Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladspor (bot.) kaldes den ell. de Karstrenge, som fra Stænglen fortsættes ud i Bladene - Bladstilk (bot.), se Blad. - Bladstilling (bot.), se Blad. - Bladsølv, se Bladguld. - Bladtap, en Tap af Støbe jern ell. Smedejern, forsynet med et Blad, hvorved den fæstes til sin Aksel - Bladtellur (Nagyagit), en af de faa i Naturen forekommende Guldforbindelser - Bladtorn (bot.), et til en Torn omdannet Blad - Blad, vandrende (Psyllium siccifolium L.), en til Spøgelsernes Fam. hørende, ejendommelig Slægt - Bladvikler, se Viklere. - Bladzeolit, se Zeolitter. - Blaenavon, By i det vestlige England, Grevskab Monmouthshire - Blaeu, Willem Janszoon, holl. Bogtrykker og Kartograf (1571-1638) - Blágnýpujökull, den sydvestlige Del af den store isl. Gletschermark Arnarfellsjøkull (s. d.). - Blagodat, Gora Blagodat - Blagovjeschtschensk, betydelig Handelsstad i det sibiriske Guv. Amurprovinsen - Blagovjéschtschenskia, en 1756 anlagt Bjergværksby i det sydøstlige Rusland, Guv. Ufa - Blaine, James Gilpin, nordamer. Statsmand, (1830-1893)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bladene. Modsætningen til dem er de
stamegne ɔ: saadanne, som kun forløber i
Stænglen.
V. A. P.
Bladstilk (bot.), se Blad.
Bladstilling (bot.), se Blad.
Bladsølv, se Bladguld.
Bladtap, en Tap af Støbejern ell. Smedejern,
forsynet med et Blad, hvorved den fæstes til
sin Aksel, der er af Træ. B. bruges navnlig
ved Vandmøllens Aksel; den benævnes ogsaa
Vingetap, idet Bladet opfattes som to i
Plan liggende Vinger. Der haves B. med 3
Vinger og med 4 Vinger (2 over Kors stillede
Blade); de sidste 2 Former udføres næppe uden
af Støbejern. Forbindelsen sikres ved 3 om
Akselenden lagte Smedejernsringe.
(F. W.). E. Th.
Bladtellur (Nagyagit), en af de faa i
Naturen forekommende Guldforbindelser, af
Sammensætning Au2Pb14Sb3Te7S17; danner
tavleformede, sortegraa, stærkt glinsende rombiske
Krystaller af Vægtfylde c. 7, der findes i Ungarn
og Colorado. Nærstaaende Forbindelser, der
ligesom B. i nyere Tid spiller en ret betydelig
Rolle som Guldmalme ved Siden af det gedigne
Guld, er Krennerit, Forbindelse af Tellur,
Guld og Sølv i vekslende Mængdeforhold
(Au,Ag)Te2; den er stærkt glinsende, gullig
sølvhvid; Krystalformen er rombisk; Krenneritten
er fundet ved Nagyag i Siebenbürgen.
Omtr. samme Sammensætning har Sylvanit
(Skriftmalm); sølvhvide, stærkt glinsende
monokline Krystaller, der ofte er ordnede saaledes
i Tvillingstilling til hinanden, at de ligner
Skrifttegn; forekommer i Siebenbürgen, Amerika
og Australien. Calaverit fra Amerika og
Australien er næsten rent Guldtellur, AuTe2;
blegt bronzegule, monokline Krystaller.
O. B. B.
Bladtorn (bot.), et til en Torn omdannet
Blad. Er i Reglen en Forvandlingsform af
Løvbladet og kan i Misdannelsestilfælde
tilbagedanne sig til et saadant. B. findes f. Eks. hos
Berberis, hvis Akselknopper derfor udvikles
proleptisk (s. d.), Xanthium spinosum, flere
Astragalus- og Caragana-Arter. Hos
Kaktusfamilien er Tornene omdannede Knopskæl; hos
Robinia og de kaktusagtige Euforbier er de
omdannede Akselflige. Hos mange Planter,
saasom Tidsler, Kristtorn, Agaver, Pandanus, er
Tornene, i det mindste de i Bladranden
siddende, omdannede Bladafsnit. Hos Acacia
cornigera, hvor Tornene er omdannede Akselflige,
bliver de meget store og hule og tjener ofte til
Opholdssted for Myrekolonier.
V. A. P.
Blad, vandrende (Psyllium siccifolium L.),
en til Spøgelsernes Fam. hørende, ejendommelig
Slægt med korte Følehorn, stærkt fladtrykt
Legeme, bladdannede Laar og store bladdannede,
stærkt ribbede Forvinger; Bagvingerne,
der mangler hos ♀, er klare og gennemtrukne
med fine Ribber. Ligner ved sin hele Form,
Vingernes Ribber, der skuffende minder om
Nerverne i et Blad, samt ved den lysegrønne,
ved Indtørring afblegede Farve, om Blade og
ejer ved den Overensstemmelse, der er
mellem disse og Dyret selv, et udmærket Middel
til at undgaa sine Fjender (særlig insektædende
Fugle). Faa Arter udbredte over Ostindien og
det ind. Ørige.
C. W.-L.
Vandrende Blad. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>