Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides / 296 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Bismarck-Archipel (forhen Ny Britannien), tysk Øgruppe Ø. f. Ny Guinea - Bismarck-Bjerge, i Kejser Wilhelm's Land, - Bismarckbrunt, Fenylenbrunt, Vesuvin, er et Azofarvestof - Bismarckhütte, Bjergværksby i Preussen, Prov. Schlesien - Bismer, en toarmet, uligearmet Vægtstang, der anvendes ved hurtig Vejning - Bismer (Skovvippe; Brik-Brak) kaldes i Skovbruget et Redskab, som bruges til at løfte tunge Træstammer - Bismerbrovægt, se Vægte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ligger Kranz Insel (Crown Island), en 600
m høj Vulkanø, derpaa Long Øen, Lottin,
1585 m høj med Krater, Umboi (Rook), 1500
m høj, og N. f. denne Tupinier og Ritter
Øen, som havde Udbrud 1888. Efter disse
mindre Øer følger Ny Pommern (Ny
Britannien, 24000 km²), paa hvis Vestspids den
670 m høje, virksomme Vulkan Hunstein
(Below) ligger. Øen er for øvrigt næsten
ukendt. Koralrev findes fl. Steder ved Kysten.
Fl. Steder har man set virksomme og udslukte
Vulkaner. Det indre er bjergfuldt og skovrigt.
Det nordøstlige Hjørne af Øen kaldes Gazelle
Halvøen, Ø. f. hvilken Skt Georgs Kanalen
skiller Ny Pommern fra Ny Mecklenburg (Ny
Irland, 12000 km²). Denne Ø strækker sig fra
SØ. mod NV. Det sydøstlige Hjørne dannes
af Granit og unge Eruptiver, som danner en c.
1000 m høj Bjergryg med stejle Skrænter ned
mod Havet. Længere mod N. er fundet Klipper
af Sandsten og krystallinsk Kalk. Ny Mecklenburg
fortsættes af Ny Hannover. Længere
mod V. ligger Admiralitets Øerne og V.
f. disse en Mængde lave Koraløer. Klimaet er
tropisk med Regn til alle Aarstider. I den
sydlige Halvkugles Sommer er NV.-Monsunen den
hyppigste Vind, i den sydlige Halvkugles Vinter
derimod SØ.-Passaten. Øerne er rige paa Skov,
enkelte Steder findes dog ogsaa Savannaland.
Indbyggerne er Papuaer, som lever af at dyrke
Jams, Bananer, Kokos og Brødfrugttræer. Af
Husdyr holdes Svin, Høns og Hunde.
Menneskeæderi er meget udbredt. Man fortærer
faldne Fjender, men tillige foretages formelige
Menneskejagter for at skaffe Menneskekød, som
derefter sælges. Foruden de Indfødte findes
paa B.-A. (1909) 474 Europæere, hvoraf 364
Tyskere, og 396 Kinesere. Til Plantage var
indtaget (1908) 13464 ha. Der udføres Copra,
Bomuld, Kaffe og Kautsjuk. Administrativt
hører B.-A. under Kaiser Wilhelm’s Land. B.-A.
opdagedes 1616 af Schouten og Le Maire,
hvilke dog, ligesom Tasman (1643), antog
Øerne for Dele af Ny Guinea. Først Dampier
viste (1700), at de var selvstændige Øer. 1872
begyndte Tyskerne at anlægge Faktorier, og
1884 toges de i Besiddelse af Tyskland. (Litt:
»Nachrichten über das Kaiser Wilhelm’s Land
und den B.-A. Herausgegeben von der Neu
Guinea Kompagnie« [Berlin]).
M. V.

Bismarck-Bjerge, i Kejser Wilhelm’s Land,
synes at høre med til den centrale Kæde af
Ny-Guinea; de er i Reglen fuldstændig hyllede i
Skyer og kun paa klare Morgener synlige fra
Astrolabebai. 4 af de betydeligste, sandsynligvis
snebærende Toppe har af Hugo Zöller
(»Deutsch-Neuguinea«, 1891) faaet Navnene
Herbert-, Wilhelm-, Otto- og Marie-Bjerget.
M. V.

Bismarckbrunt, Fenylenbrunt,
Vesuvin, er et Azofarvestof. Det er et brunt, i
Vand tungt opløseligt Pulver, der bruges til
Farvning af Læder, Bomuld (efter Bejdsning
med Garvesyre og Brækvinsten), Uld (ved Kogning)
og Silke (ved 60° og med Tilsætning af
lidt Sæbe). Det finder ogsaa Anvendelse i
Mikroskopien, til Overfarvning af Katechubrunt og
sammen med andre basiske Farvestoffer til
Frembringelse af Blandingsfarver.
K. M.

Bismarckhütte, Bjergværksby i Preussen,
Prov. Schlesien, er dannet 1903 ved
Sammenlægning af Landsbyerne Oberheiduk og
Niederheiduk, 22687 Indb.
G. Ht.

Bismer, en toarmet, uligearmet Vægtstang,
der anvendes ved hurtig Vejning. Dens korte
Arm bærer en Skaal ell. Krog til Optagelse af
den Genstand, der skal vejes; lidt inden for
Krogens Ophængningspunkt sidder der paa B.
et Haandtag og paa Stangens lange, inddelte
Arm kan et Hænge- ell. Skydelod flyttes frem
og tilbage. Man bærer B. i Haandtaget, flytter
Loddet, til Stangen svæver vandret, og aflæser
da ved Hjælp af Loddets Stilling Genstandens
Vægt. Man har gerne to Haandtag, der vender
hver til sin Side og er anbragte i forsk. Afstand
fra Krogens Ophængningspunkt. Benyttes det
Haandtag, der er Krogen nærmest, kan man
veje tungere Genstande, end om det andet
bruges.
K. S. K.

Foruden de ovenn. Haand-B. anvendes ogsaa
B. i Stativ, bl. a. som Diskvægte, ligesom
B.-Systemet danner Grundlaget for B.-Brovægte,
herunder Vognvægte og Jernbanevægte, hvor
B.-Loddet faar en mere sammensat Konstruktion
(se Vægte). — I St f. bevægeligt Lod kan
B. have et fast Lod, medens Haandtaget kan
forskydes paa Stangen. Saadanne B. bruges i
Sverige. Brugen af B. gaar langt tilbage i
Tiden. De anvendtes saaledes af Romerne. (B.
hedder paa Tysk »römische Wage«, fr.
Romaine), og der er fundet B. af Bronze, bl. a. i
Pompeji.
H. J. N.

Bismer.

Bismer (Skovvippe; Brik-Brak)
kaldes i Skovbruget et Redskab, som bruges
til at løfte tunge Træstammer op fra Jorden,
naar de skal tildannes ell. læsses paa Vogn;
det bestaar af en Opstander: 2 Stykker Planke,
foroven og forneden samlede med en Klods,
saaledes at der imellem dem er en Slidse; fra
Siden er Plankerne gennemborede med Huller
i 2 Rækker, den ene ud for Mellemrummene i
den anden. I Slidsen indføres en uligearmet
Vægtstang med 2 Øjer, saa den kan dreje sig
om de Bolte, man fører gennem Plankernes
Huller. Vægtstangens korte Arm bærer en Krog,
hvori en Kæde, som kan lægges om Træstammen.
Ved at føre Vægtstangens lange Arm ned
og op og samtidig flytte Boltene i de to
Rækker Huller, kan man efterhaanden løfte
Stammen. Opstanderen er undertiden forsynet med
en Fodplade for ikke at synke i Jorden, og den
maa i Reglen støttes af 1 ell. fl. Skraastivere.
Det hele Redskab kan bæres af 2 Mand og kan
stilles op hvor som helst.
C. V. P.

Bismerbrovægt, se Vægte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>