hædredes han med Elefantordenen
og en Mængde fremmede Udmærkelsestegn.
Da den nationalliberale Politik begyndte at
glippe, ledtes Tanken naturlig hen paa B. som
Helstatssystemets mest fremragende
Repræsentant, og han, der personlig i høj Grad nød den
ny Konges, Christian IX’s Tillid, fik saavel
umiddelbart efter Tronskiftet som i Decbr 1863
Tilbud om at medvirke til Dannelsen af et nyt
Ministerium, men afslog det begge Gange.
Derimod traadte han til i Juli 1864 og overtog
Konseilspræsidiet og Udenrigsministeriet i en
væsentlig af konservative Helstatsmænd
sammensat Regering. Landets Skæbne var imidlertid
da allerede afgjort, og B. formaaede intet andet
end at slutte den sørgelige Wien-Fred, ved
hvilken de tre Hertugdømmer tabtes. Den
Opgave, der nu laa for, var Ordningen af
Forfatningsspørgsmaalet, men det lykkedes ham
ikke at gennemføre nogen Løsning, og han trak
sig derfor 6. Novbr 1865 tilbage for Grev Frijs,
der ved Overenskomst med en Del af
Bondevennerne havde tilvejebragt Betingelserne for
at løse Opgaven. Hermed var B.’s politiske
Virksomhed endt, og Aaret efter døde han.
N. N.
Bluhme, Hans Emil, dansk Søofficer og
Politiker, foreg.’s Søn, f. 31. Marts 1833 i
Storehedinge. Allerede som Søkadet gjorde han
Tjeneste i Krigsaarene 1848—50 og blev 1852
Løjtnant (som Nr. 1 af sit Hold); var 1856—59 i
fr. Krigstjeneste og med paa Togtet til
Bagindien 1858—59. Efter at være kommet hjem
sendtes han 1863 paa Søkortopmaaling til
Grønland og udgav 1865 en dygtig Skildring af
Forholdene deroppe med skarpe Klager over
Forvaltningen som formentlig ødelæggende for
Grønlændernes Udvikling. Han var 1865—67
Medudgiver af »Tidsskr. for Søvæsen« og
1865—68 af Maanedsskriftet »Fra alle Lande«;
afgik 1868 fra Flaaden med Kaptajns Titel (1902
Kommandør), efter at han ved Giftermaal var
blevet Godsejer til Nørlund og Torstedlund
mellem Hobro og Nibe; købte 1872 desuden
Bøgested i Hjørring Amt. Han blev 1870
Formand for den nystiftede Nibe-Løgstør
Landboforening (indtil 1895) og var 1875—92 Medlem
af Bestyrelsen for de forenede jyske
Landboforeninger, paa hvis Delegeretmøder han
kraftig tog Ordet for Lettelse af Landbrugets
Skatter; endvidere var han 1880—89 Medlem af
Aalborg Amtsraad, men mistede sit Sæde af
politiske Grunde. Efter at han 1876—81
forgæves 3 Gange havde søgt Valg til Folketinget
i Horsens som Højres Kandidat imod Fr. Bajer,
stillede han sig 1884 som liberal Højremand i
Randers og blev valgt. Han sluttede sig straks
til den frisindede Opposition imod Ministeriet
Estrup, faldt Jan. 1890 igennem, men valgtes
Septbr s. A. ved et Udfyldningsvalg i Esbjerg
og hævdede denne Kreds indtil 1909, da han
trak sig tilbage fra det offentlige Liv. Han
hørte 1887—90 til det forhandlende Venstre,
men fulgte ved dets Sprængning med Hørup’s
Gruppe og hørte siden 1895 til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
