Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Blaamuslinger (Mytilidae) har to ensdannede Skaller - blaane - Blaa Nil, se Nilen. - blaa Peter (Søv.), populær, international Betegnelse for Signalflaget P - Blaapulver, i Farveriet Betegnelse for en Slags urent Kaliumferricyanid. - Blaar er det Affald, der fremkommer ved Skætning og Hegling af Hør og Hamp - Blaaraage (Raage), se Ravnefugle. - Blaaregn, se Wistaria. - Blaarer, se Blarer. - blaa Riddere, se blaa Baand. - Blaaræv, se Ræve. - Blaas, von, Østerrigsk-venetiansk Kunstnerfamilie. - 1) Karl, Maler, (1815-1894) - 2) Eugen, (1843- ) - 3) Julius, (1845- ) anset Dyremaler - Blaasalt, en Slags uren Potaske - Blaasimmer, se Anemone. - Blaaskade, se Ravnefugle. - Blaaskimmel, se Lød. - Blaaskæg, Ridder, en Eventyrhelt - Blaaskørhed træffes hos smedeligt Jern - Blaasot (Cyanosis), den under visse Tilstande optrædende blaalige Farvning af Huden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blaane. Da mange Genstande, der skal være
hvide, saasom Tøjer, Garn, Fjedre, Papir og
Sukker, ofte har et svagt gulligt Skær, der ikke
ell. kun med stor Vanskelighed lader sig fjerne
direkte, søger man som Regel at dække
derover ved at farve det paagældende Stof ganske
svagt blaat. Dels ophæver nemlig de to Farver
hinanden, dels gør en svag blaa Tone et renere
Indtryk end en tilsvarende gul. Til Farvningen
anvendes mest Ultramarin, der til Brug for
Vasketøj gaar i Handelen under Navn af
Blaanelse, Kugleblaat.
K. M.
Blaa Nil, se Nilen.
blaa Peter (Søv.), populær, international
Betegnelse for Signalflaget P efter det
internationale Signalsystem. Flaget er blaat med
en hvid Firkant i Midten og hejses, hvis et
Skib pludselig skal afgaa, som Signal for, at
alle Mand uopholdelig skal begive sig om Bord.
H. E.
Blaapulver, i Farveriet Betegnelse for en
Slags urent Kaliumferricyanid.
Blaar er det Affald, der fremkommer ved
Skætning og Hegling af Hør og Hamp, og som
bestaar af kortere og længere, uredte Taver,
blandede med Skæver o. l. B. bliver som Regel
underkastet en fornyet Hegling og spundet til
Garn, hvoraf væves det saakaldte
Blaargarnslærred, af hvilket det bedste er
Sækkelærred, det daarligste Paklærred.
I Blaargarn blandes ofte simpelt Hør- og
Hampegarn og Shoddy. B. bruges ogsaa til
simple Rebslagervarer, og det korte B. til
Kalfatring af Skibe og til Papir.
K. M.
Blaaraage (Raage), se Ravnefugle.
Blaaregn, se Wistaria.
Blaarer [↱bla.rər], se Blarer.
blaa Riddere, se blaa Baand.
Blaaræv, se Ræve.
Blaas [bla.s], von, østerrigsk-venetiansk
Kunstnerfamilie. 1) Karl, Maler, f. 1815 i
Nauders i Tyrol, d. 1894 i Wien, uddannet i
Venedig, senere stærkt paavirket i Rom af
Overbeck (saaledes i »Jakob’s Tilbagekomst«),
1851 Prof. ved Wiens Akademi, derefter ved
Akademiet i Venedig, har udført en større Suite
Freskoarbejder, bl. a. for Altlerchenfelder
Kirken i Wien samt for »Ruhmeshalle« i Wiens
Vaabenmuseum, med hvis 45 Fresker fra
Østerrigs Historie han var sysselsat i 11 Aar (indtil
1879). B. var en anset Portrætmaler. Af
Historiemalerier kan nævnes: »Karl den Store
besøger en Drengeskole« og det store 1858
udstillede »Korsarer røver venetianske Brude«
(»Ferdinandeum« i Innsbruck). Hans
»Selbstbiographie 1815—76« udkom i Wien 1876. To
af hans Sønner er Malere. Den ældste
2) Eugen, f. 1843 i Albano, oplært i
Kunsten af Faderen, paa Venedigs og Roms
Akademier, Prof. i Venedig, har fornemmelig malet
livfulde, venetianske Folke-(Fisker-)livsbilleder.
bl. a. »Brudeskare i Markuskirken«. Til Ny
Carlsbergs Glyptotek hører E. B.’s »Venetiansk
Skrædderbutik«. — Yngre Broder til E. B. er:
3) Julius, f. 1845 i Albano, er en anset
Dyremaler (særlig af Heste). Hans livfulde
»Væddekørsel mellem slovakiske Bønder« bragte
ham i Ry. Senere har han særlig malet
Jagtbilleder og Rytterportrætter, 1892 et
Rytterportræt af Kejser Franz Joseph.
A. Hk.
Blaasalt, en Slags uren Potaske, der faas
ved Inddampning og Glødning af Remanensen
fra Fabrikationen af Blodludsalt.
K. M.
Blaasimmer, se Anemone.
Blaaskade, se Ravnefugle.
Blaaskimmel, se Lød.
Blaaskæg, Ridder, en Eventyrhelt, særlig
bekendt fra Perrault’s Fortælling, La Barbe-bleue.
Her berettes, at han var en meget rig
Herre, men tillige meget hæslig, da han havde
et stort blaat Skæg. Efter at han var blevet
Enkemand fl. Gange, giftede han sig paa ny
med en ganske ung Pige; kort efter Brylluppet
rejste han bort, men gav først sin Hustru
Nøglen til et hemmeligt Værelse, som han forbød
hende at betræde. Under hans Fraværelse
vovede hun sig dog derind og fandt nogle
sønderhuggede Lig; det var hans tidligere Hustruer,
som han havde dræbt. B. kom snart efter hjem,
opdagede sin Hustrus Ulydighed og vilde dræbe
hende; men han hindredes i sidste Øjeblik i
sin Udaad af hendes Brødre, der afvæbnede og
dræbte ham. Hvorfra dette Eventyr stammer,
vides ikke. Nogle har tilskrevet det en
overordentlig høj Ælde og tillagt det mytologisk
Bet., idet de har ment i Ridderen med det blaa
Skæg at genfinde Indra med Azurskægget.
Andre har fremsat den Anskuelse, at det er af
ren hist. Oprindelse, og at dets Hovedhelt er
identisk med den med Urette saa ilde berygtede
Maréchal de Raiz, der blev brændt i Nantes
1440. Ingen af disse Meninger fortjener Tiltro;
den sidste er aldeles ubeviselig og den første
lidet sandsynlig. Eventyret har gentagne Gange
været Genstand for kunstnerisk Behandling.
Det er benyttet af Ludvig Tieck i en fantastisk
Fortælling og af Grétry i Operaen Raoul;
Offenbach har behandlet det i en Operette, A. France
i en halvt humoristisk Novelle.
Kr. N.
Blaaskørhed træffes hos smedeligt Jern
(navnlig Staal) ved den Temp. (c. 300°), der
giver blaa Anløbning, og et Stykke paa hver
Side (180—500°). Den foranlediger Brud af
varmtløbne Aksler og tvinger til ikke at smede
inden for nævnte Interval.
E. Su.
Blaasot (Cyanosis), den under visse
Tilstande optrædende blaalige Farvning af Huden,
er ikke nogen selvstændig Sygdom, men kun et
Symptom og sædvanlig et Tegn paa en
Hindring for Blodets Afløb fra Blodaarerne
(Venerne). Den blaa, mere ell. mindre udtalte
Farvning er mest fremtrædende paa de
perifere Dele af Legemet (Fingre, Tæer, Næse,
Ører) og paa Slimhinderne (Læberne), ofte
forbundet med en synlig Fremhvælving af
enkelte overfladiske Vener, og ledsages af
tilsvarende Forandringer af de indvendige
Organer. Hos sunde Mennesker kan B. fremkaldes
ved Indvirkning af stærk Kulde (et koldt Bad),
ved visse Medikamenter (Antifebrin) og ses
forbigaaende ved stærke Hosteanfald (Kighoste),
Krampe, Kuldestadiet af Feber, naar der finder
en Opstemning af det venøse Blod Sted.
Hyppigst iagttages den ved kroniske Affektioner af
Cirkulations- og Aandedrætsorganerne
(Hjertesygdomme, Lungeemfysem). Mest fremtrædende,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
