Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkeland, Olaf Kristian Bernhard, norsk Fysiker, (1867- ) - Birkelange, se Torsk. - Birkelse, Hovedgaard i Kjær Herred, NV. f. Nørre Sundby - Birkemus (Sminthus), se Springmus. - Birken, Siegmund von, tysk Digter (1626-81) - Birkendegaard i Skippinge Herred, Ø. f. Kalundborg - Birkenes, Herred - Birkenfeld , Fyrstendømme i Personalunion med Storhertugdømmet Oldenburg - Birkenhead, Havnestad i det nordvestlige England - Birkeolie, Birkebarkolie - Birkepatron, Indehaver af Birkeret (s. d.). - Birkeret - 1) Retten til at have et Birk paa sit Gods og til at beskikke Birkebetjentene - 2) den Ret, der gjaldt i Birkerne i Modsætning til Herrederne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han er korresponderende Medlem af Royal
Society of Arts.
H. M. H.
Birkelange, se Torsk.
Birkelse, Hovedgaard i Kjær Herred, NV. f.
Nørre Sundby, laa i Beg. af 13. Aarh. under
Vitskøl Kloster, senere under Børglum Bispestol.
1534 blev den brændt af Bønderne. Christian III
solgte 1540 B. til Peder Galt til Tyrrestrup.
Tilhørte senere Slægterne Lunge, Brahe
og Skeel, i hvis Besiddelse den endnu er.
Stamhuset B. blev oprettet 1696 af Etatsraad Otte
Skeel.
B. L.
Birkemus (Sminthus), se Springmus.
Birken, Siegmund von, tysk Digter
(1626—81), hed egl. Bethulius og var Søn af en
protestantisk Præst. Opr. studerede han Jura i Jena,
men opgav dette Studium for Teologien og blev
senere Opdrager for Prins Anton Ulrich af
Braunschweig-Wolfenbüttel. Ved Festen i
Nürnberg i Anledning af den westfalske Fred fik
han 1650 et Festskuespil opført, og snart efter
blev han adlet af Kejser Ferdinand III. Resten
af sit Liv tilbragte han i Bayreuth og Nürnberg.
Som Digter dyrkede han den pompøse Allegori,
er svulstig i sin Fyrste smiger og sin Forherligelse
af Huset Braunschweig. Han var Medlem
af Digtersamfundet »Der Blumenorden der
Pegnitzschäfer«. I »Teutsche Redebund- und
Dichtkunst« (Nürnberg 1679) nedlagde han sine
teoretiske Anskuelser om Poesi og Retorik.
C. B-s.
Birkendegaard i Skippinge Herred, Ø. f.
Kalundborg, oprettedes til Hovedgaard 1684 af
Jørgen Bjelke, af Jordegods, som han fik i
Erstatning for tabt Gods i Skaane. Den forenedes
1755 med Stamhuset Lerchenborg, udskiltes
derfra igen, men er dog forblevet i Slægten
Lerche’s Eje. Hovedbygningen opført 1854.
B. L.
Birkenes, Herred, Nedenes Fogderi,
Nedenes Amt, (1910) 1882 Indb., er Anneks til Tveid
Præstegæld i Lister og Mandals Amt. Det er et
fuldstændigt Indlandsherred, strækkende sig 20
km langs Topdalselvens nedre Løb. Dalen er i
den nedre Del aaben og veldyrket, i den øvre
trangere og mere skovbevokset. Af Søer mærkes
Flaksvand med Station af s. N., Endepunkt
for Lillesand—Flaksvandsbanen, 17 km.
Fjeldene, ell. som de her kaldes Heiene, er
bevoksede med tæt Skov, hvorfor ogsaa foruden
Agerbrug Skovdrift er Hovedbeskæftigelsen.
Bebyggelsen er væsentlig knyttet til Hoveddalen,
hvor de største Gaarde ligger, men ogsaa oppe
paa Heiene ligger enkelte Brug, de saakaldte
»Heiegaarde«, hvis Beboere væsentlig ernærer
sig af Fædrift. Hele Bygden over findes en
Mængde Gravhøje lige op til den afsides
liggende Gaard Rosseland; her er derfor ogsaa
gjort adskillige Oldtidsfund. Antagen Indtægt for
1910 udgjorde 315000 Kr og Formuen 3657000
Kr. Herredets Areal er 238 km2, hvoraf 11 km2
Ferskvand.
(J. F. W. H.). M. H.
Birkenfeld [-fælt], Fyrstendømme i
Personalunion med Storhertugdømmet Oldenburg,
ligger som en Enklave S. f. Hunsrück, omgivet
af den preussiske Rhinprovins. Det er 503 km2
med (1910) 54465 Indb., af hvilke 80 % er
Protestanter. Største Delen af Arealet er
bjergfuldt, opfyldt af Hochwald og Idarwald og rigt
paa Løvskove. Nahe gennemstrømmer den sydlige
Del af Landet. Agerbruget kan ikke
brødføde Landet; stor Bet. har Kvægavlen.
Bjergværksdriften leverer Jernmalm og Skifer. Den
vigtigste Industri er Agatsliberi, der beskæftiger
c. 8000 Arbejdere (i Distriktet Oberstein). B.
styres af et Regeringskollegium, der er
ansvarligt over for det oldenburgske Ministerium; i
den oldenburgske Landdag er B. repræsenteret
og har desuden et særligt Provinsraad. —
Hovedstaden B. ligger 381 m o. H. ved
Jernbanen B.—Neubrück, 40 km SØ. f. Trier, og har
(1910) 2294 Indb., en protestantisk og en kat.
Kirke, en Synagoge, et Gymnasium,
Kvæghandel og lidt Industri (i Tobak, Cikorie og
Ølbryggeri), 1 km fra B. ligger den gamle Borg
B., i sin Tid Residens for Hertugen af Pfalz-B.
B., dannet af de tidligere rigsumiddelbare
Herredømmer Dachstuhl og Oberstein samt Dele
af Grevskabet Sponheim og Hertugdømmet
Yülich, kom 1817 under Oldenburg efter
Wien-Kongressens Bestemmelse.
G. Ht.
Birkenhead [↱bə.kənhed], Havnestad i det
nordvestlige England, fra 1888 et eget Grevskab
tidligere under Cheshire, ved venstre Bred af
Mersey, lige over for Liverpool, med hvilken
den er forbundet ved en under Floden gaaende
Jernbanetunnel (aabnet 1886). B., hvis
regelmæssige Anlæg med brede, lige Gader vidner
om dens hurtige Opkomst, har tre Parker, et
stateligt Raadhus, St Aidan’s College for
anglikanske Gejstlige, et offentligt Bibliotek,
Industri- og Kunstskoler og (1911) 130832 Indb.; ved
19. Aarh.’s Beg. var der kun en ubetydelig
Flække med 100 Indb., 1840 var der næsten
8000, 1851 21300. B. har en stor Eksport af
Kul og Manufakturvarer, Indførsel af Guano,
Korn og Kvæg. Industrien er uhyre, især
Bygning af Dampmaskiner og Skibe (det vigtigste
Firma er Laird, som har bygget mange
Krigsskibe). B.’s Opsving daterer sig fra Anlægget
af de store Dokker, som begyndte 1847 og nu
er indbefattede i Liverpools; de er omgivne af
storartede Kajer, Magasinbygninger og Værfter
og indtager over 200 ha.
G. Ht.
Birkeolie, Birkebarkolie, ikke at
forveksle med Birketjæreolie, er en æterisk
Olie, der faas ved Destillation af Barken af den
amer. sorte Birk, Betula lenta. B. er farveløs
ell. gullig og lugter ganske som Metylsalicylat,
af hvilket den indeholder 98 %. Ofte blandes
Barken med en Plante, Gaultheria procumbens,
der indeholder en Olie af lgn. Sammensætning,
og den saaledes blandede Olie kaldes baade B.,
Gaultheria-Olie og Vintergrønt-Olie.
Disse Olier benyttes i Parfumeriet og
til Likører.
K. M.
Birkepatron, Indehaver af Birkeret (s. d.).
Birkeret. Dette Ord forekommer i to Bet.,
idet det kan betegne 1) Retten til at have et
Birk paa sit Gods og til at beskikke
Birkebetjentene (Dommer og Skriver), se herom
nærmere under Birk, og 2) den Ret, der
gjaldt i Birkerne i Modsætning til Herrederne.
Saa længe Birk fortrinsvis brugtes om
Købstæderne, kunde saaledes den der gældende
Ret (se Stadsret) betegnes som B., og
paa denne Maade fik f. Eks. den Samling
af byretlige Regler, som i Middelalderen og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
