Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bisson, Alexandre, fr. Lystspilforfatter, (1848- ) - Bistade, se Biavl. - Bistensø, lille Indsø (c. 150 ha) i Sønderjylland - Bister, en brun Vandfarve, der faas af Sod - Bistik, en oftest let Betændelse af Huden - Bistolfi, Leonardo, ital. Billedhugger, (1859- ) - Bistouri, en Kniv til kirurgisk Brug - Bistritz, se Besztercze. - Bistritza, Navn paa fl. mindre Floder i Bumænien og paa Balkan-Halvøen - Bistrup, i Sømme Herred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bisson [bi↱sǡ], Alexandre, fr.
Lystspilforfatter, f. i Briouze 9. Apr. 1848. Af hans
talrige muntre og løsslupne Lystspil, hvoraf
enkelte er opførte paa Théâtre Français, og fl.
spillede ogsaa paa danske Teatre, skal nævnes:
Le fiancé de Margot (1881); 115, rue Pigalle
(1882); Le député de Bombignac (1884); Les
surprises du divorce (sammen med Antony Mars,
1888, »Skilsmissens Overraskelser«); Feu Toupinel
(1890); La famille Pont-Biquet (1892);
Monsieur le directeur (1895, »Generaldirektøren«);
Le contrôleur des wagons-lits (1898);
Jalouse (1900); Château historique (1900, med
Berr de Turique); Le bon juge (1901); Le bon
moyen (1901); Les apaches (1904); Le péril jaune
(1906, med Saint-Albin); Les plumes du paon
(1908, med Berr de Turique); Mariage d’étoile
(1908). 1909 opførtes Dramaet La femme X ...
(»Hvem er hun?«, s. A. spillet paa Folketeatret
i Kbhvn med Fru Dybwad i Hovedrollen).
S. Ms.
Bistade, se Biavl.
Bistensø, lille Indsø (c. 150 ha) i
Sønderjylland, c. 15 km S. f. Byen Slesvig; den har
Afløb gennem Ejderens lille Biaa Sorg ell. Sorgen.
Bister, en brun Vandfarve, der faas af
Sod, bedst af Bøgetræ, der glødes i lukkede
Beholdere og renses ved Vaskning med Vand
og Slemning. Mineralsk B., Manganbister,
Manganbrunt fremstilles altid
i selve Taverne, idet Tøjet behandles med en
Opløsning af et Manganosalt, tørres og behandles
med Natronlud, hvorved der udfældes
Manganohydroxyd. Dette er hvidt, men iltes hurtig
i Luften ell. med Klor ell. Kaliumbikromat og
bliver brunt. Da det derved dannede Manganioxyd
kun sidder temmelig løst, bruges denne
Farve kun sammen med andre Farver.
K. M.
Bistik, en oftest let Betændelse af Huden,
fremkaldt ved visse ikke nærmere bestemte
Giftstoffer, naar de indføres ad det lille Saar,
som en Bi frembringer med sin Brod. Medens
B. paa Huden hos normale Mennesker ikke som
Regel medfører andet end en temmelig snart
overstaaet Ulempe og Smerte, saa kan de hos
enkelte Mennesker medføre alvorlige Tilfælde
(Kramper, Lammelser o. l.), der enten maa
anses for nervøse, hvis de forekommer hos
stærkt disponerede, ell. ogsaa fremkaldte ved,
at Giften ved et særligt Uheld er blevet ført
direkte ind i Blodet, ved at Biens Brod er
trængt ind i et Blodkar. Ligeledes kan B., naar
det rammer paa en Slimhinde, fremkalde
voldsomme Tilfælde p. Gr. a. den stærke Svulst —
saaledes f. Eks., naar B. rammer Tungen.
Særdeles talrige Bistik — Overfald af Bisværme —
kan fremkalde Død. Enkelte Gange ser man en
mere ell. mindre alvorlig Saarsygdom tage sit
Udgangspunkt fra et B.; dette kommer da
deraf, at Bien ved Berøring med smudsige
Genstande, forraadnede Stoffer e. l. har
inficeret sin Brod, saa den ved Stikket indfører disse
Stoffer i Saaret. — Behandlingen bestaar i
kølige Omslag og Badninger; hvis et B. er
kompliceret paa de omtalte Maader, kræves der
mere energisk Behandling alt efter de fremtrædende
Symptomer. B. er forsøgt anvendt som
Kurmetode mod visse Gigtformer, og som det
siges i nogle Tilfælde med Held.
E. A. T.
Bistolfi, Leonardo, ital. Billedhugger, f.
14. Marts 1859 i Casale Monferrato (Piemont).
B. gik 1876—79 paa Brera-Akad. i Milano og
studerede derefter under Tabacchi i Turin, til
hvilken By hans Virksomhed særlig er knyttet.
Bl. hans første Arbejder (naturalistiske
Smaagrupper som »Vaskerkoner«, »Bønder«,
endvidere »De Elskende« o. a.) fandtes ogsaa en
»Dødsengel« (1882) for Kirkegaarden i Turin.
Her er B. allerede inde paa det Felt, der skulde
gøre ham til sin Tids betydeligste ital.
Billedhugger: Gravmælet. B., »Dødens Digter«,
benytter gerne som Udtryk for Dødstanken, i rig
Afveksling, en kvindelig Idealskikkelse af aandig
Skønhed og med den dybe Sørgmodigheds
Træk; som kunstnerisk Form anvender han
ofte Basrelieffet; i Formgivningen søger han
med fuld Selvstændighed Tilslutning til tidlig
firenzisk Kunst. Af B.’s talrige Gravmæler kan
nævnes: »Sfinksen« (Pansa’s Gravmæle 1892),
»Dødens Skønhed« (Grandi’s Gravmæle, 1895,
Borgo S. Dalmazzo), »Drømmen«, »Den unge
Piges Jordefærd« (1903, Hierschel de’Minerbi’s
Gravkapel, Belgirate), Segantini-Monumentet i
S. Moritz, »Korset« (1905), Orsini-Monumentet
paa Genuas Kirkegaard m. v. B. har ogsaa
udført en Mængde Portrætbuster, Statuer,
Mønter, Plaketter, Medailler samt Monumentalværker
som Garibaldi-Mindesmærket i S. Remo
(1908) o. a.
A. Hk.
Bistouri [fr. bistu↱ri], en Kniv til kirurgisk
Brug, hvis Skaft og Blad er forbundne
bevægelig med hinanden ved en ell. anden
Lukkemekanisme, f. Eks. som ved alm. Lommeknive.
Fremfor Skalpellen, der har fast Blad, har B. den
Fordel, at den sammenlukket tager mindre
Plads op, hvorfor den passer i Forbindtasker o. l.;
men Ulempen er den, at disse Foldeknive saa meget
vanskeligere holdes rene end de faste Knive; derfor
er B. i vor aseptiske Tid gaaet meget af Brug. —
Ordet B. er internationalt (kun med ubetydelige
Staveforskelligheder i de enkelte Sprog),
i den her anførte Form fr. Oprindelsen angives
forskellig; nogle henfører det til det
middelalderlig latinske Ord bastoria, en Kølle;
andre mener, Oprindelsen er fra en By i
Toskana, Pistorium (nu Pistoya), der har været
bekendt for sin Jernindustri.
E. A. T.
 |
| Bistouri. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
