- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind III: Benzolderivater—Brides /
281

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Ernst Johan, Hertug af Kurland (1690-1772) - 2) Peter, Hertug af Kurland, (1724-1800) - Birr, se Parsonstown. - Birrell, Augustine, eng. Politiker, (1850- ) - Birs, 71 km lang Biflod til Rhinens venstre Bred i Schweiz - Birseti, se Birshi. - Birshi (Birsen), en lille Flække i Vestrusland, Guv. Kovno - Birsig, venstre Biflod til Rhinen, - Birsk, By i det sydøstlige Rusland, Guvernement Ufa - Birs-Nimrod, en mægtig Ruin af et old-bab. Tempel - Birstal(l), Fabrikby i det nordlige England, Grevskabet York - Birtheim (magyar. Berethalom), By i det ung. Komitat Nagy-Kukullo (Gross-Kokelburg) - Birtingsbad, Blodbad, Kamp - Birtingsborg (ell. Bertings-) og Birtingsland

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

overfladiske Studier ved Universitetet i Königsberg,
hvorfra han bortvistes p. Gr. a. voldsom
Opførsel, søgte han sin Lykke i Rusland og blev
1714 Kammerjunker hos Enkehertuginde Anna
Ivanovna og optaget i det kurlandske Ridderskab.
Ved sit behagelige Ydre og en vis Forretningsdygtighed
gjorde B. sig snart uundværlig
for Hertuginden, og da hun 1730 blev russ.
Kejserinde, fulgte han med hende til Rusland
trods den russ. Adels Protest. Han steg nu
hurtig fra Trin til Trin og blev Ruslands
enevældige Hersker; udnævntes til tysk Rigsgreve
og lod sig, da den mandlige Linie af Huset
Kettler uddøde (1737), vælge til Hertug af
Kurland med Arveret for sin mandlige Æt. Ved
sin Griskhed og Grusomhed gjorde han sig
hurtig forhadt i Kurland saa vel som i Rusland.
Den Tid, hvori han ledede Ruslands Regering,
betegner dog et betydningsfuldt Afsnit i dets
Historie ved at fortsætte Peter den Store’s
Reformarbejder. Ved sit Testamente indsatte
Kejserinde Anna ham til Formynder for sin spæde
Søsterdattersøn Ivan (Oktbr 1740); men hans
Regentskab varede kun 22 Dage. Støttet af
Feltmarskal Münnich tiltog Ivan’s Moder Anna
Leopoldovna sig Regentskabet, medens B. blev
forvist til Sibirien. Aaret efter kaldte Kejserinde
Elisabeth ham tilbage, men han maatte
med sin Familie leve i Jaroslav. Først 1762
ophævede Peter III hans Forvisning, og 1763
gav Katharina II ham Kurland tilbage. 1769
overdrog han Regeringen til sin Søn Peter.
(Litt.: R. N. Bain, The Pupils of Peter the
Great
[1897]).

2) Peter, Hertug af Kurland, foreg.’s Søn
(1724—1800). Hans Regering i Kurland (1769—95)
blev forstyrret af idelige Stridigheder med
Stænderne, og efter Polens Undergang aftraadte
han Hertugdømmet til Katharina II. Hans tredie
Hustru, Dorothea, Rigsgrevinde af Medem
(1761—1821), udmærkede sig ved sin Aandrighed
og samlede en Kreds af Kunstnere og Lærde
om sig. En af hendes Døtre, Dorothea
(1793—1862) blev gift med Hertug Edmond
Talleyrand-Périgord og fik 1845 Titlen
»Hertuginde af Sagan«.
(S. B. T.). L. K.

Birr [bə.], se Parsonstown.

Birrell [↱birə£], Augustine, eng. Politiker,
f. 19. Jan. 1850, Præstesøn fra Liverpool,
studerede i Cambridge og blev 1875 Sagfører.
1889—1900 var han Medlem af Underhuset og 1896—99
jur. Prof. i London. Foruden nogle retsv.
og litteraturhist. Skr har han udg. en
Levnedsskildring af Charlotte Bronté (Currer Bell)
1885. Han blev 1904 Formand for det liberale
Partis nationale Forbund og tog som saadan
virksom Del i at forberede Valgene til
Underhuset 1906; han blev ogsaa selv valgt paa ny
og var forinden, i Decbr 1905, blevet
Undervisningsminister, men søgte nu forgæves at
gennemføre en ny Skolelov til Afløsning af
Balfour’s fra 1902, idet hans yderliggaaende
Forslag strandede paa Overhusets Modstand. Febr
1907 blev han Oversekretær for Irland og viste
som saadan en mærkelig Lemfældighed over for
Nationalisternes voldsomme Fremfærd, fordi
»det var Mindretallets naturlige Lod at maatte
lide Uret«, uden dog at kunne tilfredsstille de
irske Agitatorers overdrevne Krav. Derimod
vandt hans Lovforslag 1908 om at grundlægge
to ny Universiteter i Irland, et i Belfast med
presbyteriansk og et i Dublin med kat.
»Luftkreds« (ved Siden af det gamle højkirkelige
Trinity College), almindeligt Bifald.
E. E.

Birs, 71 km lang Biflod til Rhinens venstre
Bred i Schweiz, opstaar i Kanton Bern ved
Pierre Pertuis i Jura-Bjergene, optager Tramme
og gennemstrømmer først Val Montier ell.
Münster-Dalen, derpaa Délémont-Dalen. Gennem
en Kløft tvinger den sig ind i Laufen-Dalen og
danner det seværdige Laufen-Fald. Ved Birsfelden,
oven for Basel, naar den Rhinen. Jurabanen
fører nu gennem hele B.-Dalen.
G. Ht.

Birsen, se Birshi.

Birshi [↱birзi] (Birsen), en lille Flække i
Vestrusland, Guv. Kovno, med c. 3000 Indb. og
Fyrsterne Radzivil’s Stamslot; her blev 8. Marts
1701 fornyet en Overenskomst mellem Peter
den Store og August II af Polen mod Karl XII.

Birsig [↱birsiк], venstre Biflod til Rhinen,
udspringer 17 km SV. f. Basel i Jura-Bjergene,
strømmer snart paa tysk, snart paa schweizisk
Grund parallel med Birs og falder ved Basel
i Rhinen.

Birsk, By i det sydøstlige Rusland,
Guvernement Ufa, ved Bjelaja, med c. 9000 Indb., som
driver Agerbrug og Fiskeri. I Nærheden ligger
to Saltsøer.

Birs-Nimrod, en mægtig Ruin af et
old-bab. Tempel, omtr. 12 km SSV. f. Hillah og 16
km fra Babylon, som hæver sig over 40 m over
Grunden. Kernen dannes af soltørrede Mursten,
de ydre Lag derimod af Teglsten, brændte i
Ovn, med Kileskrift, der viser, at Bygningen,
der sikkert er ældgammel, er blevet restaureret
af Nebukadnezar. I Oldtiden tilhørte B.-N.
et Tempel, viet til Guden Nebo; det babylonske
Navn var E-zida. Byens Navn var Borsippa.
Jødiske og arab. Traditioner bringer B.-N. i
Forbindelse med Sagnet om Sprogforvirringen.
Man antager gerne, at Bygningen var et til
Templet hørende Taarn i Afsatser med et Tempel
øverst. Der er oftere foretaget Udgravninger
i Ruinen, se R. Koldewey, »Die Tempel von
Babylon und Borsippa« (Leipzig 1911).
V. S.

Birstal(l) [↱bə.stå£], Fabrikby i det nordlige
England, Grevskabet York (West Riding), 8 km
SØ. f. Bradford, har (1911) 7116 Indb. og
Fabrikation af Kunstuld (Shoddy).

Birthelm (magyar. Berethalom), By i
det ung. Komitat Nagy-Küküllö (Gross-Kokelburg)
i Transsilvanien, med en smuk, af
Ringmur omgivet, got. Kirke, c. 2300 Indb. og
fortrinlig Vinavl. B. var 1572—1850 Sædet for en
evangelisk Superintendent.

Birtingsbad, Blodbad, Kamp; findes i den
ældste danske Litt. (Rimkrøniken). Dannet af
Birting, et i Folkeviserne oftere
forekommende digterisk Sværdsnavn (af Tillægsordet
bjartr, skinnende).
A. O.

Birtingsborg (ell. Bertings-) og
Birtingsland forekommer i Folkeviserne om
Kong Didrik af Bern (s. d.), snart om
Kong Didrik’s eget Hjemsted, snart som den
Borg og det Land, hvor Didrik og hans
Kæmper hjemsøger hans Modstander Kong Isak

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:48:21 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/3/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free