Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjergprædiken kaldes den Matth. Kap. 5-7 refererede Tale af Jesus - Bjergregale, se Bjergret. - Bjergret er Lovgivningen om Ejendomsretten til Malme og nyttige Mineraler og om Driften af Bjergværk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hos Matth. findes hos Luk. i andre Sammenhænge;
Matth. 6, 9—13, 6, 25—34 og 7, 7—11
har saaledes Paralleller henholdsvis Luk. 11,
2—4, 12, 22—31 og 11, 9—13. Til Forklaring
af dette ved første Øjekast overraskende
Forhold antager man i Reglen, at begge
Evangelister har benyttet en fælles Kilde, hvori
Talen havde væsentlig det samme Omfang som
Gengivelsen hos Lukas. Dog har muligvis ogsaa
de Udsagn, som angaar Forholdet til Moseloven
og den traditionelle jødiske Forstaaelse deraf
(Matth. 5, 17—39 a) staaet i Kilden, da det er
tænkeligt, at Luk., som skrev for hedningekristelige
Læsere, kan have udeladt dem.
Derimod har Matth. udvidet sin Kilde med en
Række Jesusord fra andre Sammenhænge for straks
i Beg. af sit Evangelium at kunne give et
omfattende og anskueligt Billede af, hvorledes
Jesus »lærte i deres Synagoger og prædikede
Rigets Evangelium« (4, 23 a.).
H. M.
Bjergregale, se Bjergret.
Bjergret er Lovgivningen om Ejendomsretten
til Malme og nyttige Mineraler og om
Driften af Bjergværk. Denne Lovgivning er i
Alm. bygget paa tre særegne Retsgrundlag,
Bjergregalet, den fri Skærperet og
første Finders Ret. Bjergregalet er den
Indskrænkning i Grundejerens Ret, at det
udelukkende er Staten, som raader over enkelte
nærmere angivne Mineraler (Bjergretsmineraler).
Ingen anden end Staten kan
altsaa i Kraft af sin egen Ret drive Bjergværk,
alle andre kun ifølge en Tilladelse fra Regalets
Indehaver, og ved denne Tilladelse bliver
selve Retten ifølge Bjergregalet overdraget.
Den fri Skærperet er den Tilladelse, som er
givet enhver, til at søge efter Bjergværksmineraler
ogsaa paa fremmed Grund uden
Grundejerens Indvilgelse. Første Finders Ret er den
Forret, som denne har, til inden en fastsat
Frist at faa sig meddelt Ret til at drive Grubedrift
paa de af ham fundne Bjergværksmineraler.
Historie: For næppe noget andet
Retsomraade er Kendskabet til Historien saa
betydeligt som for B. Mangen Bjergværksdrift kan
nemlig føres tilbage til den graa Oldtid.
Der gives tre Synsmaader, naar det gælder
at søge Ophavet til Adkomsten til Bjergværk.
Man kan udlede den af Grundejerretten, af den
Drivendes egen Ret ell. af Statens Ret (Regalet).
De to første Synsmaader gaar ud fra, at
Bjergværksmineralerne fra først af har tilhørt
Grundejeren, at dette fremdeles er den
gældende Ret i England, Rusland, de Forenede
Stater, og at denne Retstilstand har varet i
Tyskland lige til 12. og 13. Aarh. Først efter
denne Tid skulde saa Bjergregalet og den fri
Skærperet have bygget sig op p. Gr. a. Kejserens
Overgreb, lokale Sædvaner og Misforstaaelser.
Og denne Sædvaneret skulde saa
være bredt ud over den hele Jord af tyske
Bjergmænd. I Modsætning hertil hævder andre,
at den tyske, i det væsentlige med andre
overensstemmende, Bjergret er opstaaet i
Sammenhæng med den rom. Ret, at enhver
Ret til Bjergværksmineralerne i Tyskland som i
de romanske Lande og tidligere i England er
udgaaet fra Staten.
Grækenland. Sølvgruberne ved Laurion
kunde Jordejeren som saadan ikke raade over,
men kun den atheniensiske Stat. Denne tildelte
de forsk. Lysthavere et Grubefelt, for hvilket
den fik en Afgift saavel een Gang for alle
som aarlig af Bruttoindtægten.
Rom. I det rom. Rige synes der efter alt
at dømme ikke have gældt den samme
B.-Opfattelse til de forsk. Tider og i de forsk. Egne.
Paa gammelrom.-ital. Grund herskede til den
seneste Kejsertid sandsynligvis den Opfattelse,
at Bjergværksmineralerne tilhørte Grundejeren.
Dette kan man ogsaa forklare sig ud fra, at
Rom opr. var en Bonderepublik. Den gamle
Lovgivning betragtede den arvelige Brug og
Nytte af Jorden som fuldt Vederlag for
Arbejdernes Slid. Og de sociale Resultater af en
saadan Lov syntes saa velsignede, at den
personlige Tilegnelse af Jorden blev drevet i sine
yderste Konsekvenser. I en saadan Tid er en
særskilt Bjergværkslovgivning unyttig;
Grundejeren udnytter Mineralrigdommene, ell. han
lader dem sove. Ikke al Jord, som erobredes,
blev uddelt til Private. Staten blev ogsaa Ejer
af umaadelige Landomraader. Og med den
offentlige Ejendomsret kommer ogsaa Statsgruberne.
Driften af dem blev sat i Gang ved
Selskaber af Skatteforpagtere. Disse var sikkert
ikke alene Statsagenter, men maa ogsaa have
været kloge Kapitalister. De grundlagde store
Formuer og fyldte godt i de offentlige Kasser.
Staten leverede Arbejdskraften i Form af
Strafarbejdere ell. Slaver.
I de rom. Lovbøger er der mange Modsigelser,
som man har haft vanskelig ved at forklare.
Men naar der samtidig var offentlige og private
Bjergværker, kan man let forstaa dem. Driften
af Statsgruben har givet Adgang til at skelne
imellem Overfladeejendom og Ejendommen i
Jordens Skød. Det er to Værdier, som kan
blive gjort nyttige hver for sig. Det blev da
Sædvane for Staten at give Koncession paa
Overfladen og paa Mineralerne til forskellige
Personer. Og fra nu af opstod et nyt Syn paa
Ejendomsretten til Gruber. Man havde troet,
at Mineralerne var en Slags Frugter paa samme
Maade som Skove og Græsgange, som efter
at være drevne ud langsomt fornyedes i Jordens
Skød. Men den falske Opfattelse svandt, og
man havde ikke længere nogen Grund til at
opfatte Gruben som et Led af
Overfladeejendommen.
Den juridiske Videnskab ændrer sig efter den
menneskelige Forretningspraksis, og saaledes
gik det ogsaa her. Staten havde ingen Interesse
i, at de min. Skatte laa ubrugte under Jorden,
det var tværtimod nødvendigt at bryde
Grundejernes Træghed i saa Henseende. Og den
nølede ikke med at lade det gamle nedarvede
romerske Standpunkt falde. Det er Ulpianus,
som var den første til at indse Nødvendigheden
af denne Ændring, og det er ham, som har
givet Regler for den Afgift af Udbyttet, som
skulde betales. Lige fra de første Aarh. e. Kr.
har Praksis fuldstændig hjulpet de jur. Teorier,
som ikke var nedskrevne i nogen Lovbog, men
i særegne Statutter. Efter dem var det,
Bjergværkerne blev drevne, og de har sandsynligvis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
