Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Birkebejner (oldnordisk (birkibeinar), et politisk Parti i Norge i Slutn. af 12. og Beg. af 13. Aarh. - Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm, dansk Præst, (1809-1892)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at disciplinere sine B., saa de fra at være en
sammenløbet Flok Landstrygere og Vildstyringer
blev et Soldaterkorps, som holdt Maal med
Tidens ypperste. Han ildnede deres Mod og
deres Hengivenhed ved at føre dem fra Sejr til
Sejr, samtidig med, at han staalsatte dem under
endeløse Strabadser og Farer. Han forstod
at fremelske sine Folks bedste Egenskaber
saaledes, at B. til Slut blev det ypperste Hædersnavn.
Det varede ikke længe, før B. under Sverre
atter kunde tage Kampen op mod Erling
Skakke og hans Søn. Erling blev fældet 1179 i Slaget
paa Kalvskindet uden for Nidaros, og Aaret
efter led Kongen selv et forsmædeligt Nederlag
paa Ilevoldene, ligeledes i Nærheden af Olav
den Hellige’s Stad. Endnu raste dog Kampene
en Aarrække med vekslende Held. 1181 vandt
Sverre en ny Sejr over Magnus og dennes
Tilhængere (»Heklungerne«) i et Søslag uden for
Nordnes ved Bergen; men det lykkedes ikke
E. at holde denne By, og de maatte ved en
eventyrlig Færd over Fjeldene trække sig
tilbage til Trøndelagen, hvor de kunde finde
Forstærkninger. 1183 kom B. tilbage og
overrumplede Magnus i Bergen. Kongen søgte nu
Tilflugt i Danmark. Herfra vendte han Aaret
efter tilbage med en stærk Flaade for at knuse
Sverre og hans Mænd. De to Fjender mødtes
ved Fimreite i Sognefjorden, hvor Kong
Magnus fandt sin Død og med ham Blomsten af
Rigets Aristokrati (1184). Lendermændene
kunde ikke forvinde dette knusende Nederlag, og
fra nu af var B. det herskende Parti i Norge.
Denne Stilling hævdede de ogsaa over for de
Oprørspartier, som endnu en Tid rejste sig mod
dem: »Kuvlungerne« 1188, »Varbelgerne« 1190,
»Øskeggerne« ell. »Guldbejnerne« 1194. Alle
disse underkuedes let. Farligere blev den
Opstand, som rejste sig 1196 samlet i
Baglernes (s. d.) store og mægtige Parti, der
organiseredes af den snu Intrigant, Biskop
Nikolaus Arnessøn af Oslo i Forening med den
hjemvendte Væringhøvding Beidar Sendemand.
Kampen mod dem varede ud over Sverre’s Liv
(1202) og satte fl. Gange hans egenmægtig
etablerede Trone i stor Fare. Stridighederne
udviklede sig desuden i dette Stadium til en
virkelig Folkekamp, hvor Landsdel stod mod
Landsdel — særlig Trøndelagen mod Viken — og
hvorunder det gik haardt ud over Rigets
Velstand og Folkets Moral. Endelig bilagdes
Kampene mellem B. og Bagler ved Forliget til
Hvitingsø 1208, og da B.’s Konge, Sverre’s
Sønnesøn, Haakon Haakonssøn, kom paa
Tronen 1217, forenede de to Partier sig i Kamp
mod Oprørsfraktionerne »Slitungerne« og
»Ribbungerne«. Da Hertug Skule i Spidsen
for »Varbelgerne« 1239 rejste sig mod Haakon, tog
Resterne af B.-Partiet til Vaaben mod den
hertugelige Fraktion. Efter Skule’s Fald 1240 døde
de gl. Partistridigheder hen, og med dem
ophørte ogsaa Partinavnene. B.’s hist. Rolle var
tit tjene som Redskab for Sverre og hans
Efterfølgere til Grundlæggelse af et stærkt, arveligt
Kongedømme i Norge. De i Kampene herom
decimerede og svækkede Lendermandsætter, i
hvilke efterhaanden mange B. blev indgiftede,
stod senere stedse paa det centraliserede
Arvemonarkis Side.
K. V. H.
Birkedal, Schøller Parelius Vilhelm,
dansk Præst, f. 7. Decbr 1809, d. 26. Juli
1892. B. blev født paa Aalebækgaard paa Møen.
I naturskønne Omgivelser og sammen med
æstetisk dannede Mennesker henlevede han
sin Barndom. 1824 blev han sat i Lære paa
»Kong Salomon’s Apotek« i Kbhvn, men det
holdt han kun ud i 6 Dage; han vilde til
Grækenland for at deltage i Frihedskampen. Det
fik man ham dog snakket fra, og han blev sat i
Borgerdydskolen paa Kristianshavn. P. A. Fenger’s
Religionsundervisning greb ham dybt, han blev
ham »næsten et Forbillede paa, hvorledes en
Kristen og Præst skulde være«. 1829 blev B.
Student. Sammen med højt begavede
jævnaldrende (C. Hall, D. G. Monrad, Grev F. M.
Knuth, K. F. Allen o. fl.) levede han et rigt
Studenterliv, æstetisk begejstret for
Oehlenschläger, i hvis Hus han kom, religiøst
paavirket af J. P. Mynster og teol. uddannet ved
Martensens Manuduktion. 1834 blev han cand.
theol. og, efter en Tids Lærervirksomhed, 1837
Kateket i Ringkjøbing. Herovre blev han en
afgjort Discipel af Grundtvig. 1840 blev han
Sognepræst i Sønder Omme og Hoven i Ribe
Stift, 1849 i Ryslinge paa Fyn. Overalt
flokkedes man om den trosvarme og ildfulde
Prædikant, der forstod at vække baade kristelig og
folkelig. 1864—66 var B. Medlem af Rigsraadet,
hvor han sluttede sig til »det nationale
Venstre«, hans nationalliberale Ungdomsvenner
var ham for aandsaristokratiske, Bondevennerne
for snæversindede og egoistiske; her talte
han med Kraft mod Fredsslutningen 1864 og i
den flg. Tid til Fordel for den gl. Grundlov.
Sommeren 1864 endte han den sædvanlige
Kirkebøn med de Ord: »Gud give Kongen et
dansk Hjerte, om det er muligt«, i hvilken
Anledning der blev rejst en Undersøgelse, som
dog ingen direkte Følger fik; men da han i
Rigsraadet 2. Septbr 1865 skarpt havde
angrebet Ministeriet og dets Politik, blev han den
22. s. M. afskediget. Hans Menighed vilde ikke
slippe ham, og uden at ville træde ud af
Folkekirken blev han ved med at holde Gudstjeneste,
først i en Lade, senere i den ved frivillige
Gaver opførte Nazarethskirke i Ryslinge. Ved
Valgmenighedsloven af 15. Maj 1868
godkendtes denne fri Menighed som en Valgmenighed
inden for Folkekirken. Da »det forenede
Venstre« dannedes, traadte B. bestemt op imod det,
hvorimod hans Menigheds Flertal sluttede sig til
 |
| S. P. V. Birkedal. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
