Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blegning kaldes de forsk. Behandlinger, ved hvilke man befrir Naturprodukter for deres opr. Farve - Blegno, Val, Blenio, Brenno, en Dal i det schweiziske Kanton Ticino - Blegsot (Chlorosis, grønliggul), - 1) hos Mennesker en Form af primær Anæmi (s. d.}
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blanding af Kalciumklorid, Kalciumhypoklorit og
Kalciumhydroxyd. Den benyttes til B. paa den
Maade, at vedk. Stof imprægneres med en
Opløsning deraf i Vand og derpaa behandles med
fortyndet Syre, ell. man tilsætter Eddikesyre til
selve Opløsningen. Herved frigøres
Klorundersyrling, hvilken enten ligefrem spaltes i
Klorbrinte og fri Ilt ell. under Paavirkning af en
anden Del af den tilsatte Syre afgiver Klor.
Man bruger kun meget svage Opløsninger af
Klorkalk, jo svagere, des finere det Stof er, der
skal bleges. Som Syre kan man anvende
enhver Syre, f. Eks. ogsaa Kulsyre. Man kan
forstærke Virkningen af Klorkalken ved at lede
en Strøm af ren Ilt gennem Opløsningen, og
man anvender hertil den i Handelen gaaende,
komprimerede Ilt (se i øvrigt Klorkalk).
Nær beslægtede med denne er talrige andre
Blegemidler. Klorkali, Eau de Javelle, er
væsentlig en Opløsning i Vand af Kaliumklorid,
Kaliumhypoklorit og Kaliumhydroxyd;
Klornatron, Eau de Labarraque, er den analoge
Natriumforbindelse. Efter disse Stoffers
Fremstillingsmaade kan de dog have en noget
variabel Sammensætning (se nærmere Eau de
Javelle). Disse Blegevædsker udbydes
ofte i Handelen under forsk. velklingende
Navne, som Eau de Boulogne, Klorozon,
Blegesoda (til Dels i fast Form) o. l. Analog
Sammensætning har Klormagnesia
(Ramsay’s Blegevædske), Klorzinkilte og
Klorlerjord. Navnlig Klorkali og
Klornatron benyttes foruden i Industrien ogsaa i
det smaa til Borttagelse af Pletter paa Linned,
Blækpletter o. l. samt i Medicinen. Til B.,
navnlig af Papirstof og Bomuld, anvendes Klor,
fremstillet paa en særlig Maade, nemlig ved
Elektrolyse af alm. Salt, Natriumklorid,
ell. af en Blanding af dette og Magniumklorid,
idet Stoffet lægges i en Saltopløsning, gennem
hvilken den elektriske Strøm ledes. Det herved
frigjorte Klor har en meget kraftig Virkning.
Brintperoxyd finder p. Gr. a. sin høje
Pris kun begrænset Anvendelse, men spiller dog
en vigtig Rolle ved B. af den saakaldte vilde
Silke og af Fjer. Det bruges ogsaa til Blegning
af Haar og i Blegerierne til at bortskaffe
den Svovlsyrling, der tilbageholdes i Uld og
Silke efter disse Stoffers B., idet det ilter den
til Svovlsyre, der let lader sig vaske bort. Af
de med Brintperoxyd analogt sammensatte og
paa samme Maade virkende Stoffer finder
Natriumperoxyd Anvendelse til B. baade af
Bomuld, Uld og Silke. Et Stof, der ligesom de
sidstnævnte let afgiver Ilt og derved virker
blegende, Natriumperborat, benyttes
særlig som Indblanding i de saakaldte
Vaskepulvere. Kaliumpermanganat virker paa den
Maade, at det udskiller Manganperoxyd paa
de Stoffer, der nedlægges i en vandig Opløsning
deraf, medens der samtidig frigøres Ilt, der
virker blegende. Manganperoxyd maa derefter
fjernes ved Vaskning med en fortyndet Syre ell.
Brintperoxyd. Det har været benyttet til B.
baade af vegetabilske og animalske Stoffer.
Processen er fuldført i c. 15 Minutter; men ved
aUe saa hurtig virkende Blegemidler viser
Erfaringen, at de Stoffer, der skal bleges,
angribes i temmelig høj Grad.
Medens de nævnte Blegemidler, med
Undtagelse af Natrium- og Brintperoxyd og til Dels
Kaliumpermanganat, næsten kun anvendes til
B. af vegetabilske Stoffer, benytter man til B.
af animalske Stoffer fortrinsvis Svovlsyrling og
Hydrosvovlsyrling. Svovlsyrling
anvendes paa forsk. Maade. Man kan saaledes
ophænge de fugtige Stoffer i lukkede Rum, i
hvilke de udsættes for Indvirkning af luftformig
Svovlsyrling; men da denne Luftart i høj
Grad angriber Aandedrætsorganerne og er
meget skadelig at arbejde med, foretrækker man
undertiden (f. Eks. næsten altid i eng.
Blegerier) at anvende den opløst i Vand. Man
bruger ogsaa en Opløsning i Vand af et surt Sulfit,
idet man først lægger Stoffet nogen Tid i denne
Opløsning og derefter trækker det igennem
lunken fortyndet Saltsyre. Herved frigøres
Svovlsyrlingen overalt inde i selve Stoffet og
kan derfor udøve en meget kraftig Virkning.
En saadan opnaar man imidlertid bedst med
den luftformige Syre, og denne anvendes derfor
hyppigst, til Trods for de dermed forbundne
Ulemper. Aarsagen hertil er rimeligvis, at
Syren paa denne Maade kommer til at virke i en
mere koncentreret Tilstand, end Tilfældet kan
være i en vandig Opløsning. Svovlsyrling benyttes
ogsaa f. Eks. til Blegning af Straa.
Hydrosvovlsyrling maa antages at virke paa
samme Maade som Svovlsyrling, men betydelig
kraftigere; den anvendes i Form af en meget
fortyndet Opløsning af Natriumhydrosulfit.
Til B. i det mindre, f. Eks. af Elfenben og af
gulnet Linned, anvendes Terpentinolie p. Gr. a.
dennes Evne til at absorbere Ilt af Luften og
omdanne den til Ozon. Til B. af Linned kan
den blandes med Ammoniakvand ell. Benzin,
og den er i disse og lign. Blandinger ogsaa
blevet anvendt i det større uden dog hidtil at
trænge igennem.
K. M.
Blegno [↱blenjo], Val, Blenio, Brenno,
en Dal i det schweiziske Kanton Ticino,
gennemstrømmes af B., et Tilløb til Ticinos
venstre Bred. Den udgør et Distrikt med 18
Kommuner og c. 6400 ital. og kat. Indb. og er i sin
nedre Del opfyldt af Landsbyer og Alpehytter;
selv i den øvre Del (Val Camadra) ligger en
Landsby, Ghirone (1247 m). Lukmanier-Passet
forbinder mod N. Dalen med Val Medels i
Graubünden; mod S. udmunder B. ved Biasca,
Station paa Gotthard-Banen.
G. Ht.
Blegsot (Chlorosis, af χλωρός, grønliggul),
1) hos Mennesker en Form af primær
Anæmi (s. d.). som særlig optræder hos
Kvinder, hyppigst i den unge Alder, mellem 14. og
24. Aar, sjældnere hos Børn og kun undtagelsesvis
hos Kvinder, der har naaet 30. Aar.
Symptomerne er de samme som ved andre
Former af Anæmi, fra hvilke det heller ikke altid
er let at udsondre B., nemlig Bleghed af Hud
og Slimhinder, ofte i betydelig Grad og med
grønlig Kolorit, dernæst Træthed, Hovedpine,
Svimmelhed, Tilbøjelighed til Søvn og Besvimelser,
Hjertebanken, Kortaandethed, Appetitmangel,
Trykken i Hjertekulen, træg Afføring,
Hævelse af Fødderne. Ernæringen lider ofte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
