Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - blodstillende Midler (Styptica) - Blodstjært, se Rødstjært. - Blodstyrtning kaldes en meget stærk Blødning fra indvendige Organer - Blodsved, Hæmatidrosis, en Udtræden af Blod gennem Svedkirtlerne - Blodsygdomme, se Blod. - Blodtab, se Blod. - Blodtomhed. dels i samme Bet. som Blodmangel (Anæmi), dels som Betegnelse for en lokal Blodmangel - Blodtryk, se Hjerte. - Blodtrævlestof, d. s. s. Fibrin, se Blod. - Blodudtømmelse, kunstmæssig Udtømmelse af Blod fra en Patient - Blodunderløb kaldes en Blodudtrædning tæt under Legemets Overflade - Blodvand, d. s. s. Serum, se Blod. - Blodvidne, se Martyr. - Blodvædske, d. s. s. Plasma, se Blod. - Blodøje (Huphæma) er en Blodansamling i forreste Øjenkammer - Blodøre, - 1) (hos Mennesker) se Øre-blodsvulst. - 2) (hos Dyr) er en Lidelse, som jævnlig ses hos Hunde af langørede Racer - Blodørn. At »riste B.« var en grusom Straf hos Nordboerne i Vikingetiden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
benyttede Aareladning med Blodudtømmelse til
Besvimelse, dels (og hovedsagelig)
sammentrækkende paa Blodkarrenes Vægge, saaledes
Syrer, Blysukker, Sekale. Da Virkningen af
Midlerne af 2. Gruppe er overordentlig
usikker, tager man kun sin Tilflugt til dem, hvor
de direkte blodstandsende ikke kan anvendes,
altsaa især ved Blødninger i indre Organer
(Lunge, Hjerne).
Lp. M.
Blodstjært, se Rødstjært.
Blodstyrtning kaldes en meget stærk
Blødning fra indvendige Organer, f. Eks.
Lungeblødning, Livmoderblødning, men Benævnelsen
bruges dog mest for den sidstnævnte Art.
(A. F.). H. I. B.
Blodsved, Hæmatidrosis, en Udtræden af
Blod gennem Svedkirtlerne, er i sjældne
Tilfælde iagttaget, især hos hysteriske Individer.
E. P-n.
B. ses af og til hos Heste, særlig hos
finhudede Dyr af ædel, orientalsk Afstamning.
Lidelsen optræder hyppigere om Foraaret og
Sommeren end om Vinteren. Omkr. paa
Kroppen, fortrinsvis paa Hals- og Skulderpartierne
træder Blodet ud under Overhuden, der hæver
sig i Vejret som smaa (linse- ell. ærtstore)
Knuder. Efter et Par Timers Forløb brister
Overhuden og gennem det lille Hul pibler
Blodet draabevis frem. Dyrenes Almenbefindende
er i Alm. ikke paavirket. I nogle Tilfælde er
det lykkedes at paavise som Aarsag til
Lidelsen en i Bindevævet under Huden snyltende
lille Traadorm (Filaria hæmorrhagica). Men B.
synes ogsaa at kunne være af nervøs Natur.
Behandling kræver Sygdommen i Alm. ikke.
G. S.
Blodsygdomme, se Blod.
Blodtab, se Blod.
Blodtomhed. Anvendes dels i samme Bet.
som Blodmangel (Anæmi), dels som
Betegnelse for en lokal Blodmangel fremkaldt ved en
sygelig Proces ell. ved kunstige Midler. Den
ved sygelige Processer fremkaldte B. kaldes i
Patologien Ischæmi, i Modsætning til
Hyperæmi, Blodoverfyldning, og den opstaar
oftest enten ved en Blodprop, der helt ell.
delvis standser Blodtilstrømningen til en enkelt
Del, ell. ved Kuldepaavirkning ell. ogsaa ved
Stivhed i Pulsaarerne (se
Arteriebetændelse). Hvis B., der skyldes disse Aarsager,
bliver fuldstændig og holder sig i længere Tid,
indtræder Koldbrand. B. af Hjernen kan
opstaa af mange forsk. sygelige Aarsager, saaledes
ogsaa ved en Slags Nerverefleks. Der opstaar
da kortere ell. længere varende Svækkelse ell.
endog Tab af Bevidstheden — Besvimelse. Om
den kunstig fremkaldte B., se blodløse
Operationer. Ved uheldig anbragte Bandager kan
man fremkalde en B., der kan virke meget
ugunstig paa Ernæringen af den blodtomme Del
og selv om virkelig Koldbrand er sjælden i
dette Tilfælde, saa forekommer der oftere en
langvarig, undertiden uhelbredelig
Svækkelsestilstand af den paagældende Del.
E. A. T.
Blodtryk, se Hjerte.
Blodtrævlestof, d. s. s. Fibrin, se Blod.
Blodudtommelse, kunstmæssig Udtømmelse
af Blod fra en Patient. Det kraftigste og
stærkeste Middel hertil er Aareladning (s. d.).
Til at udtømme mindre Mængder Blod og fra
en begrænset Del af Legemet (lokalt) benyttes
i Reglen Blodkopper, Blodigler ell. smaa
Indstik (Skarifikationer). Øjemedet med saadanne
lokale B. er dels at fjerne noget af det ved
Blodoverfyldning i en enkelt Del af Legemet
samlede Blod, dels (maaske dog netop ved
Hjælp af det nys nævnte Forhold) at virke
smertestillende. Den sidstnævnte Virkning af B.
er ofte meget vanskelig at forklare, f. Eks. den
smertestillende Virkning, Anbringelsen af
Igler paa Underlivet kan have ved dybtsiddende
Underlivsbetændelse, den tilsvarende Virkning
af Blodkopper paa Brystet ved
Brysthindebetændelse o. s. v. P. Gr. a. Nutidens forandrede
Syn paa mange Sygdomsprocesser anvendes B.
nu langt mindre end tidligere.
Lp. M.
Blodunderløb kaldes en Blodudtrædning saa
tæt under Legemets Overflade, at Blodets
Farve skinner igennem. Denne vil da fra det Sted,
hvor den er stærkest, tabe sig gradvis ud mod
Omgivelserne. Som Følge af de Forandringer,
Blodfarvestoffet undergaar, vil Farven lidt
efter lidt forandre sig; den begynder gerne som
rødblaa ell. mørkeblaa, bliver saa lysere og
senere grønlig og gullig. B. fremkommer oftest
efter Stød, især paa Steder, hvor en Knogle
ligger tæt under Huden, saaledes i Ansigtet (»et
blaat Øje«), paa Skinnebenet, men kan ogsaa
opstaa ved Karbristninger af andre Aarsager.
B. fremtræder i Reglen mest tydelig efter ikke
alt for betydelige Blodudtrædninger.
Lp. M.
Blodvand, d. s. s. Serum, se Blod.
Blodvidne, se Martyr.
Blodvædske, d. s. s. Plasma, se Blod.
Blodøje (Hyphæma) er en Blodansamling i
forreste Øjenkammer, der p. Gr. a. Kamrets
Form viser sig som en halvmaaneformig rød
Masse neden for Pupillen. Blødningen skyldes
en Bristning i Regnbuehinden og er i Reglen
bevirket ved et Slag ell. Stød paa Øjet.
G. N.
Blodøre, 1) (hos Mennesker) se
Øreblodsvulst.
2) (hos Dyr) er en Lidelse, som jævnlig ses
hos Hunde af langørede, »stærkt behængte«
Racer. Hos disse Dyr optræder Blodøret oftest
som en Komplikation ved andre Sygdomme i
Ørelappen (Øreorm, s. d.), ell. den ydre Øregang
(Øregangsbetændelse, s. d.). Den med disse
Lidelser forbundne Smerte giver nemlig
Anledning til, at de paagældende Dyr stadig ryster
Hovedet; de lange Ørelapper daskes derved
mod hinanden ell. mod Baghovedets
fremstaaende Nakkekam med en saadan Kraft, at
Blod- og Lymfekar i det løse Bindevæv mellem
Ørebrusken og Huden overrives. Den udtraadte
Vædske (Blod og Lymfe) danner en større ell.
i mindre Ansamling (Hæmatom,
Lymfeekstravasat), i hvilken Spændingen ofte er saa
stærk, at Øret stritter ud til Siden.
Ansamlingen viser liden ell. ingen Tilbøjelighed til
Opsugning (Fordeling). Behandlingen gaar derfor
ud paa — næst efter Aarsagernes Fjernelse —
at udtømme Vædsken ved Opspaltning af
Sækken.
G. S.
Blodørn. At »riste B.« var en grusom Straf
hos Nordboerne i Vikingetiden; den bestod i at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
