Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bladpletsyge, i Plantepatologien - Bladpude (bot.) er Overgangsstedet mellem Bladfod og Stængel, naar dette er ophøjet over Stænglens Flade - Bladrosette (bot.), en Samling af tætstillede, spredte, derfor til alle Sider udgaaende Blade - Bladrullere, Fællesbetegnelse for 3 Snudebilleslægter hørende til Attelabidernes Gruppe - Bladrullesyge er en hos Kartoffelplanten optrædende Sygdom - Bladrødt, se Erytrofyl. - Bladsandsten, en Sandsten, der let kløves i tynde Blade. - Bladskede, se Blad. - Bladskimmel, se Peronosporaceæ og Phytophthora. - Bladskurv, se Mideskurv. - Bladskærer, Fællesbetegnelse for to Insektgrupper hørende til de Aarevingedes Orden. - 1) Bladskærerbien ell. Tapetsererbien (Megachile) - 2) Bladskærermyrerne (Oecodoma) ell. Parasolmyrerne - Bladsmutte, se Løvsangere. - Bladspor (bot.) kaldes den ell. de Karstrenge, som fra Stænglen fortsættes ud i Bladene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forsk. Bygsorter angribes ulige stærkt; værst
medtagne bliver de nikkende Varieteter, især
Prenticeformerne.
F. K. R.
Bladpude (bot.) er Overgangsstedet
mellem Bladfod og Stængel, naar dette er
ophøjet over Stænglens Flade. Hos mange
Planter, f. Eks. hos Rødgran, bliver Puden
siddende efter Bladfaldet; hos Stikkelsbær bærer
den en stærk, ofte grenet Torn.
V. A. P.
Bladrosette (bot.), en Samling af tætstillede,
spredte, derfor til alle Sider udgaaende Blade
lige ved Jordens Overflade. B. dannes i det
første af toaarige Planters Leveaar; i det andet
skyder Stænglen op. B. findes hos Runkelroe,
Gulerod, Pastinak, Kongelys, Gæslingblomst og
forekommer ogsaa hos fleraarige, urteagtige
Planter, f. Eks. hos Mælkebøtte, Tusindfryd.
V. A. P.
Bladrullere, Fællesbetegnelse for 3
Snudebilleslægter hørende til Attelabidernes Gruppe.
Ejendommeligt for dem alle tre er, at Hunnen
ruller Bladene af forsk. af vore Skovtræer
sammen til Tutter og lægger Æggene i disse.
Rhynchites: kegledannet Hoved uden halsagtig
Indsnøring, Øjnene ved Grunden af Snuden,
Følehornene ikke brudte og Køllen 3-leddet.
Biller af stærke metalliske Farver. Hunnen
bider i det tidlige Foraar Huller i de ganske
unge Skuds Stængler, hvorved disses Blade
bliver slappe og bøjelige; den ruller derpaa
Bladet sammen til en Tut, ind i hvilken den
lægger et Æg. Tutten antager snart en
brunsort Farve og falder til Jorden; den færdige
Larve forpupper sig i denne; andre Former
anvender ikke hele Bladet, men skærer det over
omtr. paa Midten indtil Midtribben, og den af
det afskaarne Bladafsnit dannede Tut hænger
da fast kun ved denne; de vigtigste Arter er
(Rhynchites betuleti Fabr. og populi L.; førstn.
anretter tillige Skade paa Vinstokken i Syden.
Apoderus coryli Oliv., ogsaa kaldet Haslens
Snudebille, er den i Forsommeren
almindeligste Snudebille paa vore Hasselbuske.
Snablen kort, Hovedet bag de store, fremspringende
Øjne forlænget og indsnævret, Køllen 4-leddet,
sort af Farve med skarlagenrødt Forbryst og
Dækvinger. Atelabus curculionoides L. lever paa
Eg og danner her paa et enkelt Blad fl. smaa
ærtedannede Tutter ophængte til Sideribberne.
Den forstlige Bet. af alle B. er kun ringe.
C. W.-L.
Bladrullesyge er en hos Kartoffelplanten
optrædende Sygdom, der især siden 1905 har bredt
sig i de kartofleldyrkende Lande og givet
Anledning til »Udartning« af forskellige
Kartoffelsorter, især Magnum bonum. De af B. lidende
Planter er lavere end normalt, ofte af en
sygelig, bleg Farve; Bladene er rettede stift opad,
med de enkelte Bladafsnit kræmmerhusformet
sammenrullede, saaledes at Undersiden vender
udad og hyppig viser en rødlig ell. violet Tone;
Blomster ses kun sjældent; Læggekartoflerne
opløses ikke. De syge Planter frembringer kun
smaa og faa Knolde; i en Mark med megen B.
kan Udbyttet blive mindre end Udsæden; B.
har derfor stor økonomisk Bet. B. forplantes
med Læggekartoflerne; men dens nærmeste
Aarsag er endnu ukendt; dog maa det anses for
sikkert, at hverken Svampe ell. Bakterier er
dens direkte Aarsag. B. bekæmpes ved kun at
anvende Læggekartofler, avlede af fuldstændig
sunde Moderplanter.
F. K. R.
Bladrødt, se Erytrofyl.
Bladsandsten, en, navnlig i Schweiz og
Sydtyskland forekommende, til Tertiærformationen
hørende Sandsten, der let kløves i tynde
Blade.
J. P. R.
Bladskede, se Blad.
Bladskimmel, se Peronosporaceæ og
Phytophthora.
Bladskurv, se Mideskurv.
Bladskærer, Fællesbetegnelse for to
Insektgrupper hørende til de Aarevingedes Orden.
1) Bladskærerbien ell.Tapetsererbien
(Megachile) er en Slægt af de
bugsamlende, enlige Bier. Hannerne er ofte udstyrede
med Torne paa de sidste Bagkropsringe ell.
med stærkt udvidede Fortarser. Cellerne
anlægges i Række i Jord-, Træ- ell. Murspalter
og dannes af afskaarne Dele af Rosen-, Birke-
ell. Spiræablade, som cylinderformet rulles om
hinanden. I de derved dannede Hulrum lægges
Ægget oven paa den tyndtflydende Honning,
og hver Celle lukkes med et Laag dannet af
mange afskaarne runde Bladstykker.
2) Bladskærermyrerne (Oecodoma) ell.
Parasolmyrerne med Hovedarten O. cephalotes
er nogle af de mest berygtede sydamerikanske
Myrer, som med deres mægtige
Kindbakker afbider Træers og Buskes Blade og
bærer dem over Hovedet som en Parasol hjem til
Tuerne, nede i hvilke Bladene gaar i en langsom
Gæring; de ophobede Masser, der som en
filtet Masse fylder Hulrummene nede i Tuerne,
bliver Arnestedet for en stor Masse Skimmelsvampe,
der synes at være Myrernes Hovedføde.
Foruden Hanner og Hunner findes ikke
mindre end 3 ell. 4 forsk. Slags Arbejdere.
Tuerne rager kun lidt op over Jorden, men de
underjordiske Gange er overordentlig lange.
Den Ødelæggelse, Bladskærermyrerne kan
frembringe, er særdeles stor.
 |
| Bladskærerbi gnavende Hul i et Rosenblad. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
