Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blegdamshospitalet ved Kbhvn - Blege, et Navn for unge Brasener (se Karpefisk). - Blegekalk, se Klorkalk. - Blegekridt, se Kridtformation. - Blegepulver, se Klorkalk. - Blegesalte er væsentligst Salte af Klorundersyrling ell. Præparater, der indeholder disse Salte - Blegesoda, se Blegning. - Blegevædske, se Blegning. - Blegn kaldes mere populært forsk., mest akut opstaaende, misfarvede, i Reglen ophøjede ell. vædskefyldte Pletter paa Hud - Blegning kaldes de forsk. Behandlinger, ved hvilke man befrir Naturprodukter for deres opr. Farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Senge. Foruden i de aarlige Beretninger findes
detaillerede Oplysninger om B.’s Bygninger,
Drift o. s. v., dels i Denmark, its medic.
organization, hygieine and demography (1891) og
navnlig i Description sommaire de l’hôpital des
maladies épidémiques de Copenhague (1884),
Descript. supplémentaire d. l’hôp. de Blegdam
(1892) og »Kommunehospitalet 1863—1913« (1913).
Se i øvrigt Hospitaler.
E. A. T.
Blege, et Navn for unge Brasener (se
Karpefisk).
Blegekalk, se Klorkalk.
Blegekridt, se Kridtformation.
Blegepulver, se Klorkalk.
Blegesalte er væsentligst Salte af
Klorundersyrling ell. Præparater, der indeholder disse
Salte (Hypokloriter), og som anvendes til
Blegning; hertil regnes Klorkalk, Kalciumhypoklorit,
Eau de Javelle (Klorkali, Kaliumhypoklorit),
Eau de Labarraque (Klornatron,
Natriumhypoklorit). De to sidstnævnte Opløsninger
tilberedes ved Tilledning af Klor til kolde,
fortyndede Opløsninger af henh. Kalium- og
Natriumhydroxyd ell. ved Sønderdeling af en
Klorkalkopløsning med Potaske ell. Soda.
Wilson’s Blegevædske, der indeholder
Klorlerjord (Aluminiumhypoklorit), fremstilles af en
Klorkalkopløsning ved Behandling med
Aluminiumsulfat, Ramsay’s, Grouvelle’s
Blegevædske (Klormagnesia,
Magniumhypoklorit) af Klorkalk og Magniumsulfat. Af
Klorkalk og Zinksulfat faas Varrentrapp’s
Blegevædske, der indeholder Klorzinkoxyd
(Zinkhypoklorit). Det i Handelen gaaende
Klorozon er væsentlig en Blanding af
Natriumhypoklorit og Natriumkarbonat (Soda);
Tilsætningen af Soda tilsigter Neutralisering af
den ved Klorblegningen dannede Saltsyre, der
kan virke skadeligt.
(O. C.). R. K.
Blegesoda, se Blegning.
Blegevædske, se Blegning.
Blegn kaldes mere populært forsk., mest
akut opstaaende, misfarvede, i Reglen ophøjede
ell. vædskefyldte Pletter paa Hud (se
Blæreudslæt) og Slimhinder, de sidste
sædvanligvis af katarralsk Oprindelse.
E. P-n.
Blegning kaldes de forsk. Behandlinger, ved
hvilke man befrir Naturprodukter, særlig
Tekstilstoffer, for deres opr. Farve, i enkelte
Tilfælde ogsaa for en dem kunstig bibragt Farve
— f. Eks. nogle af Raastofferne i Papirfabrikationen.
Disse Behandlinger bestaar næsten
altid deri, at man udsætter vedk. Stof for
Indvirkningen af forsk. Kemikalier; men om disses
egl. Virkemaade ved man kun meget lidt.
Nogle af dem virker iltende, og disse bruges
næsten kun til B. af vegetabilske Stoffer,
andre virker reducerende, og disse bruges i Alm.
ved Behandlingen af animalske Stoffer. Størst
Interesse knytter sig til B. af Tekstilstoffer, og
der er her særlig to Forhold, der frembyder
Vanskeligheder, nemlig dels at disse Stoffer
foruden Farven indeholder en Del andre
fremmede Stoffer, der skal fjernes, saasom Fedt,
Harpiks, Pektinstoffer, Slette, Appreturstoffer
o. a., og som maa fjernes, førend Blegemidlet
kan komme til at indvirke paa Farven, og dels
at Blegemidlerne som Regel ikke alene
angriber Farven, men ogsaa selve Stoffet, hvorfor
man maa gaa meget forsigtig frem ved ikke at
bruge for stærke Opløsninger og ikke for stærk
Varme — Forhold, der meget forsinker og
derved fordyrer B. Her skal kun omtales den egl.
B. og de dertil anvendte Midler, idet de
Operationer, der gaar forud for og efterfølger
denne, vil blive omtalte under hver enkelt af
Artiklerne Bomuld, Hør, Uld o. s. v.
B. af de vegetabilske Stoffer, særlig Bomuld
og Hør, har været kendt fra de ældste Tider.
Opr. har man rimeligvis kun anvendt
Græsbleg, senere kom hertil Anvendelsen af
Svovlsyrling. Man kogte Stofferne med Vand og
svag Lud og lagde dem derefter 2—3 Uger til
Græsblegning, og disse Behandlinger gentoges
4—5 Gange. Derefter fulgte en Behandling med
Syre. Hørgarn blev sjældent færdig paa
mindre end 6 Maaneder, B. af Bomuld tog 1 1/2—3
Maaneder. Kort efter Klorets Opdagelse 1774
forsøgte man at anvende dette Stof til B.; men
det varede dog fl. Aar, inden det fik rigtig
Indpas i Industrien. 1785 indførte Berthollet
Klorkali, og 1798 fik Tennant Eneret paa
Anvendelsen af Klorkalk til B., hvilket Patent dog
blev omstødt igen 1801, da det godtgjordes, at
dette Stof allerede tidligere i fl. Blegerier
havde afløst Berthollet’s Klorkali. Efter den Tid
er der tilkommet en stor Mængde andre
Blegemidler, og der foreslaas stadig ny.
Ved Græsblegningen, som bestaar i, at de
vaade Stoffer udbredes paa Jorden og derved
udsættes for Lysets og Luftens Paavirkning, er
der rimeligvis fl. Faktorer medvirkende. Dels
dannes der ved Vandets Fordampning Ozon,
der virker stærkt iltende, og den samme
Virkning frembringes af det i Luften, ganske vist
i meget smaa Mængder, tilstedeværende
Brintperoxyd, dels spiller ogsaa de kem. virkende
Straaler i Sollyset en Rolle, hvilket fremgaar
af, at f. Eks. Bomuld vel lader sig blege i
lufttomt Rum, naar det udsættes for Lyset, men
ikke, naar dette lukkes ude. Ved Anvendelsen
af iltende Blegemidler frigøres Ilten af en ell.
anden Forbindelse, samtidig med, at den
kommer i Berøring med Stoffet, og dens Virkning
i Frigørelsesøjeblikket, in statu nascendi, er
saa kraftig, at de naturlige Farvestoffer alle
ødelægges. Kloret virker rimeligvis paa to
forskellige Maader, idet det med nogle Farvestoffer
indgaar ufarvede Forbindelser, medens det
i andre Tilfælde virker indirekte ved at forene
sig med tilstedeværende Vands Brint til
Saltsyre, hvorved den Ilt, der har været bundet til
Brinten i Vandet, frigøres og sønderdeler
Farverne. Brintperoxyd virker derved, at det let
spaltes i Vand og fri Ilt, maaske ogsaa i andre
Tilfælde p. Gr. a. dette Stofs mærkelige
Egenskab, ogsaa at kunne optræde reducerende.
Svovlsyrling er et meget stærkt reducerende
Stof, hvis blegende Virkning dog vistnok i de
fleste Tilfælde beror paa, at det med
Farvestofferne indgaar farveløse Forbindelser, der er
letopløselige i Vand og Lud og derfor let kan
fjernes ved Vaskning. Af Klorforbindelser
benyttedes opr. frit Klor og Klorvand, men begge
disse Stoffer havde store Ulemper og
fortrængtes snart af Klorkalken, der er en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
