Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bjarkøretten - Bjarköy, Herred - Bjarkö-Ætten, norsk Lendermandsslægt i Middelalderen - Bjarmeland (lat. Biarmia, Biarmonia), Landene, rundt det Hvide Havs Kyster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den eneste sv. Bylov, fremgaar af de fundne
Brudstykker af en Stadsret for Söderköping,
som staar i et lgn. Forhold til Østgötalagen
som Nidaros B. til Frostatingsloven. I Aarene
mellem 1350—57 udgav derimod Kong Magnus
Eriksson en nyere alm. »Stadslag«, der staar i
samme Forhold til hans »Landslag«, som
Norges Bylov til Landsloven, og som foruden en
egen radzstuffwbalker ligeledes indeholder en
Søret (skipmalabalker). I Kraft forblev denne
Lovbog i det væsentlige, indtil den 1736
erstattedes ved den for Land og Stad fælles
»Sveriges Rikes Lag«. Den er sidst og bedst udg. af
Schlyter i »Sweriges gamla Lagar«, 11. Bd. —
M. H. t. Udviklingen for Danmarks Vedk.
henvises til Birkeret og Stadsretter.
(E. H.). Abs. T.
Bjarköy, Herred, Senjen og Tromsø Fogderi,
Tromsø Amt, (1910) 1909 Indb., ligger ud mod
Havet paa Østsiden af den brede Andfjord; det
er meget lidet og bestaar af Bjarkø med
omliggende Smaaøer, Sandø, omtr. Halvparten
af den S. f. Bjarkø liggende Grytø samt
Sydvestspidsen af den N. f. liggende Senjenø.
Øerne er lave og træbare, kun hist og her
vokser lidt Kratskov, hvorfor der ogsaa brændes
Tørv; Jordbunden er dog ganske frugtbar,
og her dyrkes baade Korn og Kartofler,
ligesom Multemyrerne paa et Par af de mindre
Øer skaffer en Biindtægt ved Siden af Hovednæringskilden,
Fiskeri. Der er fl. Jernforekomster
inden for B. H., hvoriblandt Nordlandske
Malmfelters Gruber paa B. og Melø Gruber
(Nordiska Grafitaktiebolaget). B. H. var
tidligere Anneks til Trondenæs, under Navn af
Sandø Anneks, men er nu eget Sognekald med
Hovedkirke paa Bjarkø og et Kapel paa Sandø.
Paa Bjarkø laa det gl. Herresæde af s. N.,
omtalt som saadant allerede paa Harald
Haarfagers Tid. Under Olav den Hellige boede her
den mægtige Tore Hund, derefter hans
Svigersøn, Jon Arnessøn, og dennes Søn, Vidkun
Jonsson; paa Kong Sverre’s Tid ejedes Gaarden
af Vidkun’s Sønnesøn, Vidkun Erlingssøn, som
blev overfaldet og dræbt af Birkebeinerne. Godset
var endnu i Ætten gennem mange Slægtled,
indtil det af Bjarne Erlingssøn ved
Giftermaal forenedes med Giskegodset 1302. Under
den flg. Ejer, Brodersønnen, den som
Rigsforstander i Kong Magnus Eriksøn’s
Mindreaarighed kendte Erling Vidkunssøn, blev
Bjarkø plyndret og brændt af Russerne. Senere
findes Gaarden delt i Øvre Gaarden og Nedre
Gaarden, der i Skiftet efter Rigsdrosten Sigurd
Jonssøn’s Søn kom under forsk. Ejere; sidst i
17. Aarh. hørte Nedre Gaarden til Rosenkrandserne’s
Gods. Af den fordums Herlighed er nu
intet tilbage, Navnene Øvre Gaarden og Nedre
Gaarden bæres endnu af Øens to største Gaarde,
men af Oldtidsminder findes kun nogle Gravhøje
paa Sletten mellem disse Gaarde. Indtægt
for 1910 udgjorde 302000 Kr og Formue 617000
Kr. Herredets Areal er 131 km2, hvoraf 1 km2
Indsø.
(J. F. W. H.). M. H.
Bjarkö-Ætten, norsk Lendermandsslægt i
Middelalderen, har Navn efter Hjemgaarden
Bjarkö i Trondenæs og falder i to Grene, den
ældre og den yngre B. Om den første, der
stammede fra Jon Arnessøn og Tore Hund’s
Sønnedatter, og hvis Mandslinie uddøde 1183
med Vidkun Erlingssøn, se Arnmødling-Ætten.
— Den yngre B. stammede fra Vidkuns
Søster Ragna, gift med Bjarne Mardssøn,
Haalogalands Lagmand. Til denne Gren hørte
Lendermanden Erling Ivarssøn, der
deltog i Toget til Skotland 1263—64. Af hans to
Sønner, Baron Bjarne Erlingssøn (d.
1313) og Ridderen Vidkun Erlingssøn
(d. 1302), erhvervede den første ved Giftermaal
med Margreta Nikolasdatter Giskegodset
og blev Landets rigeste Mand. Han var Medlem
af Formynderstyrelsen efter Kong Magnus
Lagabøters Død og blev for sin Delagtighed i
de mod Biskopperne tagne Skridt sat i Kirkens
Band. Saavel under Eirik Magnussøn som
under Haakon V Magnussøn var Brødrene højt
betroede Medlemmer af Raadet og oftere
Ledere af Ambassader til Skotlands og Englands
Konger. Efter Bjarne’s Død gik Giskegodset
over til en Sønnedatter, Kristine Andresdatter.
Bjarne’s Brodersøn, Ridderen Erling
Vidkunssøn, arvede Bjarkö efter Faderen og
Stovrheim efter Moderen samt erhvervede ved
Køb Giske; efter Kongeættens Uddøen (1319)
var han Landets mægtigste Mand og blev paa
Hirdstævnet 1323 Drotsete (Rigsforstander)
under Kong Magnus Erikssøn’s Mindreaarighed
(indtil 1332). Med ham uddøde Ætten;
Sønnen Hr. Bjarne Erlingssøn, en fint
dannet Sysselmand, var død før Faderen uden
Afkom; Datteren Ingebjörg var gift med Hr.
Sigurd Havthorssön og bragte Bjarkö-Ættens
Gods med over til Sudrheims-Ætten. (Litt.:
»Annaler for nordisk Oldk.«, 1846; Lange’s
Tidsskr. f. Videnskab og Litt., 4. Aarg.).
C. Br.
Bjarmeland (lat. Biarmia, Biarmonia), i
nordiske Skr fra Middelalderen Navnet paa
Landene, rundt det Hvide Havs Kyster; det
skiltes fra »Finmarken« (d. e. Lapland), hvorover
de norske Konger tidlig tilegnede sig Højhed,
ved en stor Flod og ved et Næs, som kaldes
Vegestafr ell. Ægestafr, og maa søges
paa Sydkysten af den laplandske Halvø. Som
B.’s centrale Færdselsvej nævnes Floden Vina
(Dvina), og det omtales, at der lidt ovf.
dens Munding laa en liden Købstad. Vejen til
B. blev vistnok opdaget i Slutn. af 9. Aarh.
af den Nordlænding Ottar, som fortalte om sin
Opdagelse til Kong Alfred den Store c. 890; han
sejlede fra sit Hjem i det nordligste Norge
(ved Senjen) langs Kysterne af Finmarken forbi
Nordkap og fortsatte mod SØ. langs den øde
laplandske Halvø, indtil han kom til en stor
Flod (rimeligvis Varzuga), der skilte det øde
Land fra det beboede B. I de flg. Aarh.
omtales Strejftog til B. af norske Konger og
Kongesønner; Erik Blodøkse c. 920, Harald
Graafeld c. 965, Harald Sigurdssøn (Haardraade)
engang i 1050’erne. Haakon Magnussøn
(Toresfostre) c. 1090. I 11. Aarh. begyndte
fredelige Forbindelser mellem det nordligste
Norge og B. Saaledes foretog Thore Hund paa
Bjarkø sammen med to af Olav den Helliges
Hirdmænd en Handelsrejse til Købstaden ved
Dvina. For Harald Sigurdssøn, som selv havde
opholdt sig længe i B., maatte en saadan Færd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
