Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blodstandsning (Hæmostase), enhver Foranstaltning til at bringe en Blødning til at ophøre - Blodsten, se Jernglans. Navnet B. har ogsaa været brugt om Heliotrop. - blodstillende Midler (Styptica)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Organismen fremkalder B.; ang. disse, se
blodstillende Midler. Den lokale B.
kan finde Sted ved mek. Midler, ved kem.
Stoffer, ved
Temperaturpaavirkning. De mek. Midler, der anvendes ved B.,
gaar dels ud paa at nedsætte Blodtrykket paa
det blødende Sted, dels paa at lukke for de
Blodkar, der bløder. Den simpleste Maade at
nedsætte Blodtrykket paa et blødende Sted er
at anbringe dette saa højt, at derved
Blodtrykket ifølge Tyngden formindskes. Saaledes kan
man ved at løfte en Arm lodret i Vejret
nedsætte Blodtrykket saa meget i Armens Aarer,
at f. Eks. Blødninger fra mindre Blodkar paa
Haand ell. Underarm ganske ophører ell.
formindskes betydelig. Dernæst kan man
nedsætte Blodtrykket ved enten med Fingrene ell.
dertil indrettede Apparater, Aarepresse,
Tourniquet (s. d.), at sammenklemme
Hovedpulsaaren til den blødende Del. Denne
Metode anvendes ligesom foreg. mest til rent
foreløbig B., indtil den endelige B. kan foretages,
hvilket bestaar i, at man lukker for de
blødende Kar. Hvis disse er saa store, at man
kan se det blødende Kar, foregaar B. bedst paa
den Maade, at man klemmer Karret sammen
med dertil indrettede Tænger (de i Danmark
almindeligst anvendte benævnes efter den fr.
Kirurg Péan), hvorefter man lægger en Traad
om det sammenklemte Blodkar og knytter
Traaden fast derom. Kan man ikke se de
blødende Kar ell. ikke gribe dem med Tængerne,
benytter man Sammenklemning af det blødende
Saar enten ved at sy dette sammen ell. ved
at anlægge en elastisk trykkende Forbinding.
Er Saaret udhulet, kan man stoppe det ud
med dertil egnede elastiske Forbindingsstoffer.
Disse to Metoder, Underbinding (Ligatur)
og Udstopning (Tamponering), maa anses
for Hovedmetoderne for den endelige B.,
medens andre Metoder Torkvering (s. d.) og
Akupressur (s. d.) kun finder ringe
Anvendelse. Noget hyppigere anvendes
Omstikning, hvor man i Saaret fører en Traad
omkring Karret ved Hjælp af en krum Naal, og
dernæst knytter Karret og det nærmeste Væv
sammen ved Traaden. Undertiden kan man
nødsages til at opsøge Hovedpulsaaren til det
blødende Sted noget borte fra dette og, efter
at have faaet lagt den blot, binde en Traad om
den. Dette kaldes Underbinding i Karrets
Forløb (Ligatur i Kontinuiteten) i Modsætning til
den ovenn. Underbinding paa selve det
blødende Sted. Hvor der hverken kan være Tale
om at foretage B. ved den ene ell. den anden af
disse Maader, saaledes hvor Blødningen
foregaar fra Væggen af et Hulrum, hvor man ikke
kan naa hen med Instrumenter, kan man
tvinges til at anvende kem. blodstillende (styptiske)
Midler, hvis Virkning dels bestaar i, at de
bringer Blodet til at koagulere, dels tvinge
Karrene til at trække sig sammen; som
saadanne Midler kan nævnes de fleste Syrer,
Klorzink, Garvesyre, Helvedessten, Alun og
fremfor alt Klorjern; en særlig Stilling har
Fyrsvamp og dermed beslægtede Stoffer, der
virker rent mek., idet Haarrørskraften suger
Fyrsvampen saa fast til Saaret, at derved
Karrene lukkes til. Alle disse Stoffer fremkalder
dog kun B., naar Blødningen kommer fra
mindre Kar. Endelig har vi til vor Raadighed
Anvendelsen af meget høje og meget lave Temp.
B. opnaas ved høj Temp. oftest ved
rødglødende Metal, Jern ell. Platin, det sidste i et
Instrument, kaldet Pacquelins Termokauter; ved
det glødende Metal bringes Blodet til at løbe
sammen, og tillige skrumper Vævene og
dermed ogsaa Karrene saaledes ind, at B. kan
blive fuldstændig, selv om temmelig store Kar
bløder. Ogsaa B. ved Hjælp af Vand paa c.
50° ell. endnu højere (Koghede) er fra Tid til
anden i Brug. B. foregaar her paa samme
Maade som ved det glødende Jern. Oftere
endnu end Hede finder Kulde Anvendelse til B.
Det er ved at bringe Karrene til
Sammentrækning, at Kulden virker, og det er da om at
gøre at skaffe saa stærk Kulde som muligt;
men praktisk talt er man indskrænket til at
bruge 0° ell. der i Nærheden, idet man dels
benytter Is i smeltende Form som Isvand, dels
Is i Stykker, der anbringes direkte paa det
blødende Sted ell. anbringes i vandtætte Poser,
som da anlægges paa St. Den sidste Maade at
anvende Is finder navnlig Sted, hvor der
foreligger en Blødning under Huden, men dog saa
overfladisk, at man antager at kunne nedsætte
Temp. kendelig, saaledes ved Blødningerne
efter Benbrud ell. Ledforvridninger.
I de senere Aar er det opdaget, at man ved
Anvendelse af Adrenalin, et Stof, der er
udtrukket af Binyrer, kan bringe
Haarkarrene og de fine Pulsaarer til
Sammentrækning og derved formindske, undertiden standse
Blødning fra mindre Saar. Ved at pensle dette
Stof paa Slimhinder kan man formindske
disses Blodholdighed ved Karsammentrækningen
saa vidt, at Saar (f. Eks. ved Operationer) i
Slimhinden kun bløder meget lidt.
B. har været kendt lige fra Oldtiden efter
de først anførte Metoder, men den fuldkomneste
af dem, Underbindingen og de dermed
beslægtede Metoder, Torkveringen o. l. var under
Kirurgiens Stagnationsperiode i Middelalderen
gaaet mere og mere i Forglemmelse, saa at
man indtil Ambroise Paré udelukkende
anvendte de mindre fuldkomne Metoder.
Saaledes var B. ved høje Varmegrader i lang Tid
i stor Yndest; navnlig ved de arab. Lægeskoler,
hvis Doktriner i hine Tider, 13.—16. Aarh.,
beherskede Kirurgien, benyttedes de høje Temp.
i Form af glødende Jern, glødende Knive,
kogende Olie som Hovedmetoderne for B.; A.
Paré viste Underbindingens Overlegenhed over
Heden som Middel til B. og indviede i sin Tid
for Kirurgien en ny Æra, der taaler at
sammenlignes med 19. Aarh.’s store Fremskridt,
Bedøvelsen og Antiseptikken.
E. A. T.
Blodsten, se Jernglans. Navnet B. har
ogsaa været brugt om Heliotrop.
blodstillende Midler (Styptica) kan deles
i 1) dem, der virker lokalt, paa selve det
blødende Sted, og 2) dem, der virker fjernt herfra.
Ang. 1) se Blodstandsning. De til den 2.
Gruppe hørende Midler virker dels svækkende
paa Hjertets Kraft og nedsættende paa
Blodtrykket, saaledes den især tidligere af og til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
