Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Biörnklou, Mattias, sv. Statsmand og Lærd (1607-71) - Bjarke ell. Bødvar B., den berømteste af Rolf Krake's Kæmper - Bjarkemaal, se Bjarke. - Bjarkes Grund, Kattegat, en Sandplade, der ligger 2 Sømil SSV. f. Hjelm - Bjarkøretten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Statssekretær og fulgte Kongen paa hans polske
Felttog. 1657—58 var B. sv. Plenipotentiaire
ved Kejservalget i Frankfurt. P. Gr. a. Frankrigs
vaklende Holdning lykkedes det ham ikke
at naa sit Maal at forebygge Valget af en
Habsburger ell. i det mindste at faa indført i
Valgkapitulationen en Forpligtelse for den
vordende Kejser til ikke at støtte Sveriges
Fjender; men de langvarige Underhandlinger
forsinkede dog Valget betydelig og skaffede Karl
Gustaf Ro fra Østerrigs Side under den første
danske Krig. Det saakaldte Rhin-Forbund, som
nu delvis ved R.’s Medvirkning blev indgaaet
i Frankfurt, blev den eneste Støtte for de flg.
Aars sv. Politik. B. havde indsuget en dyb
Mistro mod Frankrig, og dette blev afgørende
for hans fremtidige Holdning. Efter at han
1664 var blevet Rigsraad, særlig betroet de
udenrigske Anliggender, vandt han snart en
saadan Indflydelse, at »Factio Bjoerncloviana«
i det sv. Raad blev en Faktor, med hvilken
den fr. Regering maatte regne ved sine
politiske Kombinationer. B. bidrog virksomt til at
føre Sverige ind paa den antifranske Politik,
som bl. a. førte til Sveriges Forbund med
England 1665 og dets Tilslutning til Tripelalliancen
1668. Det Forbund, der 1672 blev indgaaet
med Frankrig, kæmpede han i de sidste Dage
før sin Død energisk imod. B. har skrevet
jur. og hist. Afh. samt vidtløftige diplomatiske
Aktstykker. (Litt.: F. M. Franzén,
»Minnesteckningar över utmärkta svenska statsmän«).
(P. Ø.). A. M. D.
Bjarke ell. Bødvar B., den berømteste af
Rolf Krake’s Kæmper. 1) Ældste Sagnform
(Oldkvadet Bjarkemaal): B.
fælder i Slag en haardnakket Modstander af
Danerne, Agnar Ingjaldsøn, og faar til Løn
Rolfs Søster Hrut til Ægte; han falder sammen
med sin Konge og alle Kæmperne ved Hjarvard’s
svigefulde Overfald paa Lejre. Dette er
sikkert hist. Erindringer fra den blodige Strid
mellem Daner og Hadbarder i Folkevandringstiden.
2) Anden Sagnform: i Oldtidens
Slutning danner der sig Sagn, hvor han og
den anden i Bjarkemaal optrædende Kæmpe
Hjalte optræder mod hinanden: B. frelser den
unge Hjalte fra Rolfs-Kæmpernes Benkast og
gør ham ved Bjørneblodets Drikning til Helt
m. m. 3) Yngste Sagnform
(Bjørnemotiverne, kun i isl. Sagaer): B. er Søn af en til
Bjørn omskabt Kongesøn, derfra hidrører hans
Styrke og hans Evne til at skabe sig i Bjørneham;
under Hjarvard’s Overfald paa Lejre
kæmper han i Bjørneham, medens hans Krop
ligger i Dvale, indtil Hjalte vækker ham og
derved berøver de Danske Sejren. Dette Motiv
tilhører egl. en dansk Kriger i 10. Aarh., Bjørn
Beresun, og er fra ham overført paa B. og øget
med forsk. Eventyrtræk.
Bjarkemaal, det navnkundigste af den
nordiske Oldtids Digte (ogsaa kaldet Huskarlahvǫt,
Huskarle-Opsangen), foreligger
nu kun i Sakse’s lat. Omdigtning og i en
meget fri Genfortælling i den isl. Rolf-Krake’s-Saga.
I Form af Samtaler mellem de to
Kæmper B. og Hjalte skildrer den Rolf’s Fald,
saaledes at Hirdmændenes Taknemlighed mod den
ypperlige Konge er Grundtonen. Digtet tilhører
snarest Tiden omkr. 10. Aarh.’s Beg.; det blev
1030 sunget paa Stiklestad som Kampopsang for
Kong Olav’s Krigere. (Litt.: A. Olrik,
»Danmarks Heltedigtning«, 1. Bd [1903]).
A. O.
Bjarkemaal, se Bjarke.
Bjarkes Grund, Kattegat, en Sandplade, der
ligger 2 Sømil SSV. f. Hjelm, tæt ved den dybe
Rende, der gaar V. om denne Ø. Midt paa
Pladen ligger en Stenpulle med 3 m Vand.
G. F. H.
Bjarkøretten (oldn. Biarkeyiarréttr, oldsv.
Biærköarætter, dansk Biærkeret, Birkeret) var
den ældste Betegnelse for de paa Handelspladser
(Købstæder, Markeder, Fiskevær o. l.)
saavel som i Handelsfærder gældende, særlige
Lovregler, dels af merkantilt og søfartsmæssigt,
dels af lokalt, politiretsligt Indhold. Ordets egl.
Bet. er man ikke fuldt paa det rene med;
sandsynligvis har Biarkey, Biærkö, Birk været
det ældgamle Udtryk for Handelsplads (hvoraf
ligeledes Navnet paa den gl. Købstad Birka i
Mälaren). I Norge synes det hidhørende Lovstof
at være blevet optegnet henimod Slutn. af
12. Aarh., hvorhos det efterhaanden, for at
tjene som Bylov for Nidaros, i forsk. Retninger
er blevet suppleret ved Hjælp af Bestemmelser,
hentede fra Frostatingsloven. Af Redaktionerne
af denne ældre B. er dog kun 5
Brudstykker blevne bevarede, hvoraf 3 endog
blot i sildige Papirafskrifter. Paa en af de
sidste nær, som tilhører Kria Universitetsbibliotek,
beror de alle i den Arnamagnæanske
Samling i Kbhvn’s Universitetsbibliotek. Udgivne i
Trykken foreligger de i »Norges gamle Love«,
1. og 4. Bd. Hvorvidt den ældre R. i den
specielle Skikkelse, som disse Fragmenter udviser,
— det ældste af dem indeholder Dele af en
ældgammel Søret (Farmannalög) — ogsaa har
været fulgt i andre af Norges Købstæder end
Nidaros, vides ikke. Derimod var den yngre B.
ell., som den oftere kaldtes, Kong Magnus
Lagabøter’s Bylov af 1276 bestemt til at gælde i
samtlige Købstæder, alene med fornøden
Ændring af visse, rent lokale Angivelser. Den var
derhos anlagt som en fuldstændig Lovbog og
gengav derfor i stor Udstrækning Bestemmelserne
i den samme Konges tidligere udgivne
Landslov. Dog optoges i Byloven foruden en
egen Redaktion af Thingfarebalken tillige to
særskilte Afsnit, Byordningen og Søretten. Den
sidstes Gyldighed bortfaldt ved Kong Frederik
II’s Søret af 1561, hvorimod Byordningen
allerede fra 14. Aarh. blev afløst ell. suppleret ved
Byprivilegier og senere ved Vedtægter.
Befølgelsen af Bylovens øvrige Afsnit ophørte
senest ved Udgivelsen af Kong Christian IV’s Lov
(1604). Den nyeste og bedste Udg. af den yngre
B. foreligger i 2. Bd af »Norges gl. Love«. —
Den opbevarede sv. Biærköarætter udgør en
broget Samling af særlige, fra Landsretten
afvigende Retsvedtægter, der opr. synes
nedskrevne omkr. 1300 med Sthlm for Øje, men i
det eneste fuldstændige Haandskrift, som deraf
haves (i Sthlm’s kgl. Bibliotek), har været
bestemt til at anvendes i Staden Lödöse i
Vestergötland (trykt i Schlyter’s Udg. af »Sweriges
gamla Lagar«, 6. Bd). At den ikke har været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
