Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birmingham, Stad og (siden 1889) særligt Grevskab - Birmingham, Navn paa fl. Byer i U. S. A. - 1) B. i Alabama - 2).B. i Connecticut - 3) B. i Pennsylvania - Birmingham Standard Gauge eller New Birmingham Gauge er en i England brugt Lære (Tykkelsesskala) - Birmingham Wire Gauge, se Birmingham Standard Gauge. - Birnam, et 410 m højt Bjerg i den østlige Del af det skotske Grevskab Perth - Birnbaum (polsk Miedzycchod), Kredsstad i det preuss. Regeringsdistrikt Posen - Birnbaumerwald, en Del af Højsletten Karst i Østalperne, NØ. f. Triest. - Birney, James, nordamerikansk Abolitionist (1792-1857) - Birni, se Bornu. - Birod (bot.) - Biron, fr. Adelsfamilie, - 1) Armand de Gontaut, Baron af B. (1524-92) - 2) Armand Louis de Gontaut, Hertug af B., tidligere Hertug af Lauzun (1747-94) - 3) Charles de Gontaut, Hertug af B., (1562-1602) - Biron, - 1) Ernst Johan, Hertug af Kurland (1690-1772)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den dermed 1892 forenede medicinske Skole
Queens College; det har fire Fakulteter
(science med 44 Professorer og Docenter, arts
med 19, Medicin med 40 og Handelsvidenskab
med 5 Professorer og Docenter). Byens
Folkeskoler er konfessionsløse. B. har fl. offentlige
Biblioteker. Af velgørende Institutioner maa
nævnes Almindeligt Hospital, Børnehospitalet,
Queen’s Hospital samt Asyler for Sindssyge,
Døvstumme og Blinde. B. styres af et Byraad
paa 18 Oldermænd og 54 Raadmænd, valgte i
18 Kredse, samt en Borgmester, der siden 1897
har Titlen Lord Mayor. Til Parlamentet sender
B. 7 Medlemmer. — B. eksisterede allerede i
den angelsaksiske Tid. I Borgerkrigen under
Karl I holdt B. med Parlamentet og leverede
Vaaben til dets Hær, hvorfor Prins Rupert
plyndrede og brændte Byen 1643. I 17. Aarh.
tog B.’s Metalindustri Fart og skal allerede
1727 have ernæret 50000 Mennesker. Aabningen
af Kul- og Jernminerne i Lancashire fremmede
B.’s Industri uhyre, og siden Dampmaskinens
Indførelse (1780) har den været i stadig Vækst.
Mange berømte Mænd har været Borgere af B.,
deriblandt James Watt, Joseph Priestley,
Atwood, John Bright og Joseph Chamberlain. B.
tog kraftigt Del i Reformbevægelsen 1832—35
og senere i Chartistbevægelsen.
G. Ht.
Birmingham [↱bə.miŋəm], Navn paa fl. Byer
i U. S. A. 1) B. i Alabama, ligger 133 km NNV.
f. Montgomery, 177 m o. H. (1910) 132685 Indb.
B. er Centrum for det nordlige Alabama’s
Produktion af Kul, Jern og Kalksten og har
talrige Højovne samt Maskin- og Jernvarefabrikker.
Byen, der først grundlagdes 1871,
havde 1880 3000 Indb. og 1900 38500 Indb. —
2) B. i Connecticut, ligger ved Nangatuck River
lige over for Derby (s. d.) og maa betragtes
som en Forstad til denne By. — 3) B. i
Pennsylvania, ligger ved Monongahela River, nær
ved Pittsburg (s. d.) og maa betragtes som en
Forstad til denne.
H. P. S.
Birmingham Standard Gauge [↱bə.miŋəm-↱ständəd-↱geidз]
eller New Birmingham Gauge
er en i England brugt Lære (Tykkelsesskala)
for Plader og Baandjern; skrives gerne B. G.
Den ældre Lære, Stubs Gauge, bruges dog
ogsaa. Birmingham Wire Gauge (B. W. G.) for
Taad er gaaet af Brug, men i Nordtyskland,
hvor man baade for Plader, Baandjern og
Traad bruger Stubs Gauge, betegnes denne ofte
fejlagtigt som B. W. G.
E. Su.
Birmingham Wire Gauge [↱bə.miŋəm-↱wa^iə-↱geidз],
oftest betegnet B. W. G. [↱bi.-↱dăb£ju-↱dзi.],
se Birmingham Standard Gauge.
Birnam [↱ba.nəm], et 410 m højt Bjerg i den
østlige Del af det skotske Grevskab Perth, i
Nærheden af Dunkeld. B., hvorfra der haves
en smuk Udsigt over Tay-Dalen, var tidligere
bedækket af en kgl. Skov, som Shakespeare har
foreviget i Macbeth.
Birnbaum [-ba^um] (polsk Miedzycchód),
Kredsstad i det preuss. Regeringsdistrikt
Posen, ved Warthe og ved Statsbanelinien
Meseritz—Rokietnice, med (1910) 5274 Indb., et Slot,
en evangelisk og en kat. Kirke, har en Del
Industri i Maskiner, Snustobak og Cigarer.
G. Ht.
Birnbaumerwald [-ba^umərvalt], en Del af
Højsletten Karst i Østalperne, NØ. f. Triest.
Her laa ved en Hovedvej over Alperne den
rom. Station Ad Pirum (ɔ: »ved Pæretræet«,
heraf Navnet). I Nanos naar B. 1300 m.
G. Ht.
Birney [↱bə.ni], James, nordamerikansk
Abolitionist (1792—1857), blev 1814 Sagfører i
sin Hjemstat Kentucky og 1816 Medlem af dens
lovgivende Forsamling, hvor han talte imod
Udlevering af flygtede Slaver. 1818 flyttede han
til Alabama, hvor han købte en Bomuldsplantage.
Her arbejdede han ivrig for en gradvis
Frikøbelse af Slaverne, og da han ikke kunde
udrette noget i denne Retning, frigav han 1834
sine egne Slaver og flyttede derefter tilbage til
Kentucky. Her stiftede han en Forening imod
Slaveriet, var 1837—45 Sekretær for det
nordamerikanske Antislaveri-Selskab og lod sig 1840
og 1844 opstille som Abolitionisternes særskilte
Kandidat ved Unionens Præsidentvalg. Han
samlede vistnok kun meget ringe Stemmetal
(1840: 7400; 1844: 62200), men medvirkede dog
til Whigg’ernes Nederlag 1844. I en Række Skr
(1832—50) virkede han for sin Sags Fremme,
men oplevede ikke at se dens Sejr.
E. E.
Birni, se Bornu.
Birod kaldes enhver Rod, Prim- ell.
Kimroden undtagen, som ikke udspringer fra en
anden Rod; den kan udgaa fra Stænglen, hvilket
især er Tilfældet hos enkimbladede Planter og
hos tokimbladedes Jordstængler; den anlægges
her i Reglen endogent, d. v. s. dybt inde i
Vævet, i Pericyklen, og gennembryder de ydre
Vævlag. Kun sjælden dannes der Rødder paa
Blade, og da især paa afskaarne ell. løsnede.
(Se i øvrigt Rod).
V. A. P.
Biron [bi↱rǡ], fr. Adelsfamilie, 1) Armand
de Gontaut, Baron af B. (1524—92),
kæmpede i Religionskrigene paa Hoffets Side og
blev 1577 udnævnt til Marskal. Efter Henrik
III’s Mord sluttede han sig til Henrik IV og
udmærkede sig i hans Tjeneste, men faldt 1592
ved Belejringen af Epernay.
2) Armand Louis de Gontaut,
Hertug af B., tidligere Hertug af Lauzun
(1747—94), drog med Lafayette til Amerika. Efter
at være vendt hjem, blev han 1789 valgt til
Medlem af Rigsstænderne, hvor han sluttede
sig til Hertugen af Orléans. 1792 kommanderede
han i fl. af Grænsearmeerne og erobrede
Nizza. Efter at være sendt til Vendée
blev han anklaget af de jakobinske Generaler
og guillotineret 1. Jan. 1794.
3) Charles de Gontaut, Hertug af
B., Søn af B. 1) (1562—1602), udmærkede sig
under Henrik IV ved glimrende Tapperhed.
Man kaldte ham Fulmen Galliæ (Frankrigs
Lyn), og Kongen udnævnte ham først til
Marskal, dernæst 1598 til Hertug. Men den
ærgerrige og karakterløse Mand indlod sig i
forræderske Forbindelser med Savoyen og Spanien;
første Gang tilgav Henrik IV ham; men da
han atter indlod sig i Forræderi, blev han
fængslet, dømt til Døden af Parlamentet og
henrettet i Bastillen.
Biron [↱birån], 1) Ernst Johan, Hertug
af Kurland (1690—1772), var Søn af en uadelig,
fattig kurlandsk Godsejer. Efter meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
