Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blicher, Steen Steensen, dansk Digter, (1782-1848)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
løfter«, viger ogsaa Nattens knugende Mørke og
Mismod fra hans Sind; »mit Anker kaster jeg
paa Golgatha; — let griber jeg min Harpe og
min Stav — og vandrer fro mod Østens
Morgenrøde«. Det synes, som om han nu har fulgt
Ingemann’s Raad, som han nu gaar en ny
Udvikling i Møde. De nærmest flg. Aar bringer
dog intet af Bet.; 1818 udgav han »Abelard og
Heloise. Et Digt«, en Bearbejdelse efter den
eng. Digter Pope, og Aaret efter en ubetydelig
Komedie, »Generalprøven i Kragehul«, en
Satire over Privatteatrene. To Komedier, han
indsendte til det kgl. Teater, blev ikke
antagne. Efter nogle Aars Forløb blev B. ked af
at være Forpagter; trods sin teoretiske Interesse
for og Syslen med Spørgsmaal vedrørende
Landvæsenet blev han dog aldrig nogen
praktisk dygtig Landmand. Han besluttede sig nu
til at blive Præst, men søgte længe forgæves.
I sin mismodige Stemning herover fik han den
forfløjne Idé at indrykke flg. Bekendtgørelse i
et Blad: »En teol. Kandidat søger Ansættelse
som Skovrider ell. Skytte hos et Herskab. Han
tilbyder i den Tid, som bliver tilovers fra hans
egl. Bestilling, at undervise i Latin, Græsk, Tysk,
Fransk, Engelsk og Italiensk. Paa Duelighed
som Jæger kan fremvises de paalideligste
Attester«. Da han anmodede en nærboende
adelig Godsejer og Jagtfælle om en saadan,
bad denne ham om at tilbageholde Annoncen i
nogen Tid, rejste selv til Kbhvn og skaffede
ved sin Indflydelse B. Valget mellem 3
dengang ledige Embeder; 20. Oktbr 1819 blev han
udnævnt til Præst i Lysgaard og Thorning, der
laa ganske nær ved hans Barndomshjem.
Opholdet her blev af afgørende Bet. for hans
Udvikling; han kom nu atter, som moden Mand,
til at leve paa »Skellet mellem Heden og
Marken«, og hans Jægernatur, der allerede havde
ytret sig kraftig i Randlev, drev ham uafbrudt
ud paa de lange, ofte daglange, Vandringer ud
over Marken og den brune Hede. Det var paa
disse Vandringer, at han levede sig ind i den
jyske Natur og det jyske Folkeliv, at han for
Alvor fik sin Indvielse til at blive »Hedens
Sanger«. Hvis »Hedelærkens Velkommenhjem til
Nattergalen« virkelig er — som det angives —
skrevet ved Ingemann’s Hjemkomst fra hans
Udenlandsrejse (Slutn. af Novbr 1819), saa har
vi maaske her de første Toner, saa betagende
ved deres vemodsfulde Stemning, der lokkedes
frem paa hans Læber, da han igen hørte
Hedelærkens Sang bl. sit Barndomshjems brune
Høje. Disse faa Toner betød dog ikke, at
Sangen nu vilde strømme rigt og fyldigt fra hans
Læber. Allerede i Randlev skrev han i et Brev
til Ingemann (19. Juli 1817): »Min Stilling som
Landmand, som Gartner, som Præceptor etc.
etc. lader mig sjælden to Timer i Rad til overs.
og jeg maa i bogstavelig Forstand stjæle mig
om Natten til Musen«; og i Lysgaard blev det
ved de mange Pligter, han der fik, i Beg. ikke
bedre. Juli 1820 skrev han til Ingemann: »Jeg
har i de sidste to Maaneder ikke sat to Linier
sammen«. Først efter næsten 4 Aars Forløb
lod B. paa ny høre fra sig, idet han 1823
udgav »Bautastene«, en Samling Mindedigte over
fortjente Personligheder af forsk. Forfattere;
de fleste (12) er af B. selv: Niels Ebbesen, Tyge
Brahe, Griffenfeld, A. P. Bernstorff, v. Westen,
Schelderup, Holberg, T. Rothe, Birckner, Tode,
Quistgaard, Buhl. Vore hist. Minder havde
tidlig begejstret B. og lagt ham den hist. Romance
og den fædrelandske Sang paa Læben. Vi
møder den allerede i »Digte«, 1. Del (Najaden)
og »Jyllandsrejse i 6 Døgn« (f. Eks. Romancen
om »Hjalmar og Angantyr«), men særlig i
»Natten paa Jellingehøje« giver hans Kærlighed til
Fædrelandet sig et stemningsfuldt og kraftigt
Udtryk. »Bautastene« fortsætter i samme Spor;
desværre er de fleste af hans Digte her
temmelig ubetydelige. En samtidig Anmelder
bemærker med Rette, at adskillige af dem er for
alm., for lidt karakteriserende. Kun »Griffenfeld«
og »Buhl« hæver sig over det middelmaadige.
Til Gengæld er Indledningsdigtet »Til
Danmarks Ungdom« saa meget værdifuldere,
med dets mandige Kærlighed til Fædrelandet
og gennemsust, som det er, af den højtidsfulde
Alvor fra »de store dødes Have«. I Beg. af
1824 indsendte B. »Johanne Gray. Tragedie i 5
Akter« til det kgl. Teater, hvor det ogsaa blev
opført, skønt rigtignok først efter 1 1/2 Aars
Forløb (11. Novbr 1825). Det blev spillet tre
Gange. Ved den første Opførelse tog Stykket,
p. Gr. a. et særdeles godt Spil, en Del Bifald;
men ved den anden Forestilling, 10 Dage efter,
faldt det lydløst til Jorden. Heller ikke i
Læseverdenen vakte det nogen videre
Opmærksomhed, og det er ogsaa i sin Helhed et
temmelig tarveligt Arbejde. Decbr 1825 udgav B.
»Sneklokken«, en Samling Digte, bl. hvilke findes
det tidligere forfattede »Natten paa
Jellingehøje« samt fl. af hans ypperste lyriske
Arbejder, f. Eks. »Den unge Lærkes Foraarssang«,
»Den gamle Lærkes Efteraarssang«, »Til
Sorgen«, »Til Glæden«, »Hedelærkens Velkommenhjem
til Nattergalen«, »Nygrækernes Sejrshymne«.
»Sneklokken« fandt kun een, og det
en meget ubetydelig, Anmelder, men var dog
det Arbejde, siger Molbech, som begyndte at
vække Opmærksomhed for B. som lyrisk
Digter. Det var ogsaa paa denne Tid (1824), at
han gjorde sine første, lidet ænsede Forsøg som
novellistisk Skildrer med »Jyske
Røverhistorier«, »Brudstykker af en Landsbydegns
Dagbog« m. m. Den sidstnævnte Novelle, der blev
offentliggjort i Februar-Hæftet 1824 af
Elmquist’s »Læsefrugter«, hører, bl. a. ved sin
ejendommelige hist. Kolorit, til B.’s betydeligste
Arbejder. Hans novellistiske Forfattervirksomhed
kom dog først rigtig i Gang, efter at han
(14. Septbr 1825) var blevet forflyttet til
Spentrup ved Randers. Her begyndte han nemlig
fra Jan. 1827 Udgivelsen af et Tidsskr.,
»Nordlyset« (1827—29, 12 Bd), hvori bl. a. findes flg.
Noveller: »Røverstuen« (1827, Juni-Hæftet),
»Stakkels Louis« (Septbr s. A.), »Ak, hvor
forandret« (Oktbr 1828), »Hosekræmmeren« (Jan.
1829), »Skibsjournal« (Apr. s. A.), »Præsten i
Vejlby« (Maj s. A.), »Kjeltringliv« (Juni 1829),
»Telse« (Juli-Aug. s. A.). Heller ikke disse
Arbejder slog rigtig igennem; J. L. Heiberg, hvis
»Kjøbenhavns flyvende Post« netop begyndte at
udkomme samtidig med »Nordlyset«,
beherskede paa den Tid den litterære Kritik, og B.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
