Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
grønne Del. Paa lgn. Maade som med Ilt kan
Hæmoglobinet indgaa en dissociabel
Forbindelse med Kulsyre, men derved skifter det ikke
Farve. I B. er Kulsyre dog ikke blot bundet til
Hæmoglobinet, men ogsaa til Stoffer i Plasma,
særlig til Saltene. Af mange Stoffer (Anilin,
klorsurt Kali o. m. fl.) kan Hæmoglobinet
omdannes til Methæmoglobin, som mangler
Evnen til at danne en dissociabel Forbindelse med
Ilt. B.’s Hæmoglobinindhold bestemmes oftest
ved at fortynde en afmaalt Blodmængde med
Vand, indtil Opløsningen faar samme
Farvedybde som en Hæmoglobinopløsning af kendt
Styrke (e. l. Metoder: Kolorimetri). —
Selv meget smaa Mængder Hæmoglobin lader
sig paavise kem., og derved bliver det muligt at
adskille Blodpletter fra andre
Farvepletter. Fremgangsmaaden er flg.:
Blodpletten udtrækkes med ganske lidt af en
varm Opløsning af Iseddike og Kogsalt. Ved
Afkøling vil Opløsningen udskille
karakteristiske Krystaller af saltsurt Hæmatin
(Teichmann’s Krystaller).
De hvide Blodlegemer findes i B. i
langt ringere Antal end de røde, nemlig c.
10000 pr mm3 (et for hver 500 røde). De
hvide Blodlegemer er fuldstændige Celler med
Cellekerne. I B. føres de af Sted med
Strømmen, men iagttager man dem under
Mikroskopet i frisk B. ved Legemstemp., ser man, at
de stadig skifter Form og kan bevæge sig
selvstændigt, idet de kryber af Sted paa samme
Maade som Amøber (s. d.). De kan optage
smaa Legemer, f. Eks. Bakterier, i deres
Cellelegeme. Denne Proces er af Russeren Elias
Metschnikoff kaldt Fagocytose og af
ham opfattet som et vigtigt Forsvarsmiddel hos
Organismen. Desuden kan de hvide
Blodlegemer optage og bortskaffe smaa Rester af døde
Vævsdele o. l. — Ved Betændelse vandrer de
hvide Blodlegemer ud gennem Haarkarrenes og
de fineste Blodaarers Vægge. Paa betændte
Steder kan der samles uhyre Masser af
udvandrede hvide Blodlegemer. Sammen med
udtraadt Blodplasma udgør de Pus (Materie).
— De hvide Blodlegemer er ikke alle ens, men
falder i to Grupper 1) Leukocyter, som har en
lappet Kerne og smaa Korn (Granula) i deres
Cellelegeme; efter disse Korns kem. Forhold
over for forsk. Anilinfarver deles Leukocyterne
i fl. Undergrupper; 2) Lymfocyter, som er
mindre, har en rund Kerne og meget lidt
Cellelegeme uden om Kernen. Leukocyterne er
omtrent dobbelt saa store som Lymfocyterne, der
er paa Størrelse med røde Blodlegemer.
Leukocyterne udgør 3/4 af de hvide Blodlegemer; det
er de mest bevægelige og dem, der vandrer ud
af Karrene ved de alm. Betændelser.
Lymfocyterne findes ogsaa i Lymfen og
Lymfekirtlerne. — Leukocyterne dannes ligesom de røde
Blodlegemer i den røde Benmarv, hvor deres
Forstadier findes og
kaldes Myeloblaster
og Myelocyter. Ved
bestemte sjældne
Sygdomme kan disse
Forstadier optræde i B.
Lymfocyterne dannes i
det lymfoide Væv, som
findes mange Steder i
Organismen, bl. a.
bestaar Lymfekirtlerne
heraf, og Milten og
Brislen indeholder
overordentlig meget. — Blodets Indhold
af hvide Blodlegemer svinger en Del
under normale Forhold, f. Eks. er der fl. en vis
Tid efter Maaltiderne. Ved nogle Sygdomme er
deres Antal forøget: Leukocytose
(Betændelser m. fl.), ved andre nedsat: Leukopeni
(Tyfus m. fl.). Blodpladerne (opdaget af
Hayem 1878, beskrevne af Bizzozero 1882)
kaldes ogsaa Thrombocyter. De er kun 1/3 saa
store som de røde Blodlegemer, men vistnok
dog Celler med en Slags Kerne og
Selvbevægelighed. Ved B.’s Koagulation spiller de som
omtalt en Rolle. Deres Antal er varierende, c.
1/4 Mill. ell. mindre pr mm3.
3) B.’s Sammensætning hos
forskellige Dyr. Pattedyrenes B. ligner i
Hovedsagen Menneskets, kun er de røde
Blodlegemer ovale hos ganske enkelte Pattedyr
(Kameler, Dovendyr); af kem. Forskelligheder
er der dog en Del. Hos Fugle, Krybdyr,
Padder og Fisk er de røde Blodlegemer ovale og
har i Modsætning til Pattedyrenes en
Cellekerne; hos nogle (Padderne) er Blodpladerne
store Celler (større end hvide Blodlegemer). —
Uden for Hvirveldyrklassen er B. i Reglen
farveløst, men indeholder altid hvide Blodlegemer;
hos enkelte Dyr (Ledorme, Stuefluen m. fl.) er
B. rødt; hos nogle Orme er den røde Farve
bundet til Celler, hos andre (Regnormen) opløst
i Blodplasmaet, Hos mange Bløddyr
(Blæksprutter, en Del Snegle og Muslinger) og nogle
Leddyr (enkelte Krebs) er B. blaat; dette skyldes
et Farvestof, Hæmocyanin, der
ligesom Hæmoglobinet kan gaa i Forbindelse med
Ilt, men ikke som Hæmoglobinet indeholder
Jern, derimod Kobber. Hæmocyaninet findes
opløst i Blodplasmaet. Hos de fleste lavere Dyr
indeholder B. mere Æggehvidestof end hos
Pattedyrene, kun hos Straaledyrene indeholder
den tilsvarende Vædske 97 % Vand.
4) B.’s Funktioner. I selve B. foregaar
ingen Stofskifteprocesser, undtagen de hvide
Blodlegemers Stofskifte, der kvantitativt ingen
Rolle spiller p. Gr. a. deres Lidenhed.
Stofskifteprocesserne foregaar i alle Legemets
Celler. Encellede Dyr udveksler Stoffer med
Omverdenen direkte gennem deres Overflade. Hos
alle flercellede Dyr er de levende Celler i
Berøring med Vævsvædske. Fra den optager
 |
| Fig. 3. 1, 2, 3, 4, 5, forskellige Leukocytformer (efter Farvning med Anilinfarver) 6, Lymfocyter; 7, røde Blodlegemer. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
