Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjørnsholm, Hovedgaard ved Limfjorden i Slet Herred - Bjørnsknude, den yderste fremspringende Pynt paa Nordsiden af Vejle Fjord - Bjørns Marked - Bjørnson, Bjørn, norsk Skuespiller og Teaterleder, (1859- ) - Bjørnson, Bjørnstjerne, norsk Digter og Folkeleder (1832-1910)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Klosterbygning, og af den anselige Klosterkirke
ses Grundstenene.
Kr. E.
Bjørn Andersens Sønnekone, Ermegaard
Gyldenstjerne, bragte i andet Ægteskab B. til
Gjord Kaas (halshugget 1616) og efter sin Død
1632 til sine Søstersønner Holger Bille og
Jesper Friis. 1689 købtes den af Anders Kiærulf,
1730 af Peder Thøgersen Lasson (til Rødslet),
1809 af Joh. Caspar Mylius (til Estruplund), der
1828 maatte overdrage den til Staten. 1872
købtes den af Kaptajn i Flaaden Thalbitzer.
B. L.
Bjørnsknude, den yderste fremspringende
Pynt paa Nordsiden af Vejle Fjord. Derfra
strækker sig Flak baade mod NØ. og mod SØ.
med 6 m Vand indtil 1,5 Sm. fra Land. Det
første hedder B. Flak, det andet B. Rev og er
afmærket. Linien fra B. til Æbelø er
Nordgrænsen for Lille Bælt.
G. F. H.
Bjørns Marked. Paa Gaarden Bjørns Grund
paa Sydsiden af Dønnesøen i Nordlands Amt
holdes under stor Tilstrømning i Beg. af Juli
Maaned et af de bekendteste nordlandske Markeder.
Bjørnson, Bjørn, norsk Skuespiller og
Teaterleder, ældste Søn af Bjørnstjerne B., f. i
Kria 15. Novbr 1859, studerede først Musik
hjemme og udenlands og læste paa en
Skuespillerskole i Wien, hvor han debuterede
som Skuespiller 1880. Kort efter blev han ansat
ved Hertugen af Meiningens kendte Teater, først
som Statist, senere som Skuespiller. Franz Moor
i »Røverne« var hans største Rolle som tysk
Skuespiller. Efter Studieophold i Paris blev B.
1885 ansat ved Kria Teater som Instruktør og
Skuespiller. Med stor Energi og Arbejdsevne
satte han her op en hel Række Forestillinger
og optraadte desuden selv som Skuespiller i en
Række Roller. 1893 fratraadte B. Teatret,
optraadte fl. Gange som Gæst i Kbhvn og blev
1895 Instruktør ved Dagmarteatret. Gennem
mange Aar arbejdede B. utrættelig for
Oprettelsen af et norsk Nationalteater; det var i
mange Henseender hans Fortjeneste, at denne
Plan endelig kom til Udførelse, og 1898 blev B.
Nationalteatrets første Chef — en Stilling, han
beklædte til 1907. B. udførte ved Nationalteatret
et stort grundlæggende Arbejde som
Chef og Instruktør, men optraadte sjældnere
som Skuespiller. For norsk Scenekunst har
B.’s Virksomhed været af største Bet. Hans
Arbejdsevne og Energi, hans sikre teatermæssige
Greb har altid været anerkendt ogsaa hos
dem, der bebrejder ham en vis Mangel paa
finere litterært Skøn. Af hans to Skuespil
»Johanne« (Kria Teater, 1898) og »Solen skinner
jo« (Nationalteatret 1913) har det første gjort
stor Lykke. B. har spillet en Mængde forsk.
Roller; bl. de bedste skal nævnes Scarli i
»Sorgfuld Elskov«, Tygesen i »Geografi og
Kærlighed« og Paul Lange i »Paul Lange og Tora
Parsberg«. Siden sin Fratræden fra
Nationalteatret har B. optraadt meget i Norge og i
Tyskland som Oplæser. Han har ogsaa virket
som Filmsinstruktør og Filmsskuespiller. Under
Verdenskrigen 1914 paatog B. sig Ledelsen af
det halvt officiøse Telegrambureau »Norden«,
Berlin, der havde til Opgave at bringe neutrale
Landes Aviser gratis Krigsmeddelelser fra tysk
Synspunkt.
E. S-n.
Bjørnson, Bjørnstjerne, norsk Digter og
Folkeleder, f. 8. Decbr 1832 i Kvikne i
Østerdalen, d. 26. Apr. 1910 i Paris. Hans Fader,
Peder B., arbejdede sig som voksen Mand frem
til at blive Præst, efter at han først havde været
Gaardbruger som sin Fader og Farfader, denne
sidste, ligesom Digterens Fader, en Kæmpe af Vækst.
Digterens Oldemoder, Mari Øistad, var af
Bratt’ernes Slægt, en Storbondeæt fra
Gudbrandsdalen. Hans Moder, Inger
Elise, f. Nordraak, var paa fædrene Side af norsk
Bondeæt, paa mødrene af en Slægt Bang. Paa
den lille Præstegaard Bjørgan i en ensom og
vejrhaard Fjeldbygd paa Nordskraaningen af
Dovre, begyndte B.’s Livsgang, fra et snævert
mod et stedse videre Milieu. 6 Aar gl blev han
flyttet til Næssets Præstegaard i Romsdalen, i
en aaben og livlig Fjordbygd, hvor han som
Bedsteven med Smaa og Store udfoldede sin
selskabelige Natur og tidlig lærte noget af de
norske Bønders gl. Fortællekunst sammen med
Fjord- og Fjeldfolkets Sprogtone og dets Føle-
og Tænkesæt. Bøgernes Verden aabnede sig for
ham, da han i sit 12. Aar kom ind paa Molde
Middelskole, skildret i Digtet »Gamle Heltberg«
som »en liden, meget pyntelig Skole, paa
hvilken baade Kirke og Stat kunde stole«. I den
lille Kystby, hvis smaa borgerlige Forhold
fremhævedes ved Modsætningen til en stor Natur,
blev han i Løbet af halvsjette Aar forberedt til
gennem Studentereksamen at gaa Embedsvejen.
Men det viste sig snart, at Skolens Lærebøger
og Lærere laa under i Konkurrencen med
Kongesagaernes Snorre, som i Forening med
Walter Scott, Marryat, Oehlenschläger,
Ingemann og Wergeland forberedte ham for en
ganske anden Løbebane. Til en stadig ivrigere
selvvalgt Læsning og en ustandselig Strøm af frie
Genfortællinger til Kammerater kom fra
Revolutionsaaret 1848 saa højvigtige Gjøremaal som
Udgivelsen af en haandskrevet Avis,
»Friheden« og Stiftelsen af en Forening bl.
Gutterne, hvor man var med at indføre Republikken
i Frankrig og vælge dens Præsident (B. stemte
forgæves paa Digteren Lamartine). At Europas
Skæbne i de sidste Skoleaar for B. var
vigtigere end alt andet, fremgaar indirekte af
Skolens Karakterprotokol. Men den Iver, hvormed
han støttede Frihedens Sag ude i Europa, og
den Flid, hvormed han læste Snorre, blev saa
lidet paaskønnet af Skolen og hans Forældre,
at han efter Nytaar 1850 blev sendt til
Heltberg’s »Studenterfabrik« i Kria, hvor han traf
 |
| Bj. Bjørnson. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
