Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - bluette (fr.), egl. Gnist, kvikt Indfald, lille l Akts Stykke med vittige Replikker og Situationer. - Bluffs, i Nordamerika Betegnelse for de terrasseformige, 15-20 m høje Plateaurande - Bluffton, By i U. S. A., Stat Indiana - Blufærdighed, den kønslige Sædelighedsfølelse ell. Skamfølelsen over for kønsusædeligt Forhold - Bluhme, Christian Albrecht, dansk Embedsmand og Politiker, (1794-1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bluffs [b£ăfs], i Nordamerika Betegnelse for
de terrasseformige, 15—20 m høje
Plateaurande, der begrænser Mississippi’s
Oversvømmelsesomraade og paa nogle Steder, sete fra
Floden, fremtræder som stejle, bastionlignende
Høje. Alle større Byer mellem New Orleans og
Memphis ligger ved ell. paa saadanne B.
H. P. S.
Bluffton [↱b£ăftn], By i U. S. A., Stat
Indiana, ligger 40 km S. f. Fort Wayne ved
Wabash River. (1910) 5000 Indb. B. er
Jernbanecentrum og driver betydelig Handel med
Kvægprodukter.
H. P. S.
Blufærdighed, den kønslige
Sædelighedsfølelse ell. Skamfølelsen over for kønsusædeligt
Forhold, er et retsbeskyttet Gode, for saa vidt
den krænkes direkte ved, at Personen gøres
til Genstand for ell. ufrivillig foranlediges til
at være Vidne til saadant Forhold, udøvet af
andre. B. i denne Forstand er ikke en særlig
kvindelig Ret, men tilkommer alle, Mænd og
Kvinder, Gifte og Ugifte, Voksne og Børn, og
er beskyttet ikke blot mod Kønsusædelighed i
Gerning, men ogsaa i Ord, hvad enten disse
udtrykker Attraa efter Kønsusædelighed i
Gerning, ell. Usædeligheden alene ligger i Ordenes
Indhold. Noget Bevis for, at B. i det enkelte
Tilfælde virkelig er krænket, kan ikke kræves,
og Straf udelukkes derfor ikke, selv om den
Paagældende erkender, at hans B. ikke er
blevet saaret naar blot Gerningsmændenes
Handling (ell. Ord) efter alm. Vedtægt er egnet
hertil, hvortil dog i Alm. vil blive krævet, at
Handlingen har en ret grov Karakter ɔ: ikke
blot er upassende, men ligefrem uanstændig.
Aftvungne Kys vil som Følge heraf ikke som
saadanne kunne betragtes som egentlige
Krænkelser af B. Antager Handlingen omvendt
Karakteren af egentlige Kønsfrihedsforbrydelser
(s. d.), fortrænges det generelle Straffebud for
B.-Krænkelser af de strengere Straffebud for
saadanne Forbrydelser (Voldtægt o. l.).
Straffen for B.-Krænkelser er Fængsel ell.
Forbedringshusarbejde. Til Begrebet hører ikke Tvang
— det er tilstrækkeligt, at Handlingen
foretages under saadanne Omstændigheder, at
Vedkommende ikke let kan undgaa at se den.
A. Gl.
Bluhme, Christian Albrecht, dansk
Embedsmand og Politiker, f. i Kbhvn 27. Decbr
1794, d. 16. Decbr 1866. B. blev 1816 jur.
Kandidat og, efter at have beklædt forskellige jur.
Embedsstillinger, 1838 Stiftamtmand i Aalborg.
Han viste her betydelig administrativ
Dygtighed, og da han tillige ved sin fine, overlegne
Dannelse havde vakt Kongens personlige
Interesse, blev han 1843 kaldet til Deltagelse i
den overordnede Administration som Direktør
for Generaltoldkamret og Kommercekollegiet.
Han vandt i denne Stilling alm. Anerkendelse
for sin Takt og Forretningsdygtighed og ansaas
i det hele for et af de bedste Hoveder inden
for Regeringskredsene. I Politik hørte han vel
nærmest »den ældre Skole« til; men da han
aldrig havde lagt udprægede konservative
Anskuelser for Dagen og med stor Smidighed
forstod at lempe sig efter alle, hvem det faldt i
hans Lod at skulle arbejde sammen med, var
der intet paafaldende i, at han 1848 blev
Medlem af Martsministeriet som »Handelsminister«.
Han røgtede her sine særlige Pligter med
sædvanlig Dygtighed, men spillede ingen
fremtrædende politisk Rolle. Han viste sig hverken i
Ministeriet ell.
i den
grundlovgivende
Rigsforsamling, af
hvilken han Marts
1849 blev
kongevalgt
Medlem, som
nogen
Modstander af den ny
Tingenes
Orden. Ved det
partielle
Ministerskifte
Novbr 1848
traadte han
tilbage.
Sommeren 1849
blev han
midlertidig
Kabinetssekretær i Tillisch’s Sted og vandt i denne
Stilling en ikke ringe politisk Indflydelse hos
Kongen. Herved og ved den Danner-Berling’ske
Kreds’ Uvillie distanceredes Bardenfleth, og
Grunden lagdes til den Position, B. i de
nærmest flg. Aar skulde vinde. Med
Kabinetssekretariatet forbandt han fra Maj 1850 Stillingen
som Direktør for Øresunds Toldkammer, en af
Datidens anseligste og mest indbringende. I
Oktbr 1851 indtraadte han i Regeringen som
Udenrigsminister, og fra nu af blev det hans
Opgave at fuldføre den af Reedtz forberedte
Svingning over i Helstatspolitikken. B. var som
Politiker fuldblods Opportunist. Derfor havde
han i sin Tid, da de liberale og nationale
Strømninger havde Overvægten, kunnet slaa ind
paa demokratiske og ejderdanske Baner; men
nu, da den politiske Vindretning i Europa
for længst var blevet en anden, indsaa han
Umuligheden af at løse det svævende
Spørgsmaal om det danske Monarkis Organisation i
Overensstemmelse med Martsprogrammet, og
han var tillige villig til at imødekomme de
konservative Stormagters Ønsker ved en
betydelig Indskrænkning af den demokratiske
Junigrundlovs Virkeomraade. B. var p. Gr. a.
sin Fortid som Martsminister Genstand for langt
mindre hjemlig Mistillid end Reedtz, og samtidig
forstod han hurtig at overtyde de konservative
Stormagter om, at han i Virkeligheden vilde
samme Vej som de. Saaledes forberedte han
med Snildhed og Energi den afgørende
Vending i dansk Politik, som betegnedes ved
Depecherne til Preussens og Østerrigs Regeringer
af 6. Decbr 1851 og den kgl. Kundgørelse af
28. Jan. 1852. Gennem disse Aktstykker
proklameredes det ny Helstatssystem, og en
Forfatningsforandring, hvorved Junigrundloven ad
konstitutionel Vej skulde indskrænkes til
Fordel for en hele Monarkiet omfattende
Fællesforfatning, bebudedes. Disse Aktstykker i
Forbindelse med de østerrigske og preuss.
Svarnoter udgjorde de skæbnesvangre »Aftaler af
 |
| C. A. Bluhme. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
