Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bistrup, i Sømme Herred - Bisulca, se Klovdyr. - Bisutun, moderne pers.Navn paa Behistan. - Bisværm, se Biavl. - bisyllabisk (lat.), med to Stavelser. - Bisættelse - Bit, eng. Betegnelse for smaa Skillemønter - Bitartras kalicus, se Cremor tartari. - Bitche, se Bitsch. - Bitestikler, se Testikler. - Bitetto, By i Syditalien, Prov. Bari - Bithynien, i Oldtiden Landskab i det nordvestlige Hjørne af Lilleasien - Bithynium, se Boli. - Bitihorn, 1600 m høj, en for Turister velbekendt Tinde i Jotunheimen - Bitjug, 276 km lang Biflod til Don's venstre Bred i det russ. Guvernement Voronesh - Bitlis, tyrk. By i Armenien, Hovedstad i Vilajetet af samme Navn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til det gamle Lejre, befæste; af de gamle
Grave forsvandt de sidste Spor ved en
Ombygning 1870. Paa B. døde Biskop Lave Urne
1529. Under Grevefejden afbrændtes Gaarden,
som efter Kirkeforandringen tillige med Godset
blev omdannet til Roskilde Len. 1661 overdrog
Frederik III Roskilde Len til Hovedstaden for
Penge, han skyldte denne. Efter Ildebranden
1795 solgte Byen B. Gods ell. Kbhvn’s Magistrats
Gods, som det ogsaa kaldtes, for at faa Penge
til Byens Regulering. Fra 1801 var B.
saaledes i privat Eje, men solgtes 1808 af Niels
Hofman (Bang), der havde opført en ny
Hovedbygning paa B., for 99800 Rdl. til Kbhvn’s
Fattigvæsen, som flyttede Skt Hans Hospital og
Claudi Rosset’s Stiftelse til B. 1816 var man
færdig med Indflytningen, og Anstalten bestod
derefter af en Afdeling for Fattiglemmer og en
anden for Sindssyge (paa Hovedbygningen). 1851
vedtog Borgerrepræsentationen i Kbhvn at
omdanne B. udelukkende til en Anstalt for
Sindssyge og udsondre den fra Fattigvæsenet. Dette
blev bragt til Udførelse 1860. Udvidelser har
lundet Sted 1869—71 og 1894. Se i øvrigt Skt
Hans Hospital.
B. L.
Bisulca, se Klovdyr.
Bisutun, moderne pers. Navn paa Behistan.
Bisværm, se Biavl.
bisyllabisk (lat.), med to Stavelser.
Bisættelse. »Naar nogen i Kjøbenhavn ell.
en af Købstæderne ikke vil lade sine døde
begrave der, men andetsteds til sit Hvilested uden
Ligs Begængelse bortføre«, maa de ifølge Frd.
om Begravelser af 7. Novbr 1682 midlertidig
bisætte Ligene i en af Kirkerne mod en vis
Betaling til disse. Derimod er der ved Frd. 22.
Febr 1805, som ogsaa er gældende i Norge, sat
en Stopper for den i tidligere Tid ikke ualmindelige
Skik, at Lig, i St f. at begraves, varigen
bisattes i Kirker, idet Kongen — som det hedder
i Frd.’s Præmisser — ikke fandt det sømmeligt,
at Bygninger, indviede til det højeste Væsens
Dyrkelse, tillige af benyttes som Gemmested for
Legemer, der overgives til Forraadnelse, og da
den fra mindre oplyste Tider nedarvede Skik,
at begrave Døde i Kirkerne, ofte har haft
farlige Tilfælde, endog Helbreds Tab for de
Efterlevende til Følge. Ved dansk Pl. 24. Apr.
1851 er der givet nærmere Regler for, hvad der
skal iagttages ved Ligs B. i Kapellerne i og
ved Kirkerne i Kbhvn og paa Kristianshavn, alt
efter som saadan Hensættelse skal have en
varigere Karakter, i hvilket Tilfælde Liget enten
.skal være balsameret ell. indesluttet i en
Metalkiste, ell. den kun skal være midlertidig, ɔ: om
Sommeren for et Tidsrum af indtil 10. Dagen
og om Vinteren indtil 14. Dagen fra Dødsdagen.
— I dgl. Tale og i Dødsannoncer bruges Ordet
B. for at betegne, at Begravelsen ikke finder
Sted samtidig med den kirkelige Højtidelighed,
f. Eks. fordi Liget skal føres hen til et andet
Sted for at begraves.
O. D.
Bit, eng. Betegnelse for smaa Skillemønter,
særlig benyttet i Nordamerika og Vestindien;
i Dansk-Vestindien 1 Bit = 1/100 frc.
Th. O.
Bitartras kalicus, se Cremor tartari.
Bitche [bit∫], se Bitsch.
Bitestikler, se Testikler.
Bitetto, By i Syditalien, Prov. Bari, ligger
15 km V. f. Bari. (1911) 5900 Indb. B. har en
Domkirke, der er paabegyndt 1325.
H. P. S.
Bithynien, i Oldtiden Landskab i det
nordvestlige Hjørne af Lilleasien, mod N. begrænset
af Pontos Euxeinos (Sortehavet) mod V. af
Bosporus og Propontis (Marmarahavet), mod
S. af Mysien, Frygien og Galatien og mod Ø.
af Paflagonien. Mod Ø. og S. er Landet opfyldt
af høje, skovrige Bjerge (Orminion og det
mysiske Olymp, der naar 2500 m). Fra disse
flyder Floderne Sangarios (nu Sakaria) og
Billaios (Filias) gennem frugtbare Dale ud i
Pontos Euxeinos. Indbyggerne deltes i to Stammer,
Thynerne (mod NV.) og Bithynerne, som begge
var indvandrede fra Thrakien. Paa Kysterne
anlagdes fl. græske Kolonier, navnlig af
Kolonister fra Megara, saaledes Kalchedon ved
Bosporus og Herakleia ved Pontos. Af Byer, der
opstod i den hellenistiske Tid, mærkes Nikaia
(nu Isnik), Nikomedeia (Ismid) og Prusa
(Brussa). Da Perserne erobrede Lilleasien, kom
B. under Satrapiet Frygien, men bevarede dog
for en stor Del faktisk sin Uafhængighed,
ligesom ogsaa senere under Alexander den Store
og hans Efterfølgere. B.’s Hersker, Zipoites,
antog Kongetitlen, der gik i Arv til hans
Efterkommere, Nikomedes I (omtr. 279—250),
Ziaëlas (omtr. 250—229), Prusias I (omtr. 229—182),
Prusias II (omtr. 182—149), Nikomedes II og
Nikomedes III (d. 75). De fleste af disse
Konger førte Krige med Nabofolkene (særlig
med Pergamon og med Pontos) og udvidede
til Dels deres Rige paa disses Bekostning.
Nikomedes III efterlod ved sin Død Landet til
Romerne, men det blev straks erobret af
Mithradates af Pontos, og først efter svære Kampe
fik Pompejus det i sin Magt og gjorde det (i
Forbindelse med Pontos) til en rom. Prov. Gr.
Kultur havde paa den Tid faaet stærkt Indpas
i Landet. Dets Forbindelse med det romerske
og senere med det byzantinske Rige vedvarede,
indtil Osmannerne 1298 bemægtigede sig Landet.
H. H. R.
Bithynium, se Boli.
Bitihorn, 1600 m høj, en for Turister
velbekendt Tinde i Jotunheimen, der ligger straks
S. f. Kørevejen til Bygdin. Toppen bestiges
let fra det ved Bygdins Østende liggende
Raufjordheim Hotel.
M. H.
Bitjug [bi↱tjuk], 276 km lang Biflod til Don’s
venstre Bred i det russ. Guvernement Voronesh.
Ved dens Bredder drives udmærket Hesteavl
(Bitjugiheste).
Bitlis, tyrk. By i Armenien, Hovedstad i
Vilajetet af samme Navn (26900 km2 med
c. 400000 Indb.), ligger smukt c. 1550 m
o. H. ved Tigris’ Biflod B. og 18 km SV. f.
Van-Søen ved Vejen fra Erzerum til Mosul, har
25—30000 Indb. (hvoraf 1/3 Armeniere, de øvrige
Muhammedanere), en forfalden, tidligere meget
stærk Bjergfæstning, en Basar, mange Moskeer,
muhammedanske Medresser (Højskoler) og
Klostre for dansende Dervisher ligesom fl.
armeniske Kirker og Klostre, Industri i Bomuld,
Vaaben, Guld- og Sølvarbejder, Garverier og
betydelig Handel (Uld, Bomuld, Tobak o. s. v.);
den betragtes som Armeniens vigtigste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
