Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjergret er Lovgivningen om Ejendomsretten til Malme og nyttige Mineraler og om Driften af Bjergværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Kronen. 1490 skal den første Tilladelse til
at drive Bjergværk være givet. Under Christian
II kom udenlandske Bjergmænd til Norge for
at skærpe og drive Bjergværk; men nogen
særskilt Bjergværkslov kom ikke i Stand før
under Christian III, der 1539 lod Bjerganordningen
for Annaberg i Sachsen overføre for
Kobber- og Sølvværket »Golmbergk«
(Gulnæsberg ved Sundsbarmvand i Telemarken).
Grundet i Manglen paa Bjergmænd og paa
Betingelser for at danne de Aktieselskaber, som
Ordningen foreskrev (nemlig at der til Grubens
Drift skulde dannes et »Gewerkschaft« paa 128
Aktier, kuxer, hvoraf 4 tilkom Grundejeren,
1 Kommunen og 1 Kirken), fremdeles, og ikke
mindst, fordi den var skrevet paa Tysk med
aldeles uoversættelige tekn. Ord, kunde denne
Bjergværksordning ikke slaa dybe Rødder i
Norge, og den er vel blevet forglemt, da
Golmbergk’s Værk 1549 blev nedlagt. Men af
Bet. har dog Loven været, idet den indførte
den fri Skærpning med en første Finders Ret
til at anlægge Værket. Imidlertid blev dette
Princip ikke overholdt. Især var Forholdene
under Christian IV brogede, idet der snart
er Ret til fri Skærpning, snart gives Privilegium
paa Grubedrift. Frederik III prøvede allerede
straks efter sin Tiltræden at ordne
Bjergretsforholdene; men det kom aldrig længere end
til de forberedende Arbejder. Imidlertid
udfærdigede Kongen det ene Privilegium efter det
andet. Ved saadanne Privilegier fik
Indehaveren i Alm. rundt om sit Værk en
Circumferens paa 40 km, inden for hvilket det ikke
var tilladt nogen anden at optage Gruber, at
bruge Skove, Fosser og Vandfald. Bønderne i
Circumferensen maatte for billig Betaling
udføre nødvendig Kørsel og Arbejde, samt levere
det fornødne Trækul, Sætteved, Bygningstømmer
og Rosteved; Bønderne maatte ogsaa
overlade deres Gaarde til Værket, hvis dette fandt,
at det havde Brug for dem. Disse
Privilegiebestemmelser havde til Følge, at Bønderne
hellere satte Ild paa Skovene end udførte den
lidet lønnende og besværlige Kørsel og hellere
skjulte Ertsfund end aabenbarede dem og
saaledes risikerede at maatte gaa fra Gaard og
Grund. Under Christian V, der 1671 forlenede
Bjergregalet i Grevskabet til Greverne af
Jarlsberg, udkom Bjergordinansen af 1683, som
bestemmer Straf for den, der dølger Fund af
Malm, men i modsat Fald lover Finderen mange
Friheder og Rettigheder. Samtidig med, at
der gives fuld Frihed til Skærpning, fornyes
Bestemmelserne i de gamle Privilegier. Under
de flg. Konger blev der udg. diverse Plakater
og Forordninger om Bjergværksdriften.
Først 1812 fik Norge en fuldstændig
Bjergværkslov, skrevet paa Landets Sprog. Den nuv.
Bjergværkslov skiller sig ikke synderlig fra
denne, der dog opretholdt Værkernes
Cicumferens med den for Bønderne trykkende Byrde
at maatte levere det nødvendige Kul til Værkets
Drift for en billig Penge. Da Privilegier stred
imod Grundlovens Aand, søgtes naturligvis
saadanne Bestemmelser ophævede allerede paa
første Storting, og uagtet der hævede sig
Røster for den bestaaende Ordning, blev dog
Circumferens-Rettighederne til Skovvirke
ophævede mod kun 6 Stemmer. I de flg. Aar,
lige til den nugældende Bjerglov toges i Brug
1842, var Spørgsmaalet om en ny Bjergværksordning
ofte fremme i Stortinget; der blev endog
1827 og 1830 vedtaget en saadan, der i eet og
alt var baseret paa Princippet om Grundejerens
Ret til Ertserne; men denne Bjergværkslov blev
ikke sanktioneret. Overensstemmende med
Princippet om fri Skærperet fremlagde en 1837
nedsat Kommission et Udkast til en ny Bjergværkslov,
som med nogle uvæsentlige Forandringer
blev vedtaget af Stortinget og fik Lovkraft 14.
Juli 1842. Denne Lov er fremdeles gældende
med de Modifikationer, som er en Følge af Lov
18. Septbr 1909 om Erhvervelse af Vandfald,
Bjergværk og anden fast Ejendom. Denne har
nemlig indskrænket den fri Skærperet til særlig
norske Statsborgere og tillader kun Igangsættelse
af Bjergværksdrift efter speciel Tilladelse
af Kongen, for saa vidt ikke Staten ell. norske
Kommuner er Driftsherrer. For saadan
Tilladelse kan der fordres en Afgift, og den kan
ikke blive givet for et længere Tidsrum end
80 Aar.
Efter den saaledes gældende norske Lovgivning
om Bjergværksdriften er det tilladt norske
Statsborgere at skærpe (at søge efter Ertser i
den Hensigt at forlange sig et Grubefelt
udmaalt) paa anden Mands Grund efter Metaller
og Ertser, naar han kun iagttager Lovens
Forskrifter. Skærpning er dog ikke tilladt paa Ager
og Eng ell. paa alfare Veje ell. i Nærheden af
Vaaningshuse. Efter norsk Lov kommer ikke
de Gruber, som drives paa andre Mineraler
ell. Bjergarter, under Bjergværksloven; heller
ikke kan der skærpes paa Myr- og Sømalm
og alluvialt Guld, der tilhører Grundejeren,
samt p. Gr. a. det hævdede Bjergregale ikke
paa Guld paa Kongsberg Sølvværks Gange og
paa Sølv paa Gange i Præstegjeldene Sandsvær,
Flesberg og Eker. Erhvervelsen af Ret til at
drive en fundet »Anvisning« opnaas ved, at
man først melder sit Fund til Lensmanden i
Distriktet. Da det er den første Finder, som
senere hen vil komme i Besiddelse af
Anvisningen, er denne Anmeldelse vigtig og sker i
Praksis ofte paa den blotte Formodning om
Fund, medens de egl. Skærpningsarbejder
følger efter. Man har da en Frist af 18 Maaneder
til at undersøge, om Anvisningen er værd at
optages, hvorpaa der til Distriktets Bjergmester
indsendes en Prøvestuf med Angivelse af
Findestedet og med Forlangende om Muthing
(muthe er et tysk Ord, som betyder forlange,
f. Eks. Len). Hvis man ikke inden disse 18
Maaneder har indleveret Muthingandragende,
falder Anvisningen i det fri — Finderen
taber sin Ret, og den kan atter anmeldes og
muthes af en anden. Naar man ved Muthing
har faaet Ret til Drift af en Anvisning, kan
man forlange at faa sig udmaalt et Felt,
inden for hvilket man bliver eneberettiget til
at drive Gruber paa Metaller og Ertser.
Udmaalene er i Norge to Slags, Længdeudmaal og
kvadratiske Udmaal. De første gives paa
Lejesteder, der er »enkeltvis fortløbende«, hvilke
Ertslejesteder (s. d.) nærmest er de, som man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
