Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bismerpund, ældre dansk og norsk Handelsvægt - Bismillah (arab.) *c: i Guds Navn - Bismit (Vismutilte, Vismutokker), et jordagtigt Mineral - Bismon er et kolloidalt Vismutilte - Bismutin, d. s. s. Vismutglans. - Bismutit (Vismutspat), et jordagtigt Vismutkarbonat af ubestemt Sammensætning - Bismutol, Vismut- Natrium-Fosfatsalicylat - Bismutose er en Vismut-Æggehvide-Forbindelse - Bisnagar, se Bellary. - Bisol kaldes en tilsyneladende lysende Plet paa Himlen - Bison, en lille Gruppe inden for Okseslægten (Bos. L.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bismerpund, ældre dansk og norsk
Handelsvægt, som særlig anvendtes i Norge, 1 B.
= 12 Pd, hvor 1 dansk Pd = 0,5000 kg (før
1839 dog 0,50045 kg), 1 norsk Pd = 0,49811 kg
(fastsat 1824).
H. J. N.
Bismillah (arab.) ɔ: i Guds Navn, er den
alm. Formel, hvormed den rettroende
Muhammedaner begynder enhver Handling; i en
længere Form, som især anvendes ved Beg. af
Bøger, lyder den B. errahman errahim ɔ: i den
naadige og barmhjertige Guds Navn.
J. Ø.
Bismit (Vismutilte, Vismutokker),
et jordagtigt Mineral (Bi2O3) af gullig Farve,
der forekommer som Omdannelsesprodukt af
andre Vismutmalme.
O. B. B.
Bismon er et kolloidalt Vismutilte, der er
opløseligt i Vand, og som indeholder c. 20 %
Vismut. Det er anbefalet som Lægemiddel mod
Mave- og Tarmlidelser hos Børn.
E. K.
Bismutin, d. s. s. Vismutglans.
Bismutit (Vismutspat), et jordagtigt
Vismutkarbonat af ubestemt Sammensætning;
det danner oftest hvide ell. gullige, tætte ell.
jordagtige Masser som Omdannelsesprodukt af
gedigent Vismut o. a. Vismutmalme; anvendes
selv som Vismutmalm.
O. B. B.
Bismutol, Vismut-Natrium-Fosfatsalicylat,
er et hvidt, krystallinsk Pulver, der anvendes
i Medicinen som antiseptisk Strøpulver, ell. i
Salveblandinger.
E. K.
Bismutose er en Vismut-Æggehvide-Forbindelse,
som indeholder 21,5—22 % Vismut.
Det er uopløseligt baade i Vand o. a. Opløsningsmidler
og er anbefalet som Lægemiddel mod
forsk. Mave- og Tarmlidelser.
E. K.
Bisnagar [eng. bisna.↱ga.ə], se Bellary.
Bisol kaldes en tilsyneladende lysende Plet
paa Himlen, hvorfra der p. Gr. a. Iskrystallernes
optiske Forhold reflekteres særlig meget
Sollys. B. findes hovedsagelig paa de Steder af
f limlen, hvor Ringe om ell. igennem Solen o.
a. lysende Buer (se Halo) skærer ell. berører
hinanden. De mest kendte B. findes, hvor den
horisontale Ring skærer de to circumsolare
Halo’er, og disse B. staar altsaa parvis 22 og
46° vandret ud fra Solen. Ligesom de tilsvarende
Halo’er er disse B. røde paa den mod
Solen vendende Side. P. Gr. a. Halo’ernes Br.
har B. en hvidlig Hale, der ligger i den
vandrette Ring, og som for 22° B.’s Vedk. kan
strække sig indtil 43 1/2° fra Solen.
Paa den vandrette Ring kan i øvrigt undertiden
ses adskillige andre B. Særlig stærk kan
B. være ved Ringens Skæringer med den
elliptiske Ring. Disse to B. er ligesom de
fornævnte røde paa den Side, der vender mod
Solen, og de har vandrette, hvidlige Haler;
deres Afstand fra Solen varierer i Henhold til
den elliptiske Rings Dimensioner fra 22° til
større Afstande, alt efter som Solen staar i
Horisonten ell. højere. Paa den vandrette Ring
kan endvidere optræde en hvid B., lige modsat
af Retningen til Solen, og 2 hvide B. 60° fra
dette Solens Modpunkt. Disse B. dannes ved
Refleksioner fra lodrette Krystalflader, der
danner indadvendende Vinkler paa henh. 90° og
120°. Endvidere ses undertiden paa den
vandrette Ring 2 farvede B. 38° fra Solens
Modpunkt; de skyldes Refraktioner og indre
Refleksion i Iskrystaller med lodret Hovedakse
og 6-kantet Tværsnit (analogt med Regnbuens
Dannelse); de er violette nærmest Solens
Modpunkt og har vandrette Haler, der vender bort
fra dette Punkt.
Ret alm. er endvidere B., der dannes ved
Skæringen mellem Halo’erne og Solsøjlen. Disse
B. findes altsaa altid lodret over og under
Solen, er farvede (røde nærmest Solen) og har
hvidlige Haler i Solsøjlen. Paa Solsøjlen kan
ogsaa forekomme en B. betydelig nærmere
Solen end Halo’erne. Den ses efter Solnedgang
lodret over Solen, og skyldes Refleksion fra
vandrette Krystalflader. Ifølge sin Dannelse (ved
Refleksion) skulde denne B. være hvid, men
p. Gr. a. Solstraalernes lange Vej gennem
Jordens Atmosfære paa den Tid af Døgnet ses
den altid rød. — B. kan optræde med stor
Glans, men i Beretningerne derom overdrives
denne dog ofte. Særlig den sidstnævnte B., der
viser sig efter Solnedgang, altsaa naar
Dagslyset er stærkt aftaget, har naturligvis gode
Betingelser for at sætte Fantasien hos
Beskueren i Bevægelse.
Det er en Betingelse for B. saavel som for
Halo’ernes Dannelse, at de paagældende
Iskrystaller er udviklede i fuldkomne
Krystalformer med plane Sideflader. Derfor ser man
ikke B. i Sneskyer, thi disse bestaar kun af
krystallignende Krystalskeletter (se Sne). De
fuldkomne Krystaller fremkommer som Regel
kun ved en langsom Krystaldannelse, og B.
dannes derfor saa at sige udelukkende under visse
atmosfæriske Forhold. I de arktiske Egne
dannes B. saavel som Halo’erne ofte i Iagttagerens
umiddelbare Nærhed, saaledes at B. kan vise
sig foran nærstaaende Bjerge o. l. Ligesom
Halo’erne er Bisolenes Dannelse paa lavere
Bredder som oftest en Forløber for et
Barometerfald, og de betragtes da ogsaa alm. som
et Varsel om Nedbør. Tilsvarende Fænomener
kan vise sig om Natten p. Gr. a. Maanens Lys
og kaldes da Bimaaner.
D. la C.
Bison, en lille Gruppe inden for Okseslægten
(Bos. L.), kun bestaaende af 2 Arter, der ofte
p. Gr. a. deres karakteristiske Ydre er udskilt
som en særlig Slægt (Bison. H. Smith); deres
Forkrop er nemlig uforholdsmæssig svær og
kraftig bygget, meget højere end Bagkroppen,
saaledes at Ryglinien skraaner stærkt fra det
mægtigt brede, høje, puklede Skulderparti ned
mod det svagere byggede Kryds; Halsen kort
og meget svær, bæres lidt nedadludende.
Panden, Hagen, Kinder, Bringe, Forkrop og
Forbenene til Knæene er dækket af en kruset, tæt,
uldagtig Manke; Hageskægget tykt og langt;
Bagkroppen korthaaret. Hovedet kort og
meget bredt, særlig over Panden, der er stærkt
udadhvælvet. Hornene, der sidder langt fra
hinanden, er udad-, fremad- og opadrettede,
tykke ved Roden, helt trinde. Mulen nøgen,
Ørene korte, Øjnene smaa. Kroppen er meget
langstrakt, Halen, der naar til Haserne, ender
i en Kvast. Disse nævnte Karakterer er mest
udprægede hos Tyrene; Køerne, der er meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
