Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkefred kaldtes i ældre Tid den forhøjede Fred, der skulde herske i et Birk - Birkefrihed, Birkeherlighed, d. s. s. Birkeret 1). - Birkekamfer, se Betulin. - Birkeland, Michael, norsk Rigsarkivar, (1830-1896) - Birkeland, Olaf Kristian Bernhard, norsk Fysiker, (1867- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er fastsat paa samme Maade for Herred, Birk
og By. B. kunde ogsaa betegne selve Brudet
paa den i Birket herskende Fred.
P. J. J.
Birkefrihed, Birkeherlighed, d. s. s.
Birkeret 1).
Birkekamfer, se Betulin.
Birkeland, Michael, norsk Rigsarkivar, f.
i Ekersund 16. Decbr 1830, d. i Kria 24. Maj
1896. B. blev Student 1848, cand. jur. 1855.
Efter 11 Aars Tjeneste som Departements- og
Arkivmand blev han 1863 Bureauchef i
Kirkedepartementet og Bestyrer af Rigsarkivet;
efter at have været Ekspeditionssekretær et
Aars Tid traadte han 1875 tilbage til
Bestyrelsen af Rigsarkivet, der samtidig blev
udskilt som selvstændig Institution. B. var
i Skandinavismens Dage som Medarbejder
i »Morgenbladet« ivrig Forfægter af
Unionens Udvidelse og Angriber af
norsk-nationale Tiltag. Fra 1869 sad han i Kria
Kommunestyre, og 1880—85 i Stortinget, hvor han
var en af den konservative Minoritets Ledere.
Af B.’s hist. Forfatterskab mærkes hans Afh.
om »Selskabet for Norges Vel« (Kria 1861),
»Norge 1815—16« (trykt i »Morgenbladet«
1867—68), »Det norske Postvæsen i dets Oprindelse
og første Beg.« (trykt i »Smaaskrifter tilegnede
A. F. Krieger«) (1887) samt »Meddelelser fra
Rigsarkivet« (1865—70). Til Arbejder af andre
hist. og jur. Forf. har han ydet værdifulde
Bidrag og efterlod sig haandskrevne hist.
Samlinger, som er indlemmede i Rigsarkivet og
vidner om mangesidig Kildegranskning. Af
»Kildeskriftfondet«, hvis Ledelse indtil 1886 var
forbundet med Rigsarkivarembedet, og af det
norske Arkivvæsen har B. indlagt sig Fortjenester;
hans Embedserklæring »Om Arkivvæsenets
Ordning« (1879) mødte Anerkendelse hos
Fagautoriteter, men lodes upaaagtet af
Statsmyndighederne.
C. Br.
Birkeland, Olaf Kristian Bernhard,
norsk Fysiker, f. 13. Decbr 1867 i Kria, blev
Student 1885, cand. real. 1890. Han var derefter
en Tid Lærer ved Aars og Voss’ Skole. 1893
blev han Universitetsstipendiat, 1898
Professor i Fysik ved Kria Univ. Som
Universitetsstipendiat studerede han i Paris
under Poincaré, i Genève og i Bonn under
Heinrich Hertz. B. beskæftigede sig i sine
første Arbejder især med elektriske
Bølger og Katodestraaler. Han viste
(Comptes rendus, 123, 1896), at Katodestraalernes
Afbøjning i et magnetisk Felt af bestemt
Styrke kun afhænger af Spændingsforskellen
mellem Anode og Katode; bruges Induktor til
Udladningerne, saa at man for hver Afbrydning
faar fl. Udladninger ved forsk. Spændinger,
faas en Række forskelligt afbøjede
Straalebundter (Katodestraalernes »magnetiske
Spektrum«). Endvidere fandt han (C. r., 126, 1898),
at i et Udladningsrør frembringes pludselig en
Formindskelse af Spændingsforskellen mellem
Elektroderne, naar en magnetisk Kraft ved
Katoden naar en bestemt Værdi, hvis Størrelse
afhænger af den opr. Spændingsforskel. 1895
lykkedes det ham at finde en alm. Løsning af
de Maxwell’ske Ligninger for en homogen
isotrop Leder (Arch. des sciences phys. et nat.).
1900 udkom (i Kria Vid. Selsk.’s Skr)
Recherches sur les taches du soleil. Heri søges
bevist, at Solpletterne skyldes Udbrud fra en
indre, fast Solkerne. 3 Gange har han faaet i
Stand og ledet Ekspeditioner for at studere
Nordlyset og magnetiske Forstyrrelser, nemlig
1897 til Bossekop, 1899—1900 til Kaafjord og
1902—03 en Ekspedition med Stationer paa
Island, Spitsbergen, Novaja Semlja og i
Finmarken. Resultaterne fra den anden af disse
Ekspeditioner er blevne offentliggjorte i en
Beretning Expédition Norvégienne de 1899—1900
pour l’étude des aurores boréales (Kria Vid.
Selsk.’s Skr 1901). I denne Beretning har B.
nærmere udviklet sin Teori til Forklaring af
de magnetiske Forstyrrelser og af Nordlyset.
Resultaterne fra den sidste Ekspedition er
under Titlen The Norwegian Aurora Polaris
Expedition 1902—03 endnu under Udgivelse, idet
af de 2 Bd kun det første er udkommet (1. Del
1908, 2. Del 1913). Heri studeres Udviklingen
af magnetiske Storme ved Hjælp af daglige
Magnetogrammer fra 25 Observatorier over
hele Jorden. B. viser, at de magnetiske Storme
maa inddeles i 2 Typer, ækvatoriale og polare.
Han har kunnet efterligne dem eksperimentelt
og derved studere dem med en magnetisk
Kugle (altsaa en Model af Jorden, en »Terella«)
anbragt inde i et meget stort Udladningsrør.
2. Bd skal indeholde Undersøgelser
over Nordlyset, eksperimentelle og teoretiske
Resultater. B.’s seneste Arbejder (mest i C. r.
for 1910 og de flg. Aar) beskæftiger sig
overvejende med Spørgsmaal fra den kosmiske
Fysik: Oprindelsen af Zodiakallyset, Saturns
Ringe, Solpletterne, Spiraltaager, Planeters og
deres Drabanters Opstaaen. Mange af disse
Fænomener har han kunnet efterligne slaaende
med den ovenn. Terella. 1903 opdagede B., at
en elektrisk Lysbue i Magnetfelt udbredes
til en skiveformet Lysbueflamme. Med denne
Flamme som Udgangspunkt udarbejdede B. og
Ingeniør S. Eyde i Kria for første Gang en
praktisk Metode for Fremstilling af Salpeter
af Luft og Kalksten (se Kalksalpeter).
B.—Eyde-Processen er beskrevet i Oxidation of
Atmospheric Nitrogen in Electric Arcs (Trans.
Faraday Soc. 1906). Med 3500 Kilowatt pr
Flamme faas nu en tilfredsstillende Nyttevirkning.
Det første store Vandkraftanlæg til Fremstilling
af Kalksalpeter efter denne Metode (Notodden,
40000 H. K.) aabnedes 1908. Bekendt er
B.’s Opfindelse af en »elektromagnetisk
Kanon«. B. blev 1896 Medlem af Videnskabsselskabet
i Kria, 1908 Dr. ing. hon. c. i Dresden;
 |
| O. K. B. Birkeland. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
